0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En langsigtet genåbningsplan skal være forhandlet færdig 23. marts.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen vil prioritere børnene i langsigtet genåbning: Vi ønsker alle en normal hverdag for børn

Statsministeren siger, at børnene bliver en hovedprioritet i den langsigtede genåbning af samfundet, som partierne skal have forhandlet på plads inden 23. marts.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en hovedprioritet for alle Folketingets partier, at børn og unge så hurtigt som muligt kommer tilbage til en normal hverdag med deres skolegang.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun onsdag har afsluttet de indledende drøftelser med partierne i Folketinget om en langsigtet genåbning af samfundet under coronakrisen.

»Det er ikke mindst, at det er vigtigt og nødvendigt med et fortsat stærkt fokus på børn og unge. Både i forhold til genåbningen, men også med de udfordringer, der måtte være omkring børn og unge i en coronatid,« siger hun.

Fra på fredag følger egentlige forhandlinger med partierne, som skal være færdige 23. marts.

Tirsdag indgik regeringen en aftale med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten om yderligere genåbning i den kommende tid, herunder mere genåbning af skolerne.

Her blev det kritiseret, at elever i 5.-8. klasse i størstedelen af landet kun får lov til at komme tilbage i skole én dag om ugen, og det skal være udendørs.

Det samme gælder ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser samt afgangselever i folkeskolen og alle elever på ungdomsuddannelserne i hovedstadsområdet samt Nord- og Østsjælland.

Genåbningen kommer efter mange historier om massiv mistrivsel blandt børn under coronakrisen.

Har du forståelse for, at der er forældre, der mener at det er alt, alt for lidt, at børn kun kan komme tilbage én dag om ugen udendørs?

»Ja, selvfølgelig,« svarer Mette Frederiksen.

»Alle os, der har børn, vil da ønske, at covid-19 ikke var her, og at vores børn kunne komme tilbage i en fuldstændig almindelig skoledag. Ligesom at jeg ville ønske for de liberale erhverv og for restauranter, caféer og værtshuse, at de alle kunne få lov til at åbne op.«

»Der er ikke nogen, der ikke har det ønske. Vi skal bare gøre det på en sådan måde, at vi stadig har kontrol med situationen, siger statsministeren.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden