Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I september begynder Rådet for Børns Læring sit arbejde. I spidsen står tidligere DI-direktør Charlotte Rønhof.
Foto: Thomas Lekfeldt /Ritzau Scanpix

I september begynder Rådet for Børns Læring sit arbejde. I spidsen står tidligere DI-direktør Charlotte Rønhof.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny formand for Rådet for Børns Læring: Mønsterbrydere taber, hvis vi afskaffer karakterer

Står det til Charlotte Rønhof, nyudnævnt formand for Rådet for Børns Læring, skal rådet bl.a. undersøge, hvad de unges præstationspres handler om - og så advarer hun kraftigt mod at fjerne karakterer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interviewet er egentlig slut, da Charlotte Rønhof lidt tilfældigt nævner, at hun er mønsterbryder. Som for at sætte trumf på et længere forsvar for karakterer, påpeger hun, at de er gode for sådan nogle som hende.

»For os mønsterbrydere er karakterer en gave,« siger hun.

Det er første gang, at den tidligere DI-direktør og nyudnævnte formand for Rådet for Børns Læring fortæller om sin baggrund. Så længe hun som frontfigur for DI udkæmpede værdipolitiske kampe på stribe på uddannelsesområdet, skulle hendes ophav ikke forstyrre billedet.

Men nu, hvor hun har forladt DI og skal tage hul på arbejdet i det regeringsnedsatte råd, vil hun gerne slå et slag for karakterer og fortælle, at hun er den første student i sin familie, og i øvrigt også den eneste student fra hendes folkeskoleklasse. For de røster, der i diskussionen om præstationspres og karakterræs har talt for at fjerne karaktererne, har helt misforstået mønsterbryderes muligheder, mener hun.

»Når man griber til, at nu må vi straks lave hele skolesystemet om, skal man generelt være virkelig varsom. Det er med eksamener og karakterer, du kan vise, at du kan noget, og at det ikke mindst kan blive tydeligt for dig selv. Optagelse på baggrund af samtaler giver urimeligt store fordele til dem, som er vokset op i hjem med fyldte bogreoler og akademisk samtale over middagsbordet. Derfor vil være det være et kæmpe tab for os mønsterbrydere at fjerne karakterer,« siger Charlotte Rønhof.

De svageste og de stærkeste

I maj stoppede Charlotte Rønhof i DI for at få mere frihed. Hun ville tænke sig om og mærke efter. Og ind dumpede tilbuddet om at blive formand for Rådet for Børns Læring, der igennem halvandet år havde stået uden formandskab, efter at det tidligere råd med Agi Csonka i spidsen sluttede sit arbejde.

Vi har en udfordring med at løfte de svageste, og vi har en udfordring med at give gode udfordringer til de dygtigste

Som underdirektør i DI har Charlotte Rønhof blandt andet kæmpet for at få flere børn til at interessere sig for naturfag, hun har efterlyst flere tilbud til de højtbegavede børn, og hun har gang på gang slået på, at Danmark skal uddanne til beskæftigelse - ikke understøttelse. I en lang årrække har hun på det nærmeste været erhvervslivets stemme i uddannelses- og forskningspolitikken, og flere har slået sig på hende, som da hun anklagede skolelærere for lidt for gladeligt at tage offerrollen på sig.

Alligevel kan hun ikke se noget kontroversielt i, at hun nu skal stå i spidsen for rådet, der skal granske skole og dagtilbud.

»Hvis nu formandskabet og rådet ikke var sammensat af andet end repræsentanter fra erhvervsorganisationer, ville det være mærkeligt. Men det er det jo heller ikke. Det spænder bredt, og da jeg sagde ja, var der også navne på en del af de andre i formandskabet, som også betød noget mit tilsagn,« siger Charlotte Rønhof.

Hvad vil den nyudnævnte formand så opnå i arbejdet med rådet? Det skal hun finde ud af i fællesskab med resten af formandskabet, der blandt andet består af sognepræst Henrik Gade Jensen og skolelærer Mette Frederiksen. Men Charlotte Rønhof har allerede en lang række idéer. For selv om hendes udgangspunkt er, at vi har en god skole i Danmark, er der steder, hvor det halter. Især er hun optaget af, at både de svageste og stærkeste elever ikke får tilstrækkelig plads i folkeskolen, som den er i dag.

»Vi er rigtig gode til at håndtere de mange børn, som ligger i midten, men vi har en udfordring med at løfte de svageste, og vi har en udfordring med at løfte de dygtigste. Det har vi haft i mange år, og det er vi aldrig rigtig kommet ud over,« siger Charlotte Rønhof.

Når det gælder de svageste elever, er der en særlig udfordring med indvandrere og efterkommere, mener hun, og derfor er en tidlig sprogindsats afgørende.

»Noget af det, som man kunne overveje at se på i rådet, er, om vi følger op på al den screening, vi laver på daginstitutionsområdet. Én ting er at screene og finde ud af, at der er børn, der har problemer, men får de egentlig i tilstrækkelig grad den sprogstøtte, der skal til? Det er jeg ikke sikker på. Det er vigtigt at kigge på.«

Præstationskultur findes ikke

Et andet tema, der optager Charlotte Rønhof, er det præstationspres, som mange børn og unge oplever. Mange har i den forbindelse peget på, at de unge bliver udsat for for høje krav, men måske handler det i virkeligheden om noget andet, lyder det fra Rønhof. Hun tror ikke på, at presset for at præstere er blevet højere - »der er ikke noget nyt i, at man gerne vil være dygtig« - men derimod har perfekthedskulturen bredt sig.

»En mere nærliggende forklaring handler måske om de sociale medier, som jo ikke var der før i tiden,« siger hun.

Helt på linje med undervisningsministeren tror Rønhof ikke på, at der findes en præstationskultur, men derimod en »skrækkelig« perfekthedskultur. Og den kultur vil hun gerne dykke ned i for at blive klogere på, hvad det egentlig er, der stresser de unge.

Fanden har skabt forældreopgaver

Charlotte Rønhof har mange flere idéer, end rådet kan nå at se på. Hun nævner blandt andet feedback fra ungdomsuddannelser til folkeskoler om niveauet hos de elever, de sender videre (»er der overhovedet en feedback-kultur? Det er jeg ikke sikker på«), hun nævner inklusionsmidlerne (»hvor forsvandt pengene hen?«), og selv om det egentlig ligger uden for rådets ressort, kommer medlemmerne heller ikke udenom at kigge på den kommende evaluering af læreruddannelsen, mener hun (»skolen kan jo hoppe og danse, men hvis ikke der er en rigtig god læreruddannelse, er det bare svært at give en god undervisning.«)

Når vi for eksempel giver mulighed for 24 timers prøver, så er det en ren foræring til børn, som har veluddannede forældre

Og hvis der var én ting, Charlotte Rønhof kunne ændre med det samme, så var det at skrotte forældreopgaver. Altså hvor forældre fører pennen for deres poder.

»Det er så syg en kultur. Den er mig inderligt imod. Vi kan lave god skole, men vi kan ikke gøre noget ved arvemassen. Nogle er født med bedre gener end andre, og sådan er det. Men det, vi kan og skal gøre, er at stille børn lige i skolen,« siger Rønhof.

Og det fører os tilbage til udgangspunktet - nemlig børns sociale baggrund og mønsterbryderes handlemuligheder.

»Når vi for eksempel giver mulighed for 24 timers prøver, så er det en ren foræring til børn, som har veluddannede forældre eller forældre, som har mange penge og rask væk betaler for bedre karakterer.«

De eksamensformer skal væk hurtigst muligt, understreger Charlotte Rønhof:

»Vi kan kun gøre op med uligheden ved at fjerne dem. Ud med dem. Det er simpelthen noget, fanden har skabt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden