0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Pedersen Mikkel Berg/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Bruger du også Facebook som it-support? Her er fem spørgsmål og svar om fjernundervisning

Lærere rådfører sig i stor stil på Facebook for at få styr på fjernundervisningen, men det er uhensigtsmæssigt, lyder kritikken. Skolemonitor har derfor allieret sig med en it-vejleder, som her knækker koden til de mest typiske problemstillinger.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvordan kan elever skrive noter i pdf-filer?

Hvordan bliver skærmen som en tavle, man kan skrive på?

Alverdens spørgsmål af mere eller mindre teknisk karakter vælter rundt på Facebook, som i disse dage er blevet en slags it-servicecenter.

Det er nemlig langt fra alle lærere, der føler sig klædt på til at give online undervisning, lyder det fra Susanne Christensen, som er it-vejleder og skolelærer på 15. år.

»Der må sidde en masse lærere, som ikke har fået ordentlig info. Alt for mange spørger om noget, som skolen gerne selv skulle have givet svar på,« siger hun.

Selv har Susanne Christensen brugt lang tid på at svare lærere - hun ikke kender - på Facebook og give gode fifs til at hjælpe den digitale undervisning på vej.

Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at lærere tyer til Facebook efter svar, understreger it-vejlederen, for ofte kræver spørgsmålene individuelle svar, som kun kan gives, hvis man kender til den enkelte skoles it-systemer.

»Nogle skoler har ikke været deres opgave værdig i forhold til, hvordan lærerne kan få hjælp,« konstaterer Susanne Christensen.

Skolemonitor har derfor lavet en lille lynguide, hvor it-vejlederen giver svar på de fem mest typiske spørgsmål.

1. Hvordan laver jeg et online-møde for mine elever i 0. klasse, som ikke har devices?

Langt de fleste steder har 0. klasse ikke deres egen computer eller iPad, og derfor er der brug for, at forældrene kan logge børnene ind, når de skal mødes med klassen. Men hvordan løser læreren den udfordring?

Svar: »Lærerne skal spørge deres it-vejleder på skolen. Har skolen ikke sådan en, skal de gå til ledelsen. Det er ledelsens opgave at sørge for, at tingene fungerer. Det er ikke den enkelte lærer i 0. klasse, der skal finde ud af det.«

(Og er du helt i bekneb, får du lige et lyntip: Opret mødet igennem din kalender, kopier linket og sendt det til forældrene).

2. Hvordan muter jeg mine elever?

For at kunne lave ordentlig klasseledelse online, kan der være brug for at skabe ro. Men hvordan slukker du elevernes lyd?

Svar: »Det er svært at give ét svar, fordi skoler f.eks. både bruger Microsoft Teams og Google Meet. Men generelt kan man sige, at du som lærer skal sørge for at have værtsrollen i mødet – ellers har du ikke adgang til at mute elever. Hvis din kollega f.eks. har oprettet mødet, har du ikke værtsrollen.«

3. Hvordan opretter jeg et Meet-link, som ikke lukker ned igen, så det ikke kan genbruges?

Svar: »Opret linket igennem din Google-kalender, så er vi ude over det problem.«

4.Hvordan kan man lave grupperum, så elever kan snakke sammen – også efter skoletid?

Det er vigtigt at skabe et rum, hvor eleverne kan komme ind uden for skoletiden og være sociale. Men hvordan sikrer man, at de altid har adgang?

Svar: »Det er individuelt fra skole til skole. Skolen kan have valgt nogle indstillinger, som gør, at man ikke kan. Andre steder kan de ældste elever f.eks. selv oprette et Meet-møde. I bund og grund skal skolen tage stilling, om den vil lave mødelinks, som eleverne kan anvende efter skoletid, og så sikre, at de kan komme ind, uden at der er en lærer til stede.«

5. Hvem kan jeg spørge, når tingene driller?

»Søg hjælp hos it-vejlederen. Det er ikke din opgave at navigere i Teams eller Meet. Din opgave er at planlægge og gennemføre indholdet af undervisningen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden