Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen populære bærbare skolecomputer Chromebook har vist sig mindre slidstærk end forventet.
Det er erfaringen i Sorø, hvor reparationer af de 3.500 indkøbt eksemplarer til folkeskolen nu får kommunen til at justere budgettet.
Det skriver avisen Sjællandske.
I 2018 blev der indkøbt Chromebooks til kommunens folkeskole, som skulle erstatte PC’er og iPads. Prisen var 8,5 millioner, og der var budgetteret med reparationer for 425.000 kroner årligt.
Efter at have set omfanget og antallet af skader regner Sorø Kommune dog ikke længere med, at beregningerne kommer til at holde.
»Vi regnede med, at de var stærkere end iPads og pc’er. Vi må bare konstatere, at Chromebooks ikke er bedre end hverken en iPad eller en pc. Vi kommer op på det samme niveau af udgifter,« siger Jesper Tejstø, der er udviklingskonsulent i Sorø Kommune, til Sjællandske.
Forventen var, at man med anskaffelsen af Chromebooks kunne spare fem procent på vedligeholdelsen, men det altså vist sig ikke at være tilfældet.
Stigende popularitet
Chromebooks er gradvist blevet mere populær i grundskoler over hele verden og ligeledes i Danmark. På verdensplan bruger mere end 80 millioner lærere og elever computeren i skolen.
I Aarhus Kommune indkøbte man sidste år 23.000 Chromebooks, så hver elev får eget eksemplar.
I Ballerup, Holbæk, Randers, Fredericia og en lang række andre kommuner finder man også maskinen, som roses for at være både billigere, hurtigere og mere intuitiv.
Udviklingen med flere Chromebooks får dog også kritik, da der har været en række sager om brud på elevernes persondatasikkerhed. Oplysninger om elevers klassetrin, alder og navn har fremgået på Youtube uden forældres samtykke, og flere sager er meldt til Datatilsynet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar