0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indeklimaet er dårligt i mange danske skoler. Et nyt værktøj skal hjælpe skolerne med at fikse problemerne her og nu, men også påpege dem over for lokalpolitikerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det usynlige problem skal på dagsordenen: Nyt værktøj hjælper skoler i kampen for bedre indeklima

Teknologisk Institut har udviklet et værktøj, der tydeligt viser skolers udfordringer med indeklimaet. Det skal hjælpe skoler med at afhjælpe problemet, men også gøre det nemmere at vise det over for politikerne. Det lykkedes blandt andet på to skoler i Helsingør, der fik penge til bedre ventilation.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er blevet kaldt et usynligt problem, der vokser, men nu vil Teknologisk Institut have problematisk indeklima frem i lyset.

Derfor har instituttet udviklet et screeningsværktøj, der giver alle klasseværelser og skolebygninger en score fra 0 til 100 inden for fire forskellige områder: luft, akustik, lys og termiske forhold.

Formålet er blandt andet, at man kan rangliste problemerne med indeklimaet og bruge scoren til at gøre det tydeligt, hvor der skal investeres.

Det fortæller Martha Katrine Sørensen, der er sektionsleder for indeklima på Teknologisk Institut.

»Vi har en stor udfordring med indeklimaet. Men det er ikke altid et synligt problem. Vi vil gerne på en enkel og omkostningseffektiv måde give skolerne et overblik over forholdene på deres matrikler,« siger hun.

Men det har også været en opgave at lave et redskab, der ikke koster skolerne store summer at bruge, fordi det kobles til et såkaldt fm-system: Et system, som mange skoler i forvejen bruger til at registrere skolebygningernes tilstand.

»Vi har lavet et simpelt værktøj, der kan kobles op på et system, som mange skoler bruger i hverdagen. Det gør det alt andet lige nemmere at gøre systemet til en integreret del af arbejdet med indeklimaet på skolerne,« siger hun.

Problemet, der vokser

Mange skoler landet over lider under blandt andet for højt CO2-indhold, svingende temperaturer, støj eller manglende dagslys.

Der er lavet masseeksperimenter om indeklimaet i skoler i både 2009 og 2014. Begge gange viste det sig, at luften i danske klasselokaler er tyk af CO2.

I 2009 havde 56 procent af de undersøgte klasseværelser et CO2-niveau, der lå over det acceptable niveau. Fem år senere var tallet 60 procent.

Med andre ord er det også gået den forkerte vej.

En af årsagerne til den indeklimamæssige deroute er, at skoler har fået en regning stukket i hånden, hvis de har haft behov for at bevise problemerne over for kommunen eller lokalpolitikerne.

»Målinger kræver ofte konsulenter og udstyr, der er dyrt for skolerne. Målinger angiver et øjebliksbillede af forholdene og er derfor påvirket af vind og vejr,« siger Martha Katrine Sørensen.

Når vi har bistået med den første måling, så kan skolens folk tage over derefter

Som eksempel nævner hun, at målinger af luftkvaliteten bør gennemføres, når det er koldt udenfor, da udluftning typisk her giver anledning til træk – ligesom man ikke kan lave målinger af dagslys, hvis der er solskin.

Et multitool

Men hvordan virker Teknologisk Instituts nye værktøj så?

Man gennemgår hvert lokale slavisk og indtaster en række oplysninger inden for fire forskellige områder: luft, akustik, lys og termiske forhold. Er der ventilationsanslæg? Er det i drift? Er der mulighed for udluftning ved åbning af vinduer?

Hvilke materialer er skolebygningerne lavet af, og hvor ligger skolen placeret? Ligger den klos op ad en stor vej, hvor der er støjgener? Og er bygningen lavet af materialer, der er lydabsorberende?

Systemet regner oplysningerne sammen og danner en score på mellem 1 og 100 point til hvert lokale. Det laver også en samlet score for bygningen. Skolens data bliver tilgængeligt for både skolen og kommunen.

»Vores værktøj er mere fleksibelt. Og de visuelle registreringer betyder også, at når vi har bistået med den første måling, så kan skolens folk tage over derefter.«

På den måde giver værktøjet både skolerne en hjælpende hånd til at løse indeklimaproblemer her og nu, men det kan også hjælpe til med at påpege problemer i en større skala, der skal håndteres på politisk niveau.

»På skolerne vil man have en vedligeholdelsesansvarlig, der kender skolen og er langt nede i materien. Mens forvaltningerne kan få data om indeklimaforhold på skoleniveau og på tværs af skolerne. De vil kunne lave udtræk, hvor det er tydeligt, hvis der skal afsættes ressourcer til eksempelvis ventilation og bedre luftkvalitet på skolerne.«

Indeklimaet er en langsigtet investering, men det kan være svært at få bevillinger og opmærksomhed fra det politiske system

Hun mener, at værktøjets flere funktioner er en kærkommen håndsrækning til et problem, der vokser. Men værktøjet gør det ikke alene.

»Indeklimaet er en langsigtet investering, men det kan være svært at få bevillinger og opmærksomhed fra det politiske system, fordi problemet så at sige er usynligt,« siger hun og indrømmer, at der stadig skal tages politisk affære over for indeklimaet, hvis det skal batte.

»Vi leverer kun en screening, men det kan forhåbentlig bidrage til en indsats fremover. Det vigtige er, at skolerne og dermed også politikerne kan prioritere indeklimaet. Og det bliver nemmere, hvis man ved, hvor stort problemet er.«

Helsingør fik penge til ventilation

I Helsingør Kommune har værktøjet været taget i brug, og det har givet kommunen et mere tydeligt billede af, hvor der er problemer med indeklimaet. Det siger arkitekt Morten Høgsbro Holm, der er projektleder på kommunens indeklimaprojekt.

»Vi har været i stand til at se, hvor problemet er på den enkelte skole, men også på Helsingørs skoler generelt,« siger han.

Teknologisk Institut foretog de første observationer i samarbejde med personale fra kommunen og de enkelte skoler. Data blev efterfølgende tastet ind i kommunens fm-database.

»Vi har efterfølgende vurderet, hvor behovet for at investere er, og det har vi så forelagt politikerne,« siger Morten Høgsbro Holm.

Vi har håndterbare data frem for en mavefornemmelse af, hvor behovet er

Politikerne i Helsingør Kommune besluttede i løbet af foråret at investere i ventilation. Med målingerne fra det nye værktøj var det muligt for forvaltningen at se, hvor behovet for en bedre ventilation var størst.

»Så vi valgte to skoler, hvor det var tydeligt, at ventilation var en mangelvare. På den måde er det smart, fordi vi har håndterbare data frem for en mavefornemmelse af, hvor behovet er,« siger han.

På baggrund af screeningerne har kommunen fået et overblik over indeklimaforholdene på kommunens 15 skoler, og i kølvandet fulgte flere midler til at sørge for bedre indeklima på udvalgte skoler.

Indeklima øverst

I årevis har indeklimaet stået højt på dagsordenen i organisationer og hos en lang række politikere, men den endelige indsats for at hæve standarden på skolerne har ladet vente på sig, og det ærgrer Martha Katrine Sørensen sig over.

Ikke fordi det har uoverskuelige sundhedsskadelige virkninger, siger hun. Skimmelsvamp og PCB i skolebygninger får oftest politikerne til at vedtage store straksbevillinger. Men viljen til at gøre bygningerne egnede til læring er ikke til stede.

Jeg synes, vi burde vende det hele lidt på hovedet. Indeklima før energibesparelser


»Hvis problemerne er massive nok, bliver der taget hånd om dem. Problemet er ikke, at skolerne kollapser. Men vi har de her bygninger, for at børnene skal blive klogere, så forholdene skal være til at lære. Man ville aldrig bygge et kontor, hvor man slækker på indeklimaet, for så yder dine medarbejdere ikke sit bedste. Det samme burde gælde skoler.«

Hun mener, man bør ændre den måde, man tænker indeklima.

»Vi har haft et godt fokus på klima og energiforbrug. Men jeg synes, vi burde vende det hele lidt på hovedet. Indeklima før energibesparelser. Først skal man kigge på indeklimaet, som bygningen er beregnet til, før man skruer ned for varmen eller skrotter ventilationsanlægget.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden