0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mens skolerne har været lukkede, har eleverne mistet motivation og koncentration. Arkivfoto.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny undersøgelse: Knap hver tredje elev har svært ved at følge med i skolen under corona

Nedlukningen betyder, at flere elever har fået svært ved at følge med i timerne, og deres lærere har ikke tid nok til at hjælpe, viser en ny undersøgelse fra Red Barnet Ungdom.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny undersøgelse fra Red Barnet Ungdom tegner et dystert billede af tilstanden hos landets elever efter et år præget af nedlukning og fjernundervisning.

Undersøgelsen er foretaget blandt 463 elever fra 0.-10. klasse i perioden fra 29. januar til 5. februar.

Her svarer næsten hver tredje i udskolingen, at de har svært ved at følge med i timerne i skolen. I runde tal svarer det cirka til syv elever i en gennemsnitlig klasse på 21 elever. Tallet er steget markant siden foråret sidste år, hvor det var cirka hver femte elev, der havde svært ved at følge med.

Hver tredje elev oplever desuden, at deres lærer ikke har tid til at hjælpe dem, når de har brug for hjælp, ligesom halvdelen af eleverne har svært ved at tage sig sammen til at lave lektier. Få et overblik over undersøgelsen her.

Det kan have stor betydning ud i fremtiden, og det er dybt foruroligende

Hos Red Barnet Ungdom bemærker generalsekretær Astrid Engberg, at »det er blevet svært at holde modet oppe i forhold til foråret.«

Hun påpeger, at vi nærmer os årsdagen for den første nedlukning.

»Vi bliver nødt til at indse, at nedlukningerne er gået fra at være en kortvarig undtagelsestilstand til at have taget et helt år, hvor skolegangen har været massivt påvirket. Jeg frygter, at mange bliver påvirket af det her i et stykke tid fremover,« lyder det.

Ifølge Astrid Engberg tyder undersøgelsen på, at nedlukningen har været hård for mange elevers selvværd og selvtillid.

»Og hvis man så har haft et år, hvor nogle af de ting, der støtter op om det, er væk, er det sandsynligt, at der er mange, som kommer tilbage i skole med skoletræthed, dårligt selvværd og manglende evne til at tage imod læring,« advarer hun.

Og problemet kan potentielt række længere ud end selve nedlukningen.

»Det kan have stor betydning ud i fremtiden, og det er dybt foruroligende. For det at man har en god skolegang, trækker spor gennem hele ens voksne liv.«

Selv om der er grund til bekymring, vil Astrid Engberg lade myndighederne og politikerne vurdere, hvad der skal gøres.

Hun mener dog, at der er muligheder for at tænke mere kreativt for at få flere børn tilbage i klasserne.

»Det kan måske være noget med at mødes udendørs i nogle undervisningstimer, komme i skole på skift i nogle dage eller undervise virtuelt i mindre grupper.«

Partier presser på for at få elever tilbage

Det er især eleverne i 5.-10. klasse, der skranter i undersøgelsen. Her svarer 33 procent, at de har svært ved at følge med i undervisningen. I foråret sidste år var tallet 20 procent.

Med andre ord går det værst for mange af de elever, som i størstedelen af landet endnu ikke er tilbage i skolen, og som der endnu ikke er en genåbningsplan klar for.

Tallene får flere undervisningsordførere til at slå alarm.

»Det får alle alarmklokker til at ringe. Og man frygter jo, at vi simpelthen kan komme til at se det i tallene fra børnepsykiatrien om et par måneder, eller at vi får svært ved at fastholde nogle i skolesystemet,« siger Konservatives Mai Mercado.

Politikerne forhandler i disse dage om, hvordan den næste fase af genåbningen skal se ud. Og der tegner sig et politisk flertal for, at det er børn og unge, der skal være i fokus. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag under spørgetimen i Folketingssalen.

Men regeringen må sætte tempoet op, lyder budskabet fra Mai Mercado. Hun mener ikke, at det er godt nok, at 5.-8. klasserne ikke er omfattet af den nuværende genåbningsplan.

»Regeringen kan eksempelvis regne på effekten af, at man underviser udendørs. Hver gang vi spørger om udregninger, får vi et henholdende svar. Man underviser udendørs i Canada, med afstand og det hele. Når man kan have to fodboldhold, der tørner sammen, kan man så ikke have undervisning?« spørger hun.

Også hos Radikale Venstre mener Lotte Rod, at der skal ses på alternative måder at få de resterende elever tilbage hurtigt. For »grænsen er nået« for, hvor længe eleverne kan være væk fra fællesskabet i skolen, mener hun.

»Vi har et ønske om, at alle skal tilbage - ikke kun afgangseleverne - så derfor vil vi gerne finde modeller for, at eleverne eksempelvis kan mødes i mindre grupper eller nogle dage om ugen,« siger Lotte Rod.

Flere ressourcer til skolerne

Hos Dansk Folkeparti mener Alex Ahrendtsen ikke, at det er »sort/hvidt.« Han peger på, at der også er elever, der har haft gavn af nedlukningen. I stedet for at love mere genåbning snart, vil han gerne give eleverne et håb.

»Når man taler om de elever, der har haft det svært, så er det vigtigt at sige til dem, at der er en skolegang og en mere normal hverdag i syne. Håbet er en vigtig medspiller. Hvis jeg var statsminister, ville jeg sige til eleverne: Tag en test, begræns samvær, og så kan vi stille jer i udsigt, at der kommer en genåbning, når det er forsvarligt,« siger han.

For at øge trivslen og modvirke det fagligt efterslæb, som det seneste års nedlukninger har medført, indgik et bredt politisk flertal i februar en aftale om at afsætte 600 millioner kroner til skoler og uddannelsesinstitutioner. Her er der blandt andet afsat 44 millioner kroner til en større indsats fra skolepsykologerne, PPR.

I Enhedslisten er holdningen, at hjælpepakken blot skal være den første del af de ekstra ressourcer, der skal tilføres skolen som følge af pandemien.

For konklusionerne fra Red Barnets Ungdom slutter sig til flere andre undersøgelser, som tydeliggør nedlukningens negative effekter for børn og unge. Og problemerne vil kunne fortsætte trække spor, langt efter at nedlukningen er overstået, frygter Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

»Der skal mere til. Vi skal stille ressourcer til rådighed, så man kan lave en solid og planlagt indsats, der varer i mindst hele næste skoleår, så vi kan modvirke noget af det tab, som jeg tror er uundgåeligt både for elevernes motivation og de faglige færdigheder« siger han.

Skolemonitor har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til undersøgelsens resultater. Det har ikke været muligt at få en kommentar inden artiklens deadline.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden