0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Teknologiforståelse er et sprog, som kun nogen af os taler. Det skal alle kunne, siger Marianne Jelved (R).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale: Obligatorisk teknologiforståelse skal på finansloven

Radikale Venstre vil afsætte 750 millioner kroner i de kommende finanslovsforhandlinger til at gøre teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag i folkeskolen.

Det mener Radikale Venstre, som nu også sætter penge bag ordene.

I de kommende finanslovsforhandlinger vil partiet forslå, at man over de næste ti år afsætter 750 millioner kroner til at indføre et obligatorisk fag i teknologiforståelse samt integrere faget i alle øvrige fag.

Derudover skal pengene også sikre, at hele værdikæden i faget styrkes.

Det betyder, at teknologiforståelse ligeledes skal være obligatorisk på læreruddannelsen, der skal etableres et nationalt videnscenter og lærerne skal have efteruddannelse.

Teknologiforståelse er som et »helt nyt fremmedsprog«, forklarer skoleordfører Marianne Jelved (R), og fremtidens analfabeter vil være dem, som ikke forstår teknologiens sprog.

Men det betyder ikke, at skoledagen udvides med flere timer. Konkret forestiller ordføreren sig, at man inddrager en enkelt dansktime og en enkelt matematiktime ugentligt, som erstattes med det nye fag.

Et selvstændigt og obligatorisk fag skal være klar til alle elever fra 1.-9. klasse i årene 2022-2025, mens integrationen i de øvrige fag skal være færdigt i 2030.

Inspirationen til et nationalt videnscenter er hentet fra Sorø.

»Modellen er taget fra akademiet i Sorø. Der har A.P. Møller Fonden finansieret et stort naturvidenskabeligt center. Det bliver brugt til f.eks. efteruddannelse af lærere. Det er helt naturligt at have sådan et, fordi der sker så meget i det fag, som man skal følge op på det hele tiden,« siger Marianne Jelved.

På spørgsmålet om fornuften i at bruge 750 millioner kroner på et obligatorisk fag frem for eksempelvis ansættelse af flere lærere, svarer Marianne Jelved:

»Mange andre fag er obligatoriske i forvejen; dansk, matematik, historie og engelsk. Og det her påvirker børns hverdag hele livet, og derfor sidestiller vi teknologiforståelse med de fag. Desuden har vi jo afsat milliarder til flere lærere ved sidste års finanslov.«

S venter på evaluering

Siden foråret sidste år har 46 udvalgte skoler deltaget i det treårige forsøg med teknologiforståelse.

Den forhenværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) tilkendegav allerede for to år siden, at hun ville gøre faget obligatorisk.

Regeringen har til gengæld sagt, at den vil afvente en endelig evaluering af forsøget, før den tager stilling til spørgsmålet.

I sommer viste en midtvejsevaluering af forsøget, at mange lærere kæmper med at forstå fagligheden.

Kun 24 procent af lærerne oplever, at fagligheden i høj eller meget høj grad er let at forstå, og 17 procent synes slet ikke, at den er forståelig, lød konklusionen bag evalueringen, som Rambøll står bag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden