0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et for hårdt tilsyn, mener flere organisationer. Billedet er fra den tyrkiske friskole Ballerup Friskole, der lukkede i 2016.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Styrelse får kritik for hårdhændet behandling med tilsyn: »Friskoler har ingen retssikkerhed«

I et nyt brev løfter ombudsmanden pegefingeren over for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der de seneste år har taget støtten fra en række friskoler. Friskoleforeninger og en advokat mener, at styrelsen bruger ufine metoder. Styrelsen selv afviser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har de seneste år taget tilskuddet fra en række friskoler og efterskoler, der af forskellige årsager ikke har levet op til kravene for at drive skoler.

Det har medført kritik af Stuks arbejdsmetoder, der i flere omgang har været i Ombudsmandens søgelys.

I en ny skrivelse løfter Ombudsmanden pegefingeren over for Stuks metoder over for Den danskfranske skole i København, som Stuk sidste år både fratog støtte, bad betale støtte tilbage og tvangslukkede.

Ombudsmanden tog sidste år sagen op, efter at Stuk blev beskyldt for ikke at have partshørt Den danskfranske skole, inden den traf afgørelse om at fratage skolen sin status som friskole. Skolen var blevet hørt, men Stuk ændrede undervejs sanktionen, og det faldt skolen for brystet.

Ombudsmanden skriver i afgørelsen, at han »ikke kan tilslutte« sig Stuks opfattelse af, at en partshøring ikke var nødvendig, når Stuk ændrede sanktionen mod skolen.

Lille skvulp i vredt hav

Jørgen Albæk, der er professor emeritus fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, mener ikke, at Ombudsmandens udtalelse mod Stuk skal tolkes som værende hård. Han kalder det i stedet ’en løftet pegefinger’.

Afgørelsen fra Ombudsmanden er med andre ord ikke skelsættende, men det er endnu en rids i lakken hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der i en række sager er blevet beskyldt for urent trav.

Advokat Jens Brusgaard, der har ført sager for flere friskoler, mener helt generelt, at der er to problemer. Det ene er, at reglerne på området er svære at forstå. Det andet er, at Stuk bruger metoder, som han opfatter som »ufine«.

Skolerne føler sig jaget, og de ved ikke, om de gør det godt nok

»Reglerne er umulige at forstå. Så Stuk er dommeren i et spil, hvor de selv laver reglerne. Alle er enige om, at en skole ikke skal støtte terrorvirksomhed, men hvad betyder det, når Stuk lægger vægt på, at en skole ikke er uafhængig eller lever op til danske værdier? Det definerer styrelsen selv. Så skolerne føler sig jaget, og de ved ikke, om de gør det godt nok. De har ingen retssikkerhed,« siger Jens Brusgaard.

Tilsynsreglerne betyder, at skolerne blandt andet bliver bedømt på et krav om at leve op til frihed og folkestyre, som blev skærpet i 2017.

»Når Stuk kører en sag mod en skole, kører de dem over. De bruger to måneder på at rejse en tætskrevet sag på et utal af sider, og så får skolen ganske få hverdage til at svare på anklagerne. Samtidig går de ind og fratager skolerne støtte, før sagen er slut, og så ligger bevisbyrden på skolen,« lyder det fra Jens Brusgaard.

Han fortæller desuden, at han i flere tilfælde har oplevet, at Stuk har kommunikeret med en skole, som han repræsenterede, uden om ham.

»Min opfattelse er, at Stuk bevidst undgår at kommunikere med advokater, og det er utrolig ufint, når skolerne hyrer mig til at hjælpe dem. Det er en uanstændig måde at arbejde på. Faktisk kan man sige, at det er i strid med Ombudsmandens vejledning til myndigheder, og dermed: Det er ulovligt,« siger Brusgaard.

Frie skoler: Retssikkerhed er væk

Hos Frie Skolers Lærerforening genkender formand Uffe Rostrup, at arbejdsmetoderne hos Stuk presser skolerne. Han påpeger, at Stuk starter et forløb med at tage tilskuddet fra skolerne, og derfor reelt trænger skolerne op i en krog.

»I den tid skolen bliver undersøgt, får den ikke noget tilskud, så de står i en retsløs tilstand. Skolerne ligger vandret for at svare på styrelsens ofte mange spørgsmål, og når så de får udarbejdet et svar, kan det tage måneder, før Stuk reagerer. Alt imens skoler løber tør for penge. Deres retssikkerhed er ikke til stede,« siger han.

Frie Skolers Lærerforening har derfor oplevet at måtte erklære skoler konkurs, fordi der ikke har været penge til at betale de ansatte - vel at mærke før skolen har fået at vide, om de kan få støtten igen.

»Hvis en skole lukkes, fordi de ikke gør det godt nok, så fair nok. Men man kan ikke behandle dem sådan, inden de er dømt så at sige. Her kan vi snakke om skoler, der har kørt med tilskud i årtier, men tvivlen kommer dem ikke til gode,« siger Rostrup.

Peter Bendix Pedersen, der er formand for foreningen Friskolerne, fortæller, at tilsynet har ændret sig, siden han blev formand i 2014.

»Dengang blev det betonet, at tilsynet var dialogbaseret. Hvis noget ikke var, som det skulle være, så talte man om det. Den dialog er faldet i baggrunden til fordel for et tilsyn, der kommer for at kontrollere. Der er blevet mere juristeri,« siger han.

Friskolernes formand peger også på, at det kan være svært at forstå, hvad det betyder, at man skal leve op til krav om eksempelvis frihed og folketstyre.

»Elastikken er jo åben for fortolkning. Det bliver subjektivt, om den tilsynsførende mener, at skolen lever op til de krav. Og hvis den tilsynsførende så ikke lige kender den slags pædagogik, der bliver brugt på en skole, så relaterer man det til noget, man kender. Men friskoler er jo noget særligt, og de skal ikke måles op mod det, man kender,« siger han.

Han mener desuden »generelt at tvivl skal komme den anklagede til gode«.

»Og derfor skal man ikke straffes, før det er afklaret, hvad man har gjort. Så fra et retsprincip er det ikke rigtigt, at Stuk tilbageholder en skoles tilskud, før det er afklaret, om den mister det.«

Stuk: Vi tager det til efterretning

Skolemonitor har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om en reaktion på kritikken.

Styrelsen skriver i et længere svar, at den tager Ombudsmandens udtalelse til efterretning, når det kommer til partshøring.

»Styrelsen vil på den baggrund fremover foretage fornyet partshøring, hvis en varslet sanktion ændres på baggrund af en partshøring,« skriver Stuk i svaret.

Styrelsen lægger dog også vægt på, at Ombudsmanden »ikke i øvrigt har haft bemærkninger til den måde, hvorpå styrelsen påtænker at udforme kommende afgørelser«.

Når det kommer til et andet kritikpunkt, nemlig at Stuk tager sig lang tid til at svare, men selv giver meget korte tidsfrister, skriver Stuk, at den tager stilling til, hvor lang frist en skole skal have, fra sag til sag.

»Vurderingen ... afhænger af en række faktorer som for eksempel oplysningernes omfang og kompleksitet og sagens karakter. En skole kan desuden altid anmode om fristudsættelse, hvis dette er nødvendigt for at kunne udarbejde eller fremskaffe de relevante oplysninger,« skriver Stuk og slutter med, at de altid angiver kontaktoplysninger til den konkrete sagsbehandler i sine skrivelser.

Hvad angår kritikken af, at Stuk ikke vil kommunikere med skolernes advokater, holder Stuk fast i, at det er de enkelte frie grundskolers bestyrelser, der er ansvarlige for skolerne. Stuk indrømmer dog, at der er sket fejl i nogle tilfælde.

»Styrelsen kommunikerer derfor i tilsynssager med skolens bestyrelse og den daglige leder. Hvis en skole oplyser, at den lader sig repræsentere af en advokat, kommunikerer styrelsen samtidigt med denne. Det er dog kun sket i et fåtal af styrelsens sager, hvorfor styrelsen ikke har haft faste rutiner herom, og derfor er det også i enkelte tilfælde sket fejl i proceduren,« skriver Stuk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden