0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Hvis jeg gerne ville være et fagligt fyrtårn, ville det være et rigtig dårligt job at vælge,« siger den nye skoleleder på Glostrup Skole, Rasmus Tolstrup.

Djøffer skal lede 2.111 elever og 300 lærere: Jeg skal ikke kloge mig på, hvad der sker inde i klasserummet

I Glostrup findes én folkeskole, og for første gang har kommunen rekrutteret en topleder frem for en skoleleder. Valget er faldet på Rasmus Tolstrup, hvis vigtigste opgave bliver at lægge strategien - og samtidig vil han sætte rolige nervesystemer på dagsordenen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For halvandet år siden sagde Rasmus Tolstrup sit job op som kontorchef i et ministerium. Han var træt af at skrive papirer om noget, som han syntes lå for langt væk fra virkeligheden.

I stedet tog han en rygsæk på og vandrede 2.000 kilometer fra København ned igennem Europa til Sydfrankrig. Her indskrev han sig på et kloster og mediterede i tre måneder.

Vel hjemme igen lavede han et manifest. ’Nærværende leder’ nedfældede han med store bogstaver på sin blok.

Og det ville Rasmus Tolstrup stadig skrive i dag, bedyrer han, selv om han nu har ansvaret for ikke mindre end 2.111 elever, 320 ansatte, 17 mellemledere og et budget på tæt ved 220 millioner kroner.

For man kan sagtens både være topleder og en nærværende skoleleder, mener han, der i august 2020 blev ansat til at lede landets næststørste folkeskole, som samler hele Glostrup Kommunes skoledistrikt – vel at mærke uden at have en skolebaggrund.

»Det, der er brug for på Glostrup Skole, er ledelse, og én, der får mennesker til at vokse og skabe resultater ude i virkeligheden. Om jeg så har en skolebaggrund eller en anden baggrund, tror jeg er mindre vigtigt. Det vigtige har været at finde en, som har lyst til at få den store organisation, som Glostrup Skole er, til at lykkes samlet,« siger Rasmus Tolstrup.

Toplederen Tolstrup

Med ansættelsen af statskundskaberen Rasmus Tolstrup, der godt nok har arbejdet seks år i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, men ellers ikke har den store erfaring med skolen, skriver Glostrup Skole sig ind i en ny bevægelse, hvor skoler rekrutterer topledere frem for skoleledere.

Det er en tendens, skolerne skal vænne sig til fremover, fordi de i højere grad får brug for »flere generiske ledelseskompetencer«, som seniorkonsulent Mia Hvilshøj Dal fra HR- og konsulentvirksomheden Mercuri Urval tidligere har forklaret til Skolemonitor.

Hun stod i spidsen for netop rekrutteringen af Glostrup Skoles nye leder og var med til at drive det 12 mand store ansættelsesudvalg frem til beslutningen om at søge en topleder, fordi det åbner for et bredere kandidatfelt. Selv kaldte hun valget af Tolstrup, der blandt andet har været kontorchef i Skat i tre år, for »kontroversielt«, og det er da også sådan djøfferens indtog i skolen er blevet modtaget fra flere sider.

Men for Rasmus Tolstrup - og altså også skoleforvaltningen og skolebestyrelsen i Glostrup - giver det god mening at sætte en topleder til at drive skolen, som blev oprettet i 2012, da kommunens dengang fire folkeskoler blev lagt sammen til én.

»Man skal se det sådan, at man i Glostrup har gjort et forsøg, og man er ved at finde ud af, om det virker. Man har decentraliseret den normale skolechefstilling, så skolechefen skal ud på skolen, og det kræver, at man også har blik for strategi og økonomistyring,« siger Rasmus Tolstrup.

Nogle skolefolk vil nok få en hyletone for øret, når de hører, at en topleder skal lede skolen?

»Jeg tror, man skal kigge på det menneskelige. Jeg kender skoleledere, som er meget optaget af deres regneark, og som bruger mere tid på at tale overenskomster og regneark og systemer. Og jeg kender skoleledere, som er optaget af pædagogisk udvikling. Jeg tror, det afgørende er, hvilken type leder man er.«

Hvis jeg gerne ville være et fagligt fyrtårn, ville det være et rigtig dårligt job at vælge

Her er det nok på sin plads at nævne, at Rasmus Tolstrup har vekslet sit medlemskab af Djøf ud med et i Skolelederforeningen.

»Fordi alt andet ville være skævt.«

Men du har jo ikke en typisk baggrund som skoleleder - hvilke overvejelser har du gjort dig om det?

»Der er 300 rigtig gode lærere og pædagoger på skolen, og der er 17 mellemledere, som alle sammen enten er lærere eller pædagoger, så vi mangler på ingen måde pædagogisk, didaktisk, faglig indsigt.«

Men bliver det ikke alt andet lige en udfordring, at du ikke har den mere traditionelle skolebaggrund?

»Jeg tænker, at det stiller krav til, hvordan jeg er leder. Hvis jeg gerne ville være et fagligt fyrtårn, ville det være et rigtig dårligt job at vælge. Men min vigtigste opgave er at lede de mennesker, der er i organisationen.«

Den strategiske skoleleder

Coronasituationen har besværliggjort et fysisk besøg på Glostrup Skole, og på en Teams-forbindelse fra et skolelederhjem til et journalisthjem pointerer Rasmus Tolstrup derfor, at hans opgave som skoleleder ikke er at være klog på fagligheden.

»Min opgave er at have ambitioner på det faglige område, men det er ikke mig, der skal sige, hvad vi skal gøre. Jeg skal ikke ind og kloge mig på, hvad der sker inde i klasserummet. Det skal dem, der har fagligheden og erfaringen. Der er jeg ikke ekspert,« som han siger.

Så du skal være en strategisk leder?

»Ja, jeg skal skabe de overordnede målsætninger og rammer, så det kan lykkes .«

Men hvad så med andre mere klassiske skolelederopgaver, fristes man til at spørge – sorterer de heller ikke under ham? Svaret synes at være: Nogle få gør, de fleste gør ikke.

For eksempel kommer elevsager »op til ham, når de er allermest konfliktfyldte, men skal som udgangspunkt håndteres tæt på dagligdagen«. Skemalægning og fagfordeling er han »slet ikke nede i«, og sådan noget som fravær og afgangsresultater ligger ikke nu og her på hans bord – men det kan det komme i fremtiden.

Min opgave er at have ambitioner på det faglige område, men det er ikke mig, der skal sige, hvad vi skal gøre

Rasmus Tolstrup er nemlig ved at søsætte et nyt langsigtet strategiprojekt for Glostrup Skole, for i mødet med skolevæsnet har den største øjenåbner for toplederen været at komme ind i en skolevirkelighed, hvor enderne aldrig helt kan mødes. Blandt andet derfor skal skolen nu undersøge, hvad der skal til for, at den kan blive en af de bedste skoler i landet til at løfte eleverne.

»Jeg inddrager lærere, pædagoger, ledelse og forældre i et helt år, hvor vi vil bruge krudt på at finde ud af, hvad udfordringerne er, og hvilke løsninger der er,« fortæller en tydelig begejstret Tolstrup.

Derfra skal den strategiske skoleleder naturligvis udforme en strategi.

Ro på nervesystemet

Noget af det første, der slog Rasmus Tolstrup, da han i august overtog ledelsen af Glostrup Skole, var, at der er behov for at berolige folks nervesystemer.

Skolen har været presset i en årrække, med hyppige skift på den øverste post og deraf mange retningsskift og en ikke ubetydelig frustration.

»At få skabt ro på skolen er helt afgørende. Det har jeg brugt meget krudt på. Mange børns nervesystemer er udfordrede, i tiltagende grad i de her år. Det rammer lærerne, som bliver pressede og stressede, og mange bliver syge med stress, trives ikke, bliver udbrændte. Det pres går videre til lederne og helt op til mig. På den måde kan en enkelt klasse presse en hel organisation op igennem systemet,« siger Rasmus Tolstrup.

Jeg har en ambition om, at vi skal sætte mindfuldness og rolige nervesystemer på dagsordenen på skole

Derfor bliver en af hans vigtigste opgaver at opbygge en skole, som kan skabe ro.

»Jeg har en ambition om, at vi skal sætte mindfulness og rolige nervesystemer på dagsordenen på skolen. Det bliver en af hjørnestenene i den nye strategi. Hvordan kan vi inkorporere nogle aktiviteter, der er med til at berolige organisationen? Det, tror jeg, er en meget vigtig del af det at lave skole i dag.«

Du har lavet et manifest om, at du vil være en nærværende leder. Hvordan er man en nærværende leder for 300 lærere?

»Jeg er ikke en nærværende leder for alle 300 lærere. Men jeg kan være nærværende for de ledere, der refererer til mig. Og så kan jeg være nærværende over for vores kerneopgave.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: