Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningNedlukningen af landets skoler sidste forår har påvirket eleverne meget forskelligt. Mens nogle oplevede dalende motivation, læring og trivsel, oplevede andre mere ro og koncentration til at lære.
Det viser en ny rapport om grundskolernes erfaringer med nedlukning, fjernundervisning og nødunderving, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Rapporten, der dækker perioden fra foråret og frem til sommerferien 2020, viser, at nedlukningen havde de største negative konsekvenser for de elever, som i forvejen havde det svært eller var mere udfordrede end andre.
For eksempel vurderer 80 procent af de adspurgte lærerne, at fagligt svage elever har haft et lavere læringsudbytte af undervisningen under nedlukningen sammenlignet med den almindelige undervisning.
Omvendt vurderer 32 procent af lærerne, at de fagligt stærke elever har haft et højere læringsudbytte under nedlukningen end normalt. Eleverne peger selv blandt andet på ro til fordybelse og mulighed for at arbejde i eget tempo som forklaringer.
En øget polarisering
Resultaterne kan tyde på, at der under nedlukningen er sket »en øget polarisering af eleverne,« lyder det i rapporten.
Det kan ifølge rapporten betyde, »at de elever, der i forvejen var fagligt svage, også er de, der ifølge lærerne har haft det mindste læringsudbytte, således at forskellen mellem de fagligt svage og fagligt stærke er blevet større i perioden.«
Det er ikke kun elevernes faglige niveau, der ser ud til at have påvirkt deres oplevelse af at gå i skole under nedlukningen i foråret. Også elevernes mulighed for at få hjælp af deres forældre derhjemme har haft en betydning.
81 procent af lærerne vurderer, at elever fra socialt udsatte hjem har fået mindre ud af undervisningen end normalt.
Og omvendt har de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, oplevet at kunne få mest hjælp til skolearbejdet. Ligeså er det tilfældet med elever med dansk eller vestlig baggrund sammenlignet med elever med ikke-vestlig baggrund.
Minister: Vi skal hjælpe dem, der stadig sidder hjemme
Ifølge Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger rapporten både på gode erfaringer, som politikerne og skolerne kan lære af, og på problemer, der må tages hånd om.
Det er ikke mindst relevant, fordi den nuværende situation for eleverne i høj grad minder om den, som de oplevede i foråret og forsommeren sidste år. Mens eleverne i 0.-4. klasse er tilbage i skolen, må 5.-9. klasse fortsat modtage undervisning hjemmefra - foreløbigt indtil 1. marts.
»Jeg taler i øjeblikket med ordførerne fra Folketingets partier om, hvordan vi bedst kan sætte ind med konkrete indsatser, som skal hjælpe her og nu. Særligt for dem, der stadig sidder derhjemme, og dem, som skal til eksamener og prøver til sommer,« siger hun i en pressemeddelelse.
Hun hæfter sig også ved, at eleverne har oplevet perioden med nedlukning og nødundervisning meget forskelligt.
»Børn er lige så forskellige som os voksne. Nogen har krudt bagi og lærer ved at bevæge sig, og andre trives bedst med ro. Det understreger behovet for, at skoler og institutioner har frihed til at tilpasse undervisningen. Det skal vi politikere huske.«
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar