0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere deler deres bedste tip: Sådan underviser vi udendørs

Navneleg med lærerpraktikanter, temadag om Anden Verdenskrig og hjemmerystet flødeskum. Der er mange bud på, hvordan man kan bruge en dag under åben himmel med eleverne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Størstedelen af landets 5. til 8. klasser samt 9. klasserne i Hovedstaden, Nord- og Østsjælland har i denne uge skulle finde det varme tøj frem.

De har nemlig for første gang haft den ugentlige udeundervisning sammen med deres lærere, der blev indført som led i genåbningen. Udedagen er af flere blevet kaldt for en udfordring – især for skoler med begrænset udeareal.

»Jeg tror ikke, at vi skal sætte forventninger for højt op – men jeg vil glæde mig til at blive overrasket over, hvor kreative skolerne er,« lød det blandt andet fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, da udeundervisningen blev vedtaget.

Og lige præcis kreativitet er der masser af. Skolemonitor har talt med tre lærere, der her deler både deres afprøvede og uprøvede ideer til, hvordan man kan rykke undervisningen ud i det fri.

Varm kakao og hjemmerystet flødeskum var rigeligt

Sif Kvorning Boysen, lærer på Kalvebod Fælled Skole på Amager

Quiz, walk and talk og leg. Der var lagt op til flere aktiviteter på Sif Kvorning Boysens første udedag med en af hendes 5. klasser og en kollega, som foregik på Kalvebod Fælled nær skolen.

Men eleverne skulle lige vænne sig til at være en del af et fællesskab igen og dagen blev derfor mere simpel.

Sif Kvorning Boysen, lærer på Kalvebod Fælled Skole

»Vi gik derhen med brænde og så havde vi købt ind til at lave ristede skumfiduser med mariekiks og varm kakao. Børnene lavede flødeskum ved at ryste poser med fløde i –og det var egentlig nok aktivitet,« siger hun.

Skolen havde på forhånd erfaret fra de yngste klassetrin, at når elever kommer retur, skal de lige lære at være omkring hinanden igen både hvad angår socialt ansvar, tolerance og imødekommenhed. Første udedag bød derfor på trivsel fremfor faglig aktivitet.

»Vi valgte at sige, at de skulle have lov til at lege og lige mærke hinanden – og det var de faktisk rigtig gode til.«

Næste udedag er der faglig leg i dansk på skemaet. Sif Kvorning Boysen har endnu planlagt konkret, hvad der skal ske, men overvejer blandt andet stjerneløb, hvor eleverne skal rundt til en post ad gangen og løse en opgave.

»Det skal være noget, hvor de får bevæget sig, men samtidig får lavet nogle af de opgaver, som de normalt sidder med ved skrivebordet.«

Temadag om Anden Verdenskrig i Mindelunden

Anders Thorsen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium

På første udedag med sin 9. klasse stod den på ren trivsel og snobrød over bål. Men på den næste udedag med klassen skal Anders Thorsen, hans kollega og eleverne til Mindelunden. Klassen er i øjeblikket i gang med et større emne om Anden Verdenskrig i både historie og dansk, og udedagen skal derfor kombinere onlineundervisningen med den fysiske.

Anders Thorsen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium

I ugerne op til har eleverne i dansk læst forskellige digte og noveller, heriblandt af Tove Ditlevsen, og i historie har de blandt andet set film om Hvidstengruppen og læst om besættelsen. I Mindelunden skal eleverne deltage i digtoplæsning og se mindeplader for de modstandsfolk, som de har læst om.

»Målet skal være trivslen, men ofte hænger det sammen med det faglige. Vi går i skole for at lære og det fællesskab er bygget op om at gå i skole. Eleverne har en forventning om, at når man går i skole, så skal man også også lære et eller andet,« fortæller Anders Thorsen.

For ham bliver den største udfordring at sørge for, at alle elever føler sig klædt på til, at der nu kommer en ny form for undervisning.

»Nu skal der ruskes op i hverdagen igen, og de skift er der nogle elever, som ikke har det så godt med. Det er endnu en omvæltning,« fortæller han og fortsætter:

»Vi skal være gode til grundigt at få forklaret de elever, hvad der kommer til at ske, så alle er godt forberedte. Jeg tænker at hive fat i dem et par dage inden og snakke med dem en-til-en om, hvad de skal have med, hvor vi mødes osv.«

Praktikanterne skal møde eleverne for første gang i virkeligheden

Mette Visti, lærer på Stengård Skole i Gladsaxe

Mette Visti har udeundervisning med 6. årgang. Normalt er årgangen på 50 elever ikke opdelt i klasser, men på grund af coronaregler om klasseopdeling er der lavet to hold.

Mette Visti, lærer på Stengård Skole

Udedagene kommer ikke til at tage udgangspunkt i specifikke fag, men udelukkende trivsel. Begge hold skal mødes med god afstand i et parkområde nær skolen, og her står den blandt andet på navneleg. Det er nemlig første gang, at de lærerpraktikanter, der er tilknyttet årgangen, møder eleverne i virkeligheden. Ind til nu har det kun været på computerskærmen.

»Praktikanterne vil rigtig gerne lære børnene at kende, så der bliver en masse navne- og ’kend dig selv’-lege såsom ’find someone who has a rabbit’,« fortæller Mette Visti.

Næste udedag vil tage udgangspunkt i de samme hold, hvor de på skift skal deltage i to værksteder. Et, hvor de skal lave mad over bål, og et andet med fokus på kristendom.

Den største udfordring ved udeundervisning er ifølge Mette Visti antallet af elever på et hold. Det kan eksempelvis være svært at være en enkel lærer til at hjælpe 25 elever rundt om et bålsted. Til udedagene bliver de derfor to voksne på hvert hold.

Har du et godt tip til udeundervisning? Så skriv til redaktion.skolemonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden