0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kolding Kommune har oplevet en markant stigning i smittetallene, og derfor blev alle skoler lukket ned 19. februar. Mandag kan de åbne igen for de mindste elever.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoler og daginstitutioner genåbner i Kolding efter smitte

Myndighederne lader igen skoler og daginstitutioner i Kolding åbne. Smitte lukkede dem i vinterferien.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den to uger lange nedlukning af 15 skoler og 28 daginstitutioner i Kolding Kommune er nu slut.

Fra mandag får de igen lov til at åbne. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag aften.

Det var 19. februar, at coronasmitte på skolerne Munkevænget, Brændkjærskolen og i vuggestuen Agtrupvej samt et stigende smittetal i byen fik myndighederne til at lukke skoler og daginstitutioner.

Antallet af nyligt smittede i Kolding er faldet med 32 procent på en uge, og det er sket samtidig med, at kommunen har testet 118 procent flere borgere, hvis man sammenligner med resten af landet.

»Epidemikommissionen vurderer derfor, at der er grundlag for at ophæve restriktionerne for skoler og daginstitutionerne med videre i Kolding by fra og med mandag 8. marts,« skriver ministeriet.

Kommunaldirektør Thomas Boe siger til JydskeVestkysten, at kommunen fortsat vil holde øje med smittetallet.

»Det er glædeligt, at vi kan genåbne skolerne og daginstitutionerne. Men vi skal fortsat have fokus på at få tallet endnu længere ned, så genåbningen er ikke ensbetydende med, at vi skal slippe alle de gode råd om for eksempel sprit og afstand,« siger han.

Kolding Kommune fik meddelelsen fredag cirka klokken 17.30, mens pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet blev sendt ud cirka 18.40.

Det er ifølge avisen tredje uge i træk, at kommunens øverste ledelse først sent fredag får besked om, hvorvidt myndighederne vil have forlænget nedlukningen eller genåbnet.

Det er ikke tilfredsstillende, siger Thomas Boe.

Det er fortsat ikke alle elever, der kan vende tilbage i skole mandag. Som det også er tilfældet i det meste af landet, er skolerne kun åbnet får elever i 0.-4. klasse.

De ældste elever venter stadig på at få lov til at vende tilbage i skole.

Fortsat lukket i Ishøj

Skolerne i Ishøj Kommune blev 12. februar tvunget til at lukke som følge af stigende smittetal.

Smittetallene er endnu ikke faldet i tilstrækkelig grad, og dermed vurderer Epidemikommissionen, at der er 'er sundhedsfaglig grundlag for at forlænge nedlukningen af skolerne for 0. – 4. klasse i Ishøj Kommune'.

Kommissionen vil i næste uge beslutte, om der er grundlag for at åbne skolerne 15. marts.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden