0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Natalie Zahle blev en af de vigtigste uddannelsespionerer i danmarkshistorien. Foto: Mary Steen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Natalie Zahle formede skolen, som vi kender den i dag: Så hvorfor mangler hun i historiebøgerne?

Som den første i Danmark lavede hun systematiske skoleplaner og opdelte elever efter årgange. Samtidig stod hun bag landets første grundskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Natalie Zahle ændrede den danske skole for altid, men alligevel er hun en overset figur i historieundervisningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Man kan ikke anerkende hende nok for at have løftet kvinder og unge pigers vej til viden og magt.«

Citatet omhandler Natalie Zahle og kommer fra Birgitte Possing, der er professor emerita i komparative kulturstudier og forfatter til blandt andet en biografi om Zahle.

Men har du alligevel ikke det store kendskab til den tidligere skolebestyrer, er der en god grund. Hun er nemlig kvinde og har ifølge Birgitte Possing ligesom mange andre af hunkøn sjældent været en del af hverken historieundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet.

Det på trods af, at Natalie Zahle på mange måder har været inspirationskilde til folkeskolen, som vi kender den i dag med skemaundervisning, klasser og ikke mindst lærere af begge køn.

Historien om Natalie Zahle er historien om en kvinde, der stod bag Danmarkshistoriens første grundskole, gymnasium, seminarium og fagskoler for kvinder, samlet kaldet N. Zahles Skoler. Hun gik forrest for at få andre kvinder i klasseværelset – og hun gjorde det på eget initiativ.

»Natalie Zahle har haft afgørende betydning for kvinders adgang til uddannelse. I Tyskland og Sverige var lignende skoler etableret på statens initiativ. Hun blev et forbillede for den danske stat og uddannelse«, siger Birgitte Possing.

Sulten på viden

At Natalie Zahle skulle blive pioner inden for det danske skolevæsen – inden danske kvinder overhovedet havde stemmeret – var ikke givet på forhånd.

Hun blev født i 1827 og voksede op på en præstegård ved Roskilde med sine forældre og storebror, indtil hun som 10-årig blev forældreløs og flyttede hjem til bedsteforældrene i København. Broren kom på kostskole. Natalie Zahle havde lært at skrive og læse ved at skrive af fra farens digte og prædikener og brorens lærebøger, men den første rigtige undervisning modtog hun på Døtreskolen af 1791 i København.

Efter sin konfirmation forsørgede hun sig - ligesom flere andre kvinder i tiden - som privatlærerinde for borgerskabsbørn. Hun erkendte dog hurtigt, hvor lidt hun egentlig vidste og begyndte at læse alt den litteratur, som hun kunne komme i nærheden af. Af samme grund opsøgte hun derfor Højere Dannelsesanstalt for Damer, som var en progressiv kvindeskole i Store Kongensgade i København.

På Dannelsesanstalten blev Zahle og andre kvinder undervist i naturvidenskab, sprog, religion, borgerlige værdier og undervisningslære – det man i dag vil kalde pædagogik. Alle fag som senere skulle få stor betydning for Zahles måde at drive skole på.

To år efter bestod Zahle, som en af de første kvinder i landet, institutbestyrinde eksamen.

Begyndelsen på livet som institutbestyrinde fik dog langtfra en nem begyndelse, da den ambitiøse Zahle satte sig for at starte sin egen lærerindeskole. Første skridt var at få finansieringen på plads.

På det tidspunkt fik sønner automatisk udbetalt arv fra afdøde forældre, hvorimod døtre skulle søge kongen om adgang til pengene. Natalie Zahle søgte og fik under tilsyn af en kurator sin arv – svarende til en tredjedel af brorens – og lejede en lejlighed på hjørnet af Hummer- og Holmensgade i indre København.

»Det hun ikke vidste var, at det var et kvarter for prostituerede. Så hun fik kun to elever«, fortæller Birgitte Possing.

Skolen gik derfor nedenom og hjem efter et år.

Den første systematiske undervisningsplan i Danmark

Zahles danske skolehistorie kunne meget vel være endt her. Efter sit nederlag var hun nemlig på vej ud af landet for at søge andre udfordringer.

Men en justitsråd fra Københavns skoledirektion ville det anderledes. Han havde i hendes eksamenspapirer set en detaljeret plan for en pigeskole, som hun havde lavet, og anbefalede hende som skolebestyrer.

Hun blev derfor tilbudt at overtage en barneskole med 25 elever, takkede ja, startede skolen i Kronprinsessegade, flyttede snart til Gammel Strand og fulgte derfra sin plan.

»Hun vidste, at hverken hun eller nogen af hendes lærerinder havde de kundskaber, der skulle til for at opfylde de faglige mål, så hun skaffede tidens bedste mænd til både at undervise eleverne og sig selv i skoleplanens fag«, fortæller Birgitte Possing og fortsætter:

»Hvor de andre skoler og dannelsesanstalter havde taget alle fag på en gang, planlagde hun et fag ad gangen, for året efter at starte på et nyt. Zahles systematiske undervisningsplan fulgte alderstrinnene. Hun gik systematisk til værks - som den første skoleleder i Danmark«.

Zahles systematiske undervisningsplan fulgte alderstrinnene. Hun gik systematisk til værks - som den første skoleleder i Danmark

Samtidig var hun inspireret af den schweiziske pædagog Pestalozzi, hvis ideer om at skolen var et hjem og hjemmet en skole, var oppe i tiden. Derfor var lærernes pædagogiske forståelse vigtig. For at opnå det, satte hun lærerinderne til at undervise de mandlige lærere i, hvordan de skulle lære de unge piger at lære. De var vant til at spille klaver, brodere og gå i køkkenet, men havde kun lidt erfaring i systematisk læring.

Eleverne på N. Zahles Skoler lærte at koncentrere sig og at være målrettede, stræbsomme og flittige. Alt sammen egenskaber som man i tiden ikke anså som kvindelige. På den baggrund fik skolen så godt et rygte, at forældre fra hele landet og Norge sendte deres døtre dertil.

»Skolen fik en enorm opmærksomhed på den måde, at man begyndte at tale om den. Både det fattigere og højere borgerskab og adlen sendte deres døtre derind, fordi de kunne se, at de også lærte at opføre sig ordentligt«.

Skolen på Gammel Strand havde konstant vokseværk. I løbet af et årti eksploderede antallet af elever og blev en af landets største skoler.

»De havde flere hundrede elever. Murene svulmede«, fortæller Birgitte Possing.

Skolen måtte derfor leje lokaler i hele baggården, indtil Zahle 20 år senere fandt en byggegrund og byggede det, som vi i dag kender som Zahles Skole.

Gik ikke ind i debatten

Imens Natalie Zahle var i fuld gang med at opbygge sin skole, begyndte debatten om kvinders adgang til uddannelse i offentligheden. Andre prominente kvinder, som havde taget institutbestyrinde eksamen på samme tidspunkt som Zahle, meldte sig på banen og mødte stor kritik - i nogle aviser endda latterliggørelse.

Omvendt var Zahle mere stille. Ifølge Birgitte Possing skyldtes det, at hun på forhånd vidste, at hun ikke egnede sig til at debattere, men også fordi hun havde travlt.

»I hele det første årti i 1850’erne lavede Zahle faktisk det, som jeg vil kalde et pædagogisk laboratorium«.

Projektet indebar både den nye måde at bygge undervisning op på, men også at de kvinder, der tidligere havde lært de mandlige lærere om pædagogik, med tiden fik lov til at undervise. I begyndelse med vejledning fra mændene, men kvinderne voksede med opgaven og stod hurtigt på egne ben.

Birgitte Possing beskriver arbejdet som en dobbelthed af begejstring og hårdt slid.

»Støt og roligt blev flere kvinder uddannet, og det blev muligt for dem at tage en lærerindeeksamen. Således skabte Natalie Zahle landets første kvindeseminarium, der tre årtier senere blev statsanerkendt«.

Skolen kunne altså både føre kvinder op til den såkaldte almuelærerindeprøve, havde privatlærerindeskole og pigeskole. I 1877 da kvinder fik adgang til studentereksamen oprettede hun et studenterkursus, der et par år efter fik eksamensret.

Det har givet en enorm indflydelse både dengang og i dag. Mange af de allerførste elever rejste selv ud i landet og lavede skoler eller brugte deres lærerindeeksamen til videre uddannelse. Eksempler på det er Marie Krebs, der opbyggede Krebs Skole og Nielsine Nielsen og Anna Hude, som blev de første kvinder på universitetet i København.

»Det, der er interessant ved Natalie Zahle, er, at hun aldrig selv havde fået de uddannelser, som hun gav sine elever«, fortæller Birgitte Possing.

Patriarken i sin egen sociale familie

At det alligevel lige præcis var Zahle som lykkedes med at føre unge kvinder til uddannelse, skyldes ifølge Birgitte Possing hendes målrettethed.

»Mange gav op på vejen fordi det var for hårdt. Men hun gav ikke op. Hun kørte den dobbelte dannelsesstrategi med dannelse og uddannelse - kundskab og sjæl. Hun havde et organisationstalent og var lydhør overfor, hvad der skete i tiden«.

Samtidig besluttede hun sig for ikke at ville giftes og skabte det, man ifølge Birgitte Possing kan kalde en socialfamilie, hvor hun delte hjem med forskellige lærerinder og elever.

»Hun brugte billedet af den patriarkalske familie som herskede i offentligheden, men hun var bare selv patriarken. Hun organiserede også sit sociale liv, for ellers kunne man ikke klare det. Det var helt uhørt at en kvinde i den her tid fik så meget gennemslagskraft«.

Zahles metoder fik efterfølgende så stor indflydelse, at skoleloven, der blev vedtaget i 1903, i store træk var inspireret af hendes skole – og altså fundamentet for den folkeskole, som vi alle kender i dag.

Hun fortsatte som overbestyrinde frem til 1903 og med at undervise i til 1905. Hun døde i sommeren 1913.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage