0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Skoleledernes formand opfordrer til ændringer i Aula, efter at en ny undersøgelse giver platformen store hug.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleledere giver Aula stryg i undersøgelse: »Vi har længe holdt hånden over Aula. Men det virker ikke«

I en ny undersøgelse blandt landets skoleledere hagler kritikken ned over skolernes it-system, Aula. Skoleledernes formand opfordrer til ændringer i Aula. Kombit, der ejer platformen, indrømmer, at der skal ske forbedringer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den kommunale millioninvestering Aula er uoverskueligt, mangelfuldt og tager tid og penge fra skolens kerneopgave.

Sådan lyder nogle af de øredøvende kritikpunkter i en ny undersøgelse fra Skolelederforeningen, hvor seks ud af ti skoleledere erklærer sig utilfredse med Aula.

I undersøgelsen svarer 53 procent, at Aula har mange fejl og mangler, mens 6 procent svarer, at Aula slet ikke fungerer. Skolelederforeningen har fået svar fra 992 af landets skoleledere. Du kan se skoleledernes svar herunder.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener, at Aula har skuffet gevaldigt.

»Da vi gik væk fra SkoleIntra og over til Aula, fik vi at vide, at der kom et tidsbesparende værktøj. Men vi har fået det modsatte. Det understøtter ikke behovet for samarbejde og god kommunikation, og værst af alt er det en kilde til stor frustration på skolerne,« siger Claus Hjortdal.

Undersøgelsen bærer brænde til et i forvejen stort bål af kritik mod Aula. It-systemet er martret af historier om sikkerhedsbrister, utilfredshed blandt forældre og en pris, der først var 350 millioner kroner, men siden er steget med 50 millioner.

Tidligere på ugen blev Aulas udbyder, Netcompany, beskyldt for at skrue prisen for udviklingsarbejde for højt op, og kommunernes it-hus Kombit overvejer nu at sende drift og videreudvikling af Aula i udbud på ny.

Aula bør lave ændringer

Et af de kritikpunkter, der går igen i Skolelederforeningens undersøgelse er, at der er et stort behov for nye, vigtige funktioner.

Skolelederne er blevet bedt om at udpege Aulas største udfordringer, og her peger pilen især på, at der hverken er en klasselog, altså en oversigt over en klasses aktiviteter, et arkivsystem eller mulighed for at sende sms.

Men utilfredsheden fordeler sig jævnt i stort set alle Aulas funktioner, som det også fremgår herunder, hvor lederne har fået til opgave at udpege, hvor store udfordringerne er i Aulas funktioner på en skala fra et til ti, hvor ti udgør de største udfordringer.

Desuden er der stor utilfredshed med, at skolelederne ikke har overblik over sygefravær og ikke kan arrangere vikartimer over Aula.

Claus Hjortdal mener, at der skal laves ændringer i Aula med det samme, hvis det reelt skal give værdi til skolerne.

»Vi har længe holdt hånden over Aula, fordi vi ville gøre vores til, at det kom til at virke. Men det virker ikke, og vi ser ingen forbedringer. Nu skal det altså til at virke.«

Har du mistet tilliden til, at det kommer til at virke?

»Jeg er et positivt menneske, og jeg tror, det kan lykkes. Men det kræver, at der bliver rettet nogle funktionelle fejl, og at det sker nu,« siger Hjortdal.

»Der er fejl, som ikke burde kunne lade sig gøre. En skoleleder fortalte mig den anden dag, at hun havde sendt en besked ud til forældrene, som en forælder kom til at slette. Og så er den bare væk. Alle og enhver burde ikke kunne slette et indlæg fra en administrator,« lyder det fra Hjortdal, der også peger på, at Aulas kalendersystem virker »utroligt dårligt«.

I rapporten peger flere ledere på, at skoler med flere matrikler ikke kan registreres i systemet. Det betyder, at skolelederne ikke kan give opgaver til lærerne på tværs af to afdelinger af den samme skole.

Claus Hjortdal har svært ved at forstå, at sådanne fejl ikke er blevet fikset.

»Fejlene skal altså rettes hurtigere. Når kalendersystemet ikke fungerer, kan det jo ikke være så svært at lave det om. Der er lavthængende frugter, som bør kunne laves hurtigt. Jeg har ikke teknisk forstand, men jeg kan ikke forstå, at det skal tage så lang tid og være så svært at lave en funktionel kalender.«

Prisen stiger

Et tilbagevendende kritikpunkt, som flere skoleledere også nævner i Skolelederforeningens rundspørge, er, at prisen på Aula løber løbsk.

I oktober blev prisen hævet med gennemsnitligt 42.000 kroner per kommune om året. På samme tid blev kommunerne bundet til aftalen med Aula for ti år i stedet for otte.

Men også på skolerne mærker man prisen på Aula.

En skoleleder har i Skolelederforeningens rapport skrevet, at Aula er »en forholdsvis stor udgift«, fordi »Aula i sig selv kun kan fungere ved tilkøb fra mange øvrige leverandører (eksterne widgets)«.

Claus Hjortdal mener, at det i sidste ende tager penge fra skolen, når prisen på Aula bliver hævet.

»Hvis de havde lavet de opgraderinger, vi har brug for, kunne det måske bedre accepteres. Men lige nu ligner det bare, at det tager penge fra skolerne uden at have hævet niveauet.«

Kombit: Plads til forbedringer

Kombit har ønsket at kommentere skriftligt på Skolelederforeningens undersøgelse.

Projektchef for Aula Sanne Mi Poulsen skriver om undersøgelsen, at hun »gerne så, resultatet var mere positivt.«

»Som bestillere af Aula ønsker vi naturligvis, at alle har en høj tilfredshed med Aula. Vi har løbende haft dialog med Skolederlederforeningen og vil invitere dem til en nærmere drøftelse af undersøgelsen,« lyder det.

Sanne Mi Poulsen forklarer, at Kombit har nedsat brugerpaneler og en faggruppe, der skal arbejde med de ændringsønsker, skolerne har til Aula.

»Der kommer løbende opdateringer til Aula – hvilke bliver besluttet af projektets kommunale styregruppe på baggrund af input fra blandt andet brugerpaneler og brugertilfredshedsundersøgelser. Funktionalitet som vikarhåndtering og sygefravær er dog ikke med i Aula, da kommunerne i forvejen har systemer, der understøtter dette,« skriver hun.

Mener I, at I fik rullet Aula ordentligt ud?

»Det er en stor opgave at udrulle en it-løsning ud til cirka to millioner brugere på over 5000 institutioner i 98 kommuner. Der vil altid være rum for forbedringer – det gælder også Aula,« svarer hun.

Får kritikken af den manglende support her til at tænke, at I må ændre noget i den del af Aula?

»Kombit arbejder hele tiden på formidling af materialer og gode eksempler, der skal hjælpe kommunerne i deres arbejde med support. Vi er desuden i dialog med Netcompany omkring forbedringer af den support, der skal ydes specifikt for Aula.«

Du kan læse hele undersøgelsen fra Skolelederforeningen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden