0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er vigtigt, at elever spiser deres madpakker i kantineområdet på Frederiksbjerg Skole. Madpakkerne indeholder nemlig kemiske dampe, der forurener luften i klasseværelset.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederiksbjerg Skole fik en ide, der er endt som et skoleeksempel: Alle ledelser har brug for en rumvejleder

Skoleledelsen på Frederiksbjerg Skole haft stor succes med at ansætte en person, der tænker pædagogik, bygninger og indeklima sammen. Konceptet bliver nu spredt ud til alle skoler i Aarhus, mens nye rumvejledere bliver udklækket i et uddannelsesforløb.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rumvejledere indtager folkeskolerne i Aarhus.

Det kan lyde som noget fra en galakse langt, langt borte, men ikke desto mindre har det været så god en oplevelse for Frederiksbjerg Skole at ansætte en rumvejleder - en lærer, der har til ansvar at sikre et godt sammenspil mellem bygning og pædagogik - at ideen nu bliver spredt ud til resten af kommunen.

Efter at Frederiksbjerg Skoles bygninger blev indviet i 2016, tog skoleledelsen konsekvensen af, at det dyre byggeri ikke blev udnyttet efter hensigten. Man fandt en lærer, der havde fulgt projektet fra start og havde kendskab til projektets vision. Hende udnævnte man til rumvejleder.

Jobbet bestod blandt andet i at forklare de øvrige lærere og elever, hvordan de fysiske rammer kunne understøtte den læringsfilosofi, skolen havde.

Et prestigebyggeri til 260 millioner kroner løser nemlig ikke alene de store problemer, som en skole kan have med indeklimaet, fortæller skoleleder Jette Bjørn Hansen.

»Vi viser ofte skolechefer og ledere rundt, hvis de skal til at bygge en ny skole. Og til dem siger jeg altid: Det store arbejde starter først, når bygningen tages i brug. I skoleverdenen ændrer udfordringerne sig hele tiden,« siger Jette Bjørn Hansen.

Hun mener, at rumvejlederen har gjort det nemmere at skabe fokus på indeklimaet, der ofte kan være et problem, som skolens personale ikke kan se eller har fokus på.

»Det er svært at få tænkt indeklimaet ind i skolens pædagogik, hvis ikke man har en, der er ansvarlig for det. Vores rumvejleder har været en vigtig vejleder for skolens lærere og en god sparringspartner for ledelsesteamet. Både i det daglige arbejde på skolen og i forhold til projekter, hvor vi eksempelvis sætter fokus på et af skolens grupperum.«

Nøglen i indeklimaet

Indeklimaproblemer i danske skoler er veldokumenterede. Omkring halvdelen af klasselokalerne overskrider grænseværdier for især CO2, har målinger foretaget af Danmarks Tekniske Universitet tidligere vist. Desuden har en tredjedel af landets skoler fået påbud fra Arbejdstilsynet på grund af problemer med indeklimaet.

Problemet får kommuner og skoler til at hælde store summer i at forbedre indeklimaet. I den henseende er en rumvejleder en lille og billig indsats, der kan gøre en stor forskel. Det siger projektleder i børn og unge-forvaltningen i Aarhus Christoffer Vengsgaard.

»Der, hvor vi skiller os ud i Aarhus, er på rumvejlederen. Rumvejlederen får en solid viden om indeklimaet, så den på den måde kan blive brobygger mellem rum og pædagogik. Og det er der, nøglen ligger i indeklimaproblematikken,« siger han.

I Aarhus har store mængder af målinger og indkøb af intelligente ventilationsanlæg været en vigtig del af fundamentet for at få gjort op med dårligt indeklima.

Senest har byens rådmænd øremærket en pulje på 400 millioner kroner til indeklimaet, der skal endeligt godkendes af byrådet til august.

»Vi er lykkes med at få gjort problemet synligt ved analyser og målinger. Vores målinger viser jo, at hvis vi skal føre skolerne til et tidssvarende niveau, ligger vi på et niveau omkring 2 milliarder, men 400 millioner er en god start,« siger han.

Men på trods af den politiske velvilje er det rumvejlederen, der for alvor sikrer, at de store investeringer virker.

»Der er store mængder forskning, som viser, at på trods af massive renoveringer og store investeringer, er der for mange skoler, som er udsat for dårligt indeklima. De tekniske løsninger kan simpelthen ikke stå alene. Skolerne er nødt til også at arbejde med det pædagogiske og adfærd,« siger Christoffer Vengsgaard.

Derfor glæder han sig over Aarhus’ planer om at udbrede rumvejlederen. Han mener nemlig, at alle skoler og skoleledelser har brug for en rumvejleder.

»Planen er, at alle skoler skal have en rumvejleder, så de har en forudsætning for at tænke rum, pædagogik og indeklima sammen på deres skole,« lyder det fra Vengsgaard.

Aarhus Kommune arbejder stadig med udviklingen af en rumvejlederuddannelse, som er en efteruddannelse af teknisk og pædagogisk personale.

Et interventionsstudie frem til 2023 skal give viden om rumvejledernes potentiale. Især om de bidrager til atstyrke samspillet mellem indeklima og pædagogik medafsæt i oplevelserne ude i læringsrummene.

Uddannelse under udvikling

Frederiksbjerg Skole er privilegeret sammenlignet med størstedelen af landets skolebyggerier. Men selv i dyre bygninger er der brug for en person, der altid tænker indeklima og pædagogik, mener skoleleder Jette Bjørn Hansen.

Det forurener luften massivt, når man åbner madpakken

»Det er ikke givet, at man ved, hvordan man skal bruge en bygning, når man træder ind i den. Der kommer stadig nye lærere til og nyuddannede til. Der kan komme corona, der ændrer på måden, vi må færdes. Og der kan blive lavet et nyt fag som Håndværk og Design, som vi ikke har et lokale til,« siger hun.

Det seneste år har det især vist sig vigtigt at kæde lyd, lys og luft sammen med læringsmiljø. De mange restriktioner og spredningen af en usynlig smitte har været en udfordring, der igen har bekræftet skolelederen i, at rumvejlederen er vigtig for skolen.

Hun sammenligner coronaskolen med 1950’ernes skole.

»Dengang var der også fokus på hygiejne. Man satte ekstra skub på badning, børn blev afluset og skulle fremvise hænderne om morgenen, så læreren kunne se, om neglene var rene. Så indeklimaet er altid vigtigt, men det har især været vigtigt det seneste år.«

Alligevel er det ikke givet, at personalet selv tænker over, at luften skal skiftes og temperaturen holdes i skak.

»Selve indeklimaet fylder nok kun, når man kan mærke, at det ikke er, som det skal være. Det er derfor, at den nye rumvejlederuddannelse bliver så vigtig. Så vejlederne bliver uddannet i at tale om pædagogisk indretning, men også konkrete ting som ventilation, lys, didaktisk design eller lyd. Det er afgørende med en holistisk tilgang,« siger Jette Bjørn Hansen.

Den nye uddannelse er i pilotfasen. Den bliver udviklet i et samarbejde mellem DPU og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Madpakker er luftforurening

Jette Bjørn Hansen giver gerne et konkret eksempel på, hvordan rumvejlederen har gjort en forskel for indeklimaet på skolen.

På Frederiksbjerg Skole er det en læresætning, at fleksibiliteten skal ligge i ben og ikke i møbler. Det betyder blandt andet, at elever må ned i cafeen, når de åbner deres madpakker.

I ny og næ har personale eller elever bemærket, at det var nemmere bare at spise i klasseværelset.

»Der har rumvejlederen jo virkelig en berettigelse,« siger Jette Bjørn Hansen.

For nylig havde hendes rumvejleder nemlig set et oplæg om luftkvalitet, hvor en forsker forklarede, hvad det betyder for luftkvaliteten, når børn åbner madpakkerne. Og det udstyrede pludselig ledelsen med et videnskabeligt argument for, hvorfor personalet skulle tage eleverne med i cafeen.

»For det forurener luften massivt, når man åbner madpakken, og det er ikke nok at åbne vinduet lige efter. Det overrasker mange. Emballagen til ostehapsen indeholder kemi. Der er plastik og cellofan og stanniol i kasserne. At rumvejlederne har den viden, det er vigtigt, når man skal skabe opbakning om at håndtere indeklimaet,« siger hun.

Udover den nye rumvejlederuddannelse har Aarhus Kommune brugt erfaringer fra Frederiksbjerg Skole til at gøre rumvejlederfunktionen til en integreret del af alle nye skoleprojekter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: