0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tiltrædelsesinterview

Ny lærerformand vil hæve kvaliteten i skolen: Lærerne skal være dygtigere

Lærernes nyvundne manøvrerum skal bruges til at skabe mere frihed, mener lærerformand Gordon Ørskov Madsen. Kompetencerne på lærerværelset skal styrkes, og så kan der drives en langt bedre skole for de samme penge, fastslår han.

8. december 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er kun gået 35 sekunder af interviewet, før Gordon Ørskov Madsen nævner lærernes nye arbejdstidsaftale. Og det er måske ikke så mærkeligt, for det var med den i ryggen, at han for få måneder siden blev valgt til at stå i spidsen for Danmarks Lærerforening.

Som en hovedarkitekterne bag aftalen, der tog syv år at lande, har han da også allerede en veludviklet evne til at få den flettet ind de fleste steder.

»Vi har lavet en ny arbejdstidsaftale, og den forventer jeg mig meget af,« lyder eksempelvis svaret på, hvilke tanker han har gjort sig om sin rolle og kommunikation i offentligheden.

Med andre ord: For Anders Bondo Christensens afløser er aftalen svaret på det meste. Men før det skal handle om den, er det på sin plads med en kort biografi.

Selv om Gordon Ørskov Madsen kun har bestridt formandsposten siden 23. september, har han i mange år været en kendt baggrundsfigur. Som formand for DLF’s overenskomstudvalg de seneste 10 år har han siddet med til afgørende forhandlinger og været en fast del af organisationens øverste ledelse.

FORMANDSDRØMME: Allerede samme dag, som arbejdstidsaftalen blev præsenteret, og Anders Bondo meldte sin afgang, bragte Gordon Ørskov Madsen sit kandidatur på banen.

»Jeg har tænkt over det længe, så det er ikke en hurtig beslutning,« sagde han.


Kilder har igennem årene opfattet Gordon Ørskov Madsen som en hardliner, både stålfast og bestemt, men den side synes han at have lagt væk nu. Modsat sin forgængers til tider stædige (Bondo ville nok selv kalde det vedholdende) stil, er Ørskov Madsens indtil videre korte formandstid brolagt med positive udmeldinger. Så må det være op til folk selv at afgøre, hvordan de kan mærke, at der er kommet en ny person i front, lyder det.

»Jeg er bare glad for at blive formand lige præcis nu, fordi jeg synes, der er så mange muligheder,« siger Gordon Ørskov Madsen på det lyse hjørnekontor, som i øvrigt ligner sig selv, bortset fra at Politiken-tegneren Roald Als’ karikaturer af Anders Bondo er pillet ned af væggen. Her er ingen flyttekasser eller andet rod. Kun lyden af en insisterende hund nede fra fortovet på Vandkunsten i Københavns indre by.

54-årige Ørskov Madsen mener i disse måneder at kunne spore et særligt momentum for Danmarks Lærerforening, og det skal udnyttes til at skabe et bedre samarbejdsklima – og dermed et bedre billede af folkeskolen udadtil.

»Og det er der brug for,« som han siger.

Blå bog

Gordon Ørskov Madsen

Født 4. juli 1966 i Aarhus.

Har studeret statskundskab ved Aarhus Universitet.

Uddannet lærer fra Aarhus Dag- og Aftenseminarium i 1997.

Lærer på Hasle Skole, Aarhus Kommune.

Næstformand i Aarhus Lærerforening i 2000 og valgt til kredsformand i 2002.

Medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening siden 2008 og formand for DLF’s overenskomstudvalg siden 2010.

Formand for DLF siden september 2020.

Bor i Hasle ved Aarhus med sin hustru, men opholder sig det meste af ugen i København. Har to voksne børn.

Stor AGF-tilhænger.

Efter syv magre år kommer syv fede år. Sådan beskrev Gordon Ørskov Madsen det, da den nye arbejdstidsaftale blev præsenteret i august. Den faldt på plads efter en af de måske hårdeste fødsler i dansk overenskomsthistorie. Fremover står den på samarbejde frem for paragraffer.

»Når jeg taler med KL, når jeg taler med regeringen og vores undervisningsminister, når jeg taler med forligspartierne, Skole og Forældre, eleverne, møder jeg hele vejen rundt en kæmpestor vilje til, at vi nu skal prøve at finde sammen,« lyder den optimistiske analyse.

Lærerformanden udpeger selv tre udfordringer, der ligger øverst i hans sagsbunke: »Alt for få« søger ind på læreruddannelsen. For få gennemfører uddannelsen. Og ud af dem, der rent faktisk bliver færdiguddannede, vælger for mange vælger folkeskolen fra.

Lærerne kommer til kort i undervisningen

Sagt med runde tal, så bliver 2.700 nye lærerstuderende efter seks år til 1.200 lærere, der arbejder i folkeskolen. Det vil sige, at der er 1.500, som enten ikke færdiggør uddannelsen, eller som beskæftiger sig med noget andet. Ikke ligefrem en prangende statistik, erkender Ørskov Madsen, som også selv sætter ord på årsagen:

»Grunden er, at det har fået et dårligt image at være lærer i den danske folkeskole. Der er skabt nogle dårlige billeder, fordi vi har været i en konfliktsituation igennem flere år.«

Hvad er løsningen?

»Vi skal etablere et nationalt partnerskab om læreruddannelsen og om folkeskolen. Vi skal have fundet nogle fælles løsninger. Det handler om at gøre læreruddannelsen mere attraktiv, men også om at gøre lærerarbejdet mere attraktivt. De to ting hænger sammen.«

Ørskov Madsen mener, at partnerskabet skal gå på tværs af både uddannelsessteder, Christiansborg, kommuner og de faglige organisationer, og han hæfter sig ved, at der i arbejdstidsaftalen står, at der skal tages hensyn til de nyuddannede lærere ved bl.a. at sikre, at der er mentorordninger og tilstrækkelig forberedelsestid til undervisningen ude på skolerne.

Vi kan lave mange forbedringer – også med de samme penge, vi har i dag

Omvendt er lærerformanden ikke tilhænger af konstant at ændre på uddannelsen, sådan som det ellers har været kutyme under de seneste regeringer. Senest har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) f.eks. nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan uddannelsen kommer tættere på virkeligheden ude i klasselokalerne.

»Dengang jeg selv tog en læreruddannelse, var den ganske ny. Lige siden har man diskuteret uddannelsen. Så skruer man op for én knap, f.eks. for fagene, så skruer man op for pædagogikken og psykologi, så skruer man op for praktikken og skruer ned igen. Vi skruer op og ned på en masse ting. Jeg synes, at vi mangler at finde frem til, hvad lærerne skal kunne, når vi er ude i den danske folkeskole. Det er f.eks. at danne gode relationer til eleverne,« siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener grundlæggende, at lærerne mangler »flere redskaber i værktøjskassen«.

»Dér, hvor jeg ser, at problemet for lærerne opstår, er, at man ikke har tilstrækkelig mange undervisningstilgange. Man ved ikke nok, og man har ikke nok træning i at kunne formidle, altså gå fra fagenes indhold til også at kunne skabe læring hos eleven.«

Lærerne er ikke dygtige nok?

»Nej. Dér, hvor lærerne kommer til kort i undervisningen, er, at man har mange elever i klassen, og man skal anvende rigtig mange forskellige tilgange til at organisere undervisningen, så alle får noget ud af den. Her skal vi være dygtigere. Det har noget med læreruddannelsen at gøre, men også med efteruddannelse.«

Med tilsyneladende manglende kompetencer, en kontinuerlig lærerflugt, en kritiseret læreruddannelse og en stigende sivning til de frie grundskoler, er det nærliggende at spørge den nyslåede lærerformand, hvilke problemer han helst vil have løst, når han ser tre-fem år ud i fremtiden. Og svaret falder prompte:

»Dem alle sammen.«

Penge kan bruges bedre

Mens skolerne siden foråret har bakset med en genstridig pandemi og undervejs har opfundet coronaskolen, tegner der sig på Christiansborg et politisk flertal for at ændre skolereformen.

Men blot at erklære, at reformen skal rulles tilbage - sådan som mange af hans medlemmer nok gerne så - er lærerformanden ikke parat til. Derimod handler det om at finde ud af, hvad der skal sættes i stedet, siger han.

»Man kan sagtens gå ind og sige, at vi skal have en kortere skoledag. Eller at vi skal have mulighed for at have færre elever i klasserne. Men i virkeligheden tror jeg, at man finder de bedste løsninger ude på den enkelte skole. Lad os prøve at give skolerne lidt større grad af frihed - men med den frihed følger også et ansvar,« siger lærerformanden, som ikke vil lægge sig fast på én bestemt løsning.

Alle undervisningstimer skal varetages af læreruddannede lærere

Lærerformanden står heller ikke med hatten i hånden, når det gælder økonomien og ressourcerne i skolen. DLF har da også kun ét krav til de kommende overenskomstforhandlinger i 2021, nemlig generelle lønstigninger. De er blevet prioriteret højst, fordi lærerne forventer en meget lille økonomisk ramme at forhandle om. Eller som Ørskov Madsen udtrykker det:

»Der er intet, der tyder på, at der kommer til at vælte en masse milliarder ind i folkeskolen de kommende år.«

Men er det ikke din opgave at sørge for, at der gerne skulle komme nogle flere midler?

»Jo, jeg vil bestemt også kæmpe alt, hvad jeg kan, for at der kommer flere penge. Men jeg er bare ikke den type, der vil vente på, at det sker. Der er masser, vi kan gøre – også med de økonomiske midler, der er i dag. Vi kan drive en bedre folkeskole, end vi gør i dag, med de samme penge, der er til rådighed i dag.«

Folkeskolen kan drives langt bedre, uden at der tilføres nye ressourcer?

»Ja, vi kan lave mange forbedringer – også med de samme penge, vi har i dag.«

3 hurtige til Gordon Ørskov Madsen

1. LÆRERUDDANNELSENS LÆNGDE:
Læreruddannelsen skal være femårig.

»Det er blandt andet for at kunne gøre lærerne dygtigere til at bruge forskellige tilgange til undervisningen. Vi har kaldt det at være kandidat i didaktik.«


2. DE NATIONALE TEST:
Et nyt evalueringsredskab skal træde i stedet for de nationale test.

»Vi skal kunne bruge test som et redskab til at blive klogere på, hvor eleverne er henne fagligt. Det skal være gavnligt for lærerne, for forældrene, for kommunerne, for skolelederne og for politikerne centralt.«


3. KONFLIKTEN I 2013:
Der er brug for et nyt samarbejdsklima.

»Vi kan godt lægge konflikten bag os uden at glemme den. Jeg tror også, at mange lærere tænker, at det kunne være rart, hvis vi kunne få en snak om folkeskolen, som ikke altid skal tage udgangspunkt i en konfliktsituation.«

Gordon Ørskov Madsens blik på folkeskolen deler sig i to hovedspor. Det ene gælder større frihedsgrader til skolerne. De skal have bedre mulighed for at prioritere lokalt, så de ikke skvatter i alskens projektitis.

Det andet handler om at værne om lærernes professionalisme, hvor han flere gange fremhæver, at omkring 17 procent af undervisningstimerne i folkeskolen gennemføres af ikke-læreruddannede.

»Nogle af dem er folk, der kommer direkte fra gymnasiet og skal ind og varetage undervisning i 7. b i matematik. At vi ikke tager det mere alvorligt som samfund, synes jeg ikke, vi kan være bekendt over for vores elever og vores forældre.«

Lærerformandens toneleje har gennem hele interviewet ligget på det samme blide niveau, men pludselig er stemmen hævet, og han rømmer sig, før han fastslår, at »alle undervisningstimer skal varetages af læreruddannede lærere«.

Hverken mere eller mindre.

Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

»Vi kan godt lægge konflikten bag os uden at glemme den,« siger Gordon Ørskov Madsen om lærerlockouten i 2013.

Arbejdstidsaftale bliver evalueret

Tirsdag skal Gordon Ørskov Madsen gennemføre sin første kongres som formand, når lærerne mødes ekstraordinært og virtuelt. Her skal de nå nogle af alle de punkter, som blev sløjfet fra dagsordenen på den ordinære kongres i september.

Man nåede dog at enes om, at hele forløbet bag arbejdstidsaftalen skal evalueres. Allerede nu er arbejdet i fuld gang, og en præmatur konklusion lyder, at nogle af lyspunkterne har været fællesskab og fælles målsætninger.

Hvad er ikke gået godt i forløbet?

»Jeg ved næsten ikke, om vi kunne have gjort det anderledes, men der er nogle af vores medlemmer, som synes, at den arbejdstidsaftale, vi nåede frem til, ikke er skarp nok. At der skulle have været en sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, som var tydeligere. Der er vi her i slutfasen ikke lykkedes godt nok med at forklare gevinsterne ved aftalen.«

En tredjedel stemte jo nej til aftalen. Hvordan vil du få dem med på vognen?

»Først og fremmest ved at lytte. Men også ved at sørge for, at arbejdstidsaftalen får en positiv virkning for alle vores medlemmer.«

Hvordan vil du gøre det?

»Det gør man ved at lægge rigtig mange kræfter i at realisere de mål og de konkrete elementer, der er i vores arbejdstidsaftale.«

Har Anders Bondo givet dig nogen gode råd?

»Nej, han har faktisk sagt til mig, at han vil afholde sig fra at give mig gode råd.«

Redaktion

Tekst:

Naja Dandanell


Foto:

Jens Dresling/Politiken

Valdemar Ren/Politiken

Emil Helms/Ritzau Scanpix

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage