0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For de ældste elever er der forsvundet 75 skoledage med fysisk undervisning på skolen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ældste elever er gået glip af 75 fysiske skoledage: »Nu taler vi ikke længere om, at de har mistet dage eller uger – de har mistet månedsvis«

For de mindste elever er der forsvundet 41 skoledage, mens 5. klasse har mistet 54 dage med undervisning i klasseværelset. »Voldsomt høje tal,« mener Venstre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I snart et år har landets skoler været lukket ad flere omgange. Det er gået hårdest ud over de ældste elever, som har mistet 75 fysiske skoledage siden den første nedlukning i foråret.

Samtidig er femte klassetrin gået glip af 54 skoledage, mens der er røget 41 dage for 0.-4. klasse.

Det fremgår af en opgørelse, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) netop har sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Den viser antal dage med nationale hjemsendelser fra 16. marts 2020 frem til og med på søndag 28. februar 2021. Tallene er trukket efter ønske fra Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, som kalder dem »voldsomt høje«.

»De viser alvorligheden ved nedlukningen. Nu taler vi ikke længere om, at eleverne har mistet dage eller uger i skolen – de har mistet månedsvis,« siger Ellen Trane Nørby.

Jo længere tid, der går, jo større bliver udfordringen


Venstres tidligere undervisningsminister hæfter sig ved, at et skoleår normalt er på 200 dage.

»Derfor er det næsten et halvt år, man nu er gået glip af, hvis man som elev ikke har kunnet trives med den læringsstil, der ligger i fjernundervisning,« siger hun og konstaterer:

»Jo længere tid, der går, jo større bliver udfordringen.«

Tal kan være højere

Tallene kan visse steder vise sig at være endnu højere. I opgørelsen hedder det nemlig, at der skal tages forbehold for, at der løbende har været både elever, hele klasser eller hele skoler, som har været hjemsendt og modtaget fjernundervisning på grund af lokale eller regionale smitteudbrud.

For eksempel var 5.-8. klasse i syv nordjyske kommuner omfattet af en nedlukning fra 9. november til 23. november 2020. Derudover regner man med, at elever på alle klassetrin i i Nordjylland blev påvirket af den regionale nedlukning, fordi der var en anbefaling om ikke at krydse kommunegrænser.

Dertil kommer, at der er forskel på, hvornår eleverne blev sendt hjem før jul, fordi det først var 38 kommuner, som lukkede ned for de ældste elever, dernæst blev det udvidet til 69 kommuner for til sidst at gælde samtlige kommuner. Samtidig har der været forskel på, hvornår skolerne åbnede for de mindste efter juleferien.

Endelig var genåbningen i foråret glidende, så ikke alle elever var tilbage i skole på genåbningsdagen 15. april 2020.

Hjælpepakke kan ikke kompensere

I sidste uge blev et politisk flertal enige om at afsætte 600 millioner kroner til en hjælpepakke, som skal være med til at bekæmpe mistrivsel og fagligt efterslæb blandt elever.

Men aftalen »kommer ikke til at kompensere« for det antal dage, eleverne har været - og for de ældstes vedkommende fortsat er - væk fra skolen, understreger Venstres Ellen Trane Nørby.

»Den kan forhåbentlig stoppe blødningen i forhold til mistrivsel, men vi er på ingen måde i mål,« siger hun om aftalen, som Venstre selv er med i.

Den løber foreløbig frem til sommerferien.

Ifølge Undervisningsministeriet er det ikke muligt at opgøre, hvor mange undervisningstimer eleverne har mistet. Det skyldes, at undervisningstiden beror på skolernes individuelle praksis inden for nødbekendtgørelsen. Og i den er der ikke fastsat timetal.

»Af hensyn til ikke at belaste skolerne unødigt, har der ikke været krav om, at skolerne skulle indberette detaljerede opgørelser over undervisningstid,« hedder det i et svar fra ministeriet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden