0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katinka Hustad/Ritzau Scanpix
Foto: Katinka Hustad/Ritzau Scanpix

Spændte så de ud, eleverne i 1. klasse på Holbergskolen i København, da skolereformen trådte i kraft 11. august 2014. Men siden har kritikken haglet ned over reformen.

Analyse: Nu venter opgøret med skolereformen – og syv andre svære sager på ministerens bord

Regeringen har skubbet store opgaver foran sig. De nationale test, trivselsråd og bedre inklusion trænger sig på – for ikke at glemme skolereformens talrige udfordringer. Vi guider dig igennem undervisningsministerens bugnende sagsmappe.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lad os begynde med det vigtigste og mest presserende: Skolereformen. Dens fremtid indtager en naturlig plads øverst i undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) sagsbunke i det nye år.

For bliver 2021 året, hvor politikerne tager det endegyldige opgør med skolereformen?

I november 2020 viste de nationale test, at det er gået den forkerte vej med elevernes læseevner siden reformens indførelse i 2014, og værst står det til med 6. klasserne, som aldrig har kendt til andet end skolereformen. De er så at sige ’generation skolereform’, og deres læseevner er faldet hvert eneste år siden 2014. Av, av, av.

Heller ikke ambitionen om at styrke matematikfærdighederne er blevet indfriet. I december afslørede den seneste Timms-undersøgelse, at det også her især er gået stærkt tilbage for generation skolereform.

Det er værd at bemærke, at Danmark var det eneste af de nordiske lande, som oplevede et fald i matematik på trods af, at de danske elever modtager flest undervisningstimer i matematik - sammenholdt med eleverne i Finland, Norge og Sverige.

Det varsler ikke godt for dem, som gerne vil bevare de lange skoledage.

Med de to undersøgelser frisk i erindring står det klart, at de nedslående resultater i dansk og matematik vil oplyse den politiske bane som tågelygter i en grå dansk vinter, når de varslede ændringer af reformen skal diskuteres.

SF og Enhedslisten har allerede krævet handling. Partierne vil af med de lange skoledage. Nu.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere hæftet sig ved, at det ifølge forskere kan tage op til 15 år at se effekterne af store reformer, men de nyeste resultater kan hun ikke sidde overhørig.

Tåget vision for skolen

Sagen er nemlig den, at det også halter gevaldigt med de øvrige dele af reformen. Kun ca. halvdelen af skolerne lever op til lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse, og der er ingen fremgang at spore i trivselsmålingerne.

I de kommende forhandlinger vil ministeren formentlig fokusere på, at der ikke bliver læst og regnet godt nok, men hvordan hun præcist stiller sig over for reformens fremtid er svær at blive klog på.

En samlet vision for udviklingen af skolen forsvinder lidt i tågerne

I samme åndedrag, som Rosenkrantz-Theil »ikke vil benægte«, at politikerne med reformen »skal starte ret meget forfra«, har hun nemlig udskudt den endelige redegørelse for reformen til første halvdel af 2021.

Redegørelsen skulle ellers sætte punktum på reformens følgeforskning og samtidig danne udgangspunkt for politiske forhandlinger.

Ifølge Undervisningsministeriet er den udskudt, fordi regeringen vil have et »bredere vidensgrundlag« for forhandlingerne, og mere tid kan bl.a. give mulighed for at inddrage erfaringer fra coronaskolen, lyder forklaringen.

Nogle vil nok hævde, at der allerede er rigelig viden at tage af for at kunne sætte skub i forhandlingerne – corona eller ej.

Syv andre opgaver venter

Tilbage står, at regeringen har skubbet et utal af opgaver og forhandlingsforløb foran sig. Problemet er bare, at flere af dem står i stampe, og en samlet vision for udviklingen af skolen forsvinder lidt i tågerne.

Her følger de øvrige opgaver på skoleområdet, som undervisningsministeren ikke kommer udenom i 2021.

1. Nye nationale test

De nationale test har været udsat for øredøvende kritik siden deres undfangelse, og i februar i fjor endte den årelange kritik i et kludetæppe af anbefalinger. Hele 54 af slagsen, for at det ikke skal være løgn.

Det førte efterfølgende til en politisk aftale, hvor testene i dette skoleår er frivillige for fire ud af fem af landets folkeskoler.

Regeringen har bebudet, at den vil komme med et forslag til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som skal leve op til flere kriterier: Bl.a. skal det skabe gennemsigtighed om elevernes faglighed og give et styringsmæssigt indblik i skolerne.

Oprindeligt lød planen, at en politisk aftale om det nye system skulle falde på plads inden nytår, men også de forhandlinger er udskudt – formentlig på grund af coronasituationen. En løsning på de udskældte test står derfor højt på ministerens to do-liste i 2021.

2. Ny karakterskala

Regeringen vil lave den nuværende karakterskala om. I oktober præsenterede en ekspertgruppe nedsat af regeringen fire mulige modeller for det kommende karaktersystem.

Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, og når regeringen kommer med sit bud på en ny skala, vil undervisningsministeren især have for øje, at den skal gøre op med pres og mistrivsel.

3. Trivselsråd

Når regeringen i 2020 er blevet spurgt, hvilke trivselsfremmende initiativer den har igangsat, har den flere gange henvist til ønsket om at oprette et trivselsråd. Det skal komme med anbefalinger til, hvordan trivslen kan øges og præstationspresset mindskes.

Det var oprindeligt forventningen, at rådet skulle nedsættes inden udgangen af 2020, men det er endnu ikke sat i værk.

4. Bedre inklusion

Inklusion i folkeskolen er »en af de hårdeste nødder, vi ikke har knækket«, har Rosenkrantz-Theil tidligere sagt.

Inklusion var da også temaet for det årlige Sorø-møde i 2020. Men trods de mange input og diskussioner har regeringen fortsat ikke fundet en nøddeknækker stor nok til opgaven.

5. Forbedrede vilkår for anbragte børn

Folketingets Ombudsmand rettede i juni 2020 en alvorlig kritik af forholdene for anbragte børn på opholdssteder og institutioner.

Ombudsmanden kritiserede især, at undervisningen flere steder ikke lever op til kravene. Det fik undervisningsministeren til at tale med helt store bogstaver:

»Jeg er ikke bare bekymret, det er decideret skammeligt. Vi taler om den allermest udsatte gruppe af børn, der findes i vores samfund.«

Rosenkrantz-Theil har nedsat en arbejdsgruppe, som ikke bare skal komme med lufttige anbefalinger, men »deciderede beslutningsoplæg«, som hun har udtrykt det.

Også det arbejde er imidlertid blevet forsinket.

6. Bedre vilkår for ordblinde børn

Ifølge regeringen skal Danmark være det bedste land at være barn i, også for børn med ordblindhed.

Undervisningsministeren er særligt optaget af de syv-otte procent af børnene, der får en bumlet skoletid, fordi de kæmper med forskellige grader af ordblindhed, og hun har taget de første skridt ved at lande en politisk aftale med støttepartierne om en ny ordblindeindsats. Den indebærer bl.a., at der skal udvikles et nyt redskab, som kan opdage elever med risiko for ordblindhed tidligere end i dag.

Det nye testredskab forventes klar til brug i 2024, men det kan ikke stå alene, har Ordlindeforeningen understreget.

At børn med ordblindhed får samme muligheder som deres klassekammerater, er en bunden opgave for ministeren at løse.

7. Flere på erhvervsuddannelserne

Udfordringen er lige så velkendt, som den er uden for rækkevidde: For få vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Tallene taler for sig selv. Antallet af unge, der søger mod erhvervsuddannelserne, er faldet fra 31,7 procent i 2001 til 20,1 procent i 2019.

Selv har Pernille Rosenkrantz-Theil flere gange slået fast, at det ikke er godt nok.

Her venter en opgave, der kræver det rigtig lange lys, hvis det ikke skal fortabe sig i tågerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden