0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoleafdelingsleder Mogens Brag har haft en travl uge i Nordjylland, efter at skolerne blev ramt af regeringens restriktioner.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

7 døgn med nordjysk skoleleder: Jeg tænker på de sårbare elever og de børn, der bor på en minkfarm

Skoleleder Mogens Brag håbede, at Strandby Skole ville slippe uden om coronaens næve, men pludselig var Nordjylland lukket ned, og skolen måtte tilbage til fjernundervisning. Her fortæller han om syv afgørende døgn på skolen i det isolerede Frederikshavn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Onsdag 4. november

Indtil nu er vi den eneste skole i Frederikshavn, der er gået fri. Vi har ikke haft et eneste udbrud af corona. Det føles som en uundgåelig skæbne, at det vil ske på et tidspunkt, så vi har forberedt og trænet virtuel undervisning med lærere og elever, talt forskellige scenarier igennem med lærerne, alle mulige ting. Men vi ved slet ikke, hvad der venter os.

Jeg tager hjem fra skolen om eftermiddagen, dagen er forløbet ret normalt. Men der er en underlig stemning i Nordjylland på grund af situationen med minkene. Så jeg skal selvfølgelig se statsmininsterens pressemøde. Det gør jeg hjemme i min stue. Det viser sig at være en god ide.

Statsministeren siger, at minkfarme skal lukkes, og at Nordjylland vil blive isoleret. Det er som om, at det hele tager en drejning. Jeg bliver meget overrasket. Hvad pokker er det, der sker, når man render ud og fjerner et milliard-erhverv fra jordens overflade? Det tænker jeg ikke af mistillid, men af overraskelse og bekymring.

Statsministeren siger, at vi må afvente situationen til torsdag, før vi får at vide, hvad restriktionerne indeholder. Men jeg er gået i gang med at tænke over, hvad vi skal gøre, hvis skolen lukker. Vi har også elever, der stammer fra minkfarme, og dem skænker jeg en ekstra tanke.

Det er som om, der er en stilhed før stormen. Jeg får at vide, at der er et borgmestermøde dagen efter klokken 10.

Torsdag 5. november

Rygterne begynder at løbe fra morgenstunden, og de løber stærkt. Vi holder øje med borgmestermødet, for vi regner med, at vi lige om lidt får en stor opgave. Coronaen har vist, at der sjældent er mere end en dags tid til at sætte det hele i værk.

Der slipper noget ud fra mødet om, at der kan være skolenedlukninger på vej. Men der kommer også en kontramelding. Rygterne svirrer. Det er en underlig situation. Jeg beslutter at forholde mig tilbageholdende og vente på, at jeg får noget information. Jeg ringer ikke rundt og opsøger viden, for jeg vil ikke forstyrre processerne. Jeg har tillid til, at informationerne når mig. Der er ikke andet for end at vente.

Jeg vil ikke indkalde til personalemøde for at sige, at jeg ikke ved noget. Jeg vil gerne give mine medarbejdere informationer, men vi ender med at konstatere, at vi må afvente aftenens pressemøde.

Jeg tager hjem om eftermiddagen og hopper i mit arbejdstøj. Jeg kan godt lide at være i mit værksted, når jeg har fri, og da det bliver tid til pressemødet, går jeg møgbeskidt ind i stuen iført mit kansastøj. Og det går hurtigt op for mig, at jeg nok ikke får makket mere i aften. Skolerne er omfattet af restriktioner.

Jeg kontakter min leder for at tale med ham om at sende en skrivelse ud til forældrene om, hvad der er på vej. Derefter har alle skoleafdelingslederne et facetimemøde med distriktslederen, hvor vi taler det hele igennem. Der skal sendes en skrivelse ud med det samme i aften. Jeg holder også et facetimemøde med min lederkollega, inden jeg går i seng.

Fredag 6. november

Jeg møder tidligt ind og starter dagen med et kort ledermøde for lederne i skoledistriktet. Forældre og børn skal orienteres, men det er vigtigt, at vi holder den rigtige rækkefølge i tingene, og at vi giver den samme information. Først skal skolechefen sende en melding ud. Så skal der en meddelelse ud fra distriktets skoleafdelingsledere, og derefter skal klasselederne tage over.

Mine kollega og jeg rydder vores whiteboard, og så begynder vi at skrive de spørgsmål ned, som vi skal have styr på, inden vi går hjem i dag. Vi involverer tillidsrepræsentanterne. Der ender med at være en hel tavle fuld af spørgsmål, som vi skal have styr på. Det handler om alt muligt. Om hvorvidt nogle klasser skal flyttes til andre lokaler, til om alle elevers computere er funktionsdygtige, eller om noget skal erstattes eller repareres, inden vi går på weekend.

Det vigtigste er at få afklaret, hvad vi gør mandag. Så må vi finde mere holdbare løsninger senere

Der skal tages mange beslutninger på kort tid. Jeg forventer ikke, at alt kan være perfekt. Det vigtigste er at få afklaret, hvad vi gør mandag. Derefter må vi sikre, at løsningerne er holdbare de næste fire uger.

Vi indkalder personalet til to møder. Det første er klokken 12.15 for alle dem, der kan møde op i middagspausen. Det næste er klokken 15.30. På møderne fortæller vi alle lærere og pædagoger, hvad der skal ske. Vi har en hel A4-side med tætskrevne retningslinjer, der gælder mandag. Den får de med.

Stemningen er god. Jeg er overrasket over, hvor godt det er gået, og at vi har fået lavet en klar plan. Jeg kører hjem fredag og føler, det har været en god dag. Alt er klappet og klar til mandag. Jeg er helt høj over, hvor godt skolens medarbejdere har taget imod den her kolossale udfordring. De er kommet langt i deres eksperimenter med virtuel undervisning. Jeg er glad. Alle, lige fra medhjælpere, pædagoger, sekretær til lærere, knokler. Det er fantastisk at være en del af. Folk er ved godt mod.

Min kone sender mig i seng. Jeg kan nok alligevel godt mærke, at der har været fart på

Fredag aften får jeg plantet mig i sofaen mellem mine børn. De ser noget, der ikke helt fanger mig, og pludselig sidder jeg og nikker, fordi jeg er ved at falde i søvn. Min kone foreslår, jeg går i seng. Jeg kan nok alligevel godt mærke, at der har været fart på.

Lørdag 7. november

Det er som om, at den første reaktion har lagt sig, og der er mere tid til eftertanke. Officielt arbejder jeg ikke, men jeg spekulerer meget på, hvad det er for en situation, vi er endt i. Jeg er jo sikker på, at vi nok skal være i stand til at holde skole. Men det er godt nok en alvorlig og fortvivlet situation at stå i som landsdel.

Der tikker et tilbud ind om at være med i en følgegruppe i Undervisningsministeriet, der handler om situationen i Nordjylland. De søger en leder herfra, der kan melde ind løbende, så ministeriet kan følge situationen. Det vil jeg selvfølgelig gerne. Jeg vil gerne bidrage til at hjælpe en landsdel med 280.000 mennesker, der står i en svær situation.

Vi ved jo godt, at det er sidste gang i mange uger, vi ser ham, for om lidt må vi ikke forlade landsdelen, og han må ikke komme hjem

Min ældste søn er hjemme fra efterskole. Vi ved godt, at det er sidste gang i mange uger, vi ser ham, for om lidt må vi ikke forlade landsdelen, og han må ikke komme hjem. Vi tager et slag fodboldgolf om eftermiddagen og hygger os sammen lørdag aften.

Søndag 8. november

Jeg har købt mig en brødmaskine. Man skal bare hælde ingredienserne i, og så bager den på livet løs om natten. Så den her morgen er der frisk brød. Vi spiser en god morgenmad hele familien.

En anspændt situation i nærområdet er relevant for en skoleleder

Det er for alvor nu, at pressen begynder at tage fat i, om lovgivningen er, som den skal være omkring aflivning. Det er ikke, fordi det har en stor betydning direkte, men en anspændt situation i nærområdet er relevant for en skoleleder. Vi har minkavlere, der er meget påvirkede. Jeg synes, de udviser et imponerende mod, selv om de ser fortvivlede ud. Det er mennesker, vi skal passe på.

Der begynder at dukke historier op om, at nogle aflivninger ikke foregår på en god måde. Og der er tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt. Jeg tænker for første gang for alvor: Ej hvor er det dog en træls situation.

Jeg tænker for første gang for alvor: Ej hvor er det dog en træls situatio

Der er ikke panik på og ingen henvendelser fra forældre eller medarbejdere. Der er måske sådan en lidt nordjysk mentalitet, hvor man rykker sammen. Man må tage det som det kommer. Og så klarer vi også det.

Jeg finder ud af, at det er nødundervisningscirkulæret, der kommer til at gælde fra mandag. Det var ikke det, der var meldt ud fredag. Men det gør mit arbejde mere fleksibelt.

Når cirkulæret gælder, har vi lov til i situationen at vurdere, at noget er umuligt. Det bekræfter for mig, at systemet selvfølgelig forventer, at jeg gør det så godt, jeg kan, men at der også vil være forståelse for, at noget måske ikke kan lade sig gøre.

Mandag 9. november

Jeg kan ikke sove efter klokken halv fem. Jeg står op og kører på. Lærerne ringer normalt ind før klokken halv syv, hvis de er syge, og så skal jeg sætte nogle andre på skemaet, inden jeg kører hjemme fra klokken syv.

Det er jeg spændt på i dag. Måske er folk blevet syge, eller måske er de for bekymrede til at tage på arbejde. Måske er nogle blevet testet hen over weekenden og har ikke fået svar, tænker jeg. Men ingen melder afbud. Det er skønt. Selvfølgelig kan folk blive syge, men at alle er klar til arbejde er første signal om, at vi skal nok klare det her.

P4 spørger, om de må komme forbi og se, hvordan skoledagen forløber. Det siger jeg ja til.

Jeg kører på arbejde klokken syv. Jeg når at snakke med min lederkollega om, hvad der venter os i dag. Vi gennemgår ministeriets retningslinjer og er glade for at konstatere, at der ikke er nogle overraskelser. Vi har taget stilling til det hele allerede. Vi er klar.

Eleverne, der stadig skal i skole, ankommer op mod klokken otte. Der er ingen, af de hjemsendte der møder op på skolen. Eleverne er også klar.

Jeg tænker meget på de børn, der af den ene eller anden grund er i en sårbar situation. Dem skal vi være opmærksomme på.

Der er stille, fordi vi mangler halvdelen af skolen. P4 kommer ved nitiden, og min kollega og jeg taler med dem om, hvordan vi griber det hele an.

Nogle påpeger, at 5. klasserne godt nok er lidt små til at modtage fjernundervisning. Det skal vi løse, for det er svært for dem at holde koncentrationen

I første pause kommer lærerne tilbage og beretter, at det er gået godt. Nogle påpeger, at 5. klasserne godt nok er lidt små til at modtage fjernundervisning. Det skal vi løse, for det er svært for dem at holde koncentrationen. Men meldingen overordnet er, at det kører.

Der er nogle enkelte, som har tekniske udfordringer med fjernundervisning, men vi får noget hjælp fra it-vejlederne til det. Det var forventeligt.

Jeg går glad fra arbejde sidst på eftermiddagen. Bortset fra at Shu-bi-duas Michael Bundesen er død. Det er alligevel noget af en personlighed, der går bort. Om aftenen ser jeg en dokumentar om Shu-bi-dua med min kone. Det er ikke så fortvivlet en situation, vi oplever på skolen.

Tirsdag 10. november

Jeg vågner igen tidligt. Jeg plejer at kunne sove længere. Det tyder på, at der er mange ting, der fylder. Jeg er spændt på, hvad dagen bringer. Der er meget ro på i løbet af morgenen, og vi holder lærermøde hen over middag. Folk udstråler, at det her skal vi nok klare. Vi har været her før, og nu er vi her igen med mere erfaring i rygsækken.

Der bliver delt erfaringer og sparret ved lærermødet. Det er vigtigt. Flere fortæller om gode oplevelser med det virtuelle. Det bliver også nævnt, at der kan være fordele ved at køre på skolen for at fjernundervise, så man kan hente erfaringer og hjælp fra kolleger ved behov. Jeg er meget tilfreds med, at lærerne er så nysgerrige på fjernundervisningen.

Min kollega og jeg har møde med SFO’en, inden jeg kører hjem ved halvsekstiden. De har udfordringer, for de må ikke blande børnene. Hvis børn møder tidligt ind, må de ikke lege sammen. Vi taler om, hvordan man laver aktiviteter for børn, uden at de er tæt sammen. Man må bringe den voksne i centrum og have børnene siddende adskilte rundt om.

Onsdag 11. november

Jeg vågner ikke så tidligt i dag. Det er et tegn på, at jeg føler, der er styr på det.

Jeg har fire møder i løbet af dagen og får snakket med medarbejdere undervejs. Jeg går en runde på skolen og konstaterer, at der er børn på skolen, at der er undervisning, at folk har set mig, og jeg har set dem. Det er ikke så dramatisk. Vi er allerede ved at finde en rytme.

Jeg er ret imponeret over, hvordan alle har taget en tørn og smøget ærmerne op. Det hele skal nok gå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden