0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KL opfordrer fri- og privatskoler til at sikre, at deres medarbejdere kan blive testet to gange om ugen for at minimere smitterisikoen ved genåbningen af skolerne. Arkivfoto.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fri- og privatskoler skal selv stå for at lynteste ansatte

Det er forskelsbehandling af de frie grundskoler, når KL opfordrer dem til selv at finde personale til at teste lærere og pædagoger to gange ugentligt, lyder kritikken fra Danmarks Private Skoler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens kommunerne har fået ansvaret for at sikre, at lærere, pædagoger og andre ansatte på landets folkeskoler kan blive testet for coronavirus to gange om ugen, må de frie grundskoler klare opgaven selv.

Det fremgår af et orienteringsbrev fra KL, som er sendt ud til kommunerne.

Her appellerer KL til, at fri- og privatskoler også har »fokus på den tryghed, nem adgang til test betyder for medarbejderen«.

»Hvis man som fri- eller privatskole vælger at udpege eller ansætte personale til at varetage testningen lokalt på skolen, vil der foregå en oplæring af disse. Der vil ikke være krav om, at det er sundhedsfagligt personale,« lyder det i orienteringsbrevet.

De udpegede ansatte fra fri- og privatskolerne vil kunne blive oplært i kommunalt regi i at foretage lyntest.

Alternativt bør de frie grundskoler opfordre deres ansatte til løbende at blive testet på de faste teststeder rundt om i landet, lyder opfordringen fra KL.

Ligestilling er blevet til forskelsbehandling

Forskelsbehandling af skolerne

Meldingen fra KL vækker harme hos Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler. Han mener, at strategien indebærer en »urimelig forskelsbehandling« af de frie grundskoler.

»Opgaven med at teste skolernes medarbejdere er udlagt til kommunerne og fuldt finansieret af staten, derfor bør medarbejderne på alle skoletyper stilles ens, men ligestilling er blevet til forskelsbehandling,« skriver han i et debatindlæg på Skolemonitor.

Karsten Suhr fortæller, at flere kommuner allerede var ved at aftale testning af medarbejderne på de frie grundskoler, men at det flere steder er blevet annulleret på grund af meldingen fra KL.

Formanden for Danmarks Private Skoler fraråder, at skolerne lader personale teste deres egne kolleger. Han mener, at det er problematisk af flere årsager: Det kan være grænseoverskridende at teste sine kolleger, man skal håndtere personfølsomme oplysninger om dem, og hvad gør man med ansvar og forsikring, hvis der sker fejl under podningen?

»Vi kan som ansvarlig skoleforening på det nuværende grundlag ikke anbefale skolerne at indgå aftaler, hvor skolernes egne medarbejdere skal foretage podning. Løftet om to ugentlige test bør imødekommes med eksterne medarbejdere. Helt på linje med forholdene i folkeskolen.«

KL: Det er ikke kommunernes ansvar

KL afviser kritikken fra Danmarks Private Skoler og henviser til, at ansvaret for at teste personalet på fri- og privatskolerne ikke ligger hos kommunerne.

»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er kommunernes ansvar at teste ansatte på private og frie grundskoler. Efter KL’s opfattelse har kommunerne ikke hjemmel i lovgivningen til det. Skolerne ligger under staten, og Danmarks Private Skoler skal derfor rette deres spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeriet,« siger Kristian Wendelboe, der er KL’s administrerende direktør, i et skriftligt svar.

Han oplyser, at kommunerne har været i dialog med staten om en model for, hvordan der kan tilbydes lyntest på alle skoler. Og derfor indgår det i aftalerne med kviktestudbyderne Falck og Copenhagen Medical, at de kan oplære swr personale, som privat- og friskolerne udpeger, og levere testkit og værnemidler.

»Leverandørerne står klar nu, og skolerne er jo åbnet, så det er vigtigt, at privat- og friskolerne hurtigt finder ud af, hvordan de ønsker at blive omfattet af ordningen,« lyder det fra KL-direktøren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden