0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skolemonitor
Foto: Skolemonitor

Jamil Fahrah Mehdi har grundlagt den socioøkonomiske organisation Mindmover, som bl.a. tager ud på skoler og bruger deres egen baggrund til at gå i dialog med børn og unge, som har det svært.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skole vil løfte udsatte elever: »Det skal ikke være tabu at gå i specialklasse«

Dyvekeskolen i København specialiserer sig i børn og unge, som har det svært. Nu har de allieret sig med organisationen Mind Mover, der bruger personlige fortællinger om bl.a. kriminalitet til at gå i dialog med unge på kanten af samfundet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fire udsendte fra organisationen Mind Mover har fået deres sag for denne efterårsmorgen.

Fra deres plads forrest i et slags auditorium på Dyvekeskolen på Amager i København kan de se op på ca. 40 udskolingselever fra specialklasserækken, der er mere end almindeligt mandagstrætte.

»Lad os starte med en icebreaker, er I med på det?« forsøger Jamil Farah Mehdi. Klædt i sort hættetrøje med Mind Movers grønne og blå logo trykt på brystet ser han smilende op mod de unge. Som svarer med tavshed.

Men Jamil Farah Mehdi lader sig ikke slå ud. Entusiastisk forklarer den 34-årige coach og grundlægger af Mind Mover, der er sat i verden for at støtte børn og unge på kanten af samfundet, at dagens tema er rollemodeller.

Efter lidt indledende øvelser med gruppearbejde går Mind Mover videre til det, de er specialister i; nemlig den personlige fortælling, som skal give eleverne mulighed for at spejle sig i deres baggrund og erfaring.

Jamil Farah Mehdi fortæller om sin libanesiske onkel, som fik ham på ret køl, da han i 9. klasse var ude i »noget rod« med butiksrøveri og en dumpet afgangseksamen.

Eleverne er helt stille, også på bagerste række.

Nu skal de selv tænke over, hvem de ser som rollemodeller.

»Min mor,« foreslår en dreng, mens en anden peger på en skuespiller fra Netflix, han ikke lige kan huske navnet på.

Du bliver ikke til noget

Ud over almenklasser fra 0.-6. klasse består Dyvekeskolen af specialklasserækker, som løber fra 0.-10. klasse. Det vil sige, at alle i udskolingen har særlige behov, nogle ligger lavt kognitivt, og andre kan for eksempel have koncentrationsbesvær eller diagnoser af forskellig art.

De seneste år har Dyvekeskolen haft et stærkt fokus på specialklasserækkerne, som samler elever fra hele København.

For nogle elever er der et narrativ om, at når man går i specialklasserække, bliver man ikke til noget

Sidste skoleår kom der dog ekstraordinært mange nye elever i specialklasserækken, og det betød, at skolen i efteråret stod med mange elever, som »gevaldigt prøvede grænser af«, som afdelingsleder Karina Kjersgaard udtrykker det.

For mens de elever, der har gået på Dyvekeskolen siden børnehaveklassen, oftest har affundet sig med at se deres kammerater rykke videre over på naboskolen Højdevangens Skole efter 6. klasse, mens de selv er blevet tilbage i specialklassen, kan det være vanskeligere at erkende og ikke mindst acceptere for elever, som hidtil har gået i en almen klasse.

»For nogle elever er der et narrativ om, at når man går i specialklasserække, bliver man ikke til noget. Så er mulighederne udtømte,« siger Karina Kjersgaard.

Derfor har eleverne brug for en ekstra håndsrækning til at ruste dem til livet efter folkeskolen, og det er her, Mind Mover kommer ind i billedet. Som nogle voksne udefra, der ikke har en aktie i elevernes skolehverdag, er håbet, at de bedre kan tale et sprog, eleverne kan relatere til, fortæller specialklasselederen.

»Vi ved godt, at det ikke er noget quick fix, men det handler om at prøve at gå i dialog med de unge mennesker og give dem et andet sprog i forhold til deres virkelighed, når de går i specialklasserække,« siger Karina Kjersgaard.

Allervigtigst er det at indprente i eleverne, at de har en fremtid.

»Det skal ikke være tabu at gå i specialklasse. Man kan sagtens blive til noget og udrette mange ting, selvom man går i specialklasserække,« fastslår hun.

Ganstere, ansvar og stopknap

Jamil Farah Mehdi ser en smule brugt ud. I snart halvanden time har han og hans team med forskelligt gruppearbejde og personlige fortællinger om bl.a. hashmisbrug gjort deres bedste for at engagere eleverne, og nu driller teknikken.

Måske er det Dyvekeskolens sikkerhedsnet, der spænder ben for, at de fire mindmovers kan få lov til at vise en musikvideo fra YouTube med rapperen A’typisk. Men eleverne kender den godt, viser det sig. I detaljer kan en af drengene beskrive videoen, hvor der optræder bandemedlemmer med rygmærker fra rockergrupperingen Satudarah.

At promovere bander er ikke noget at stræbe efter, er der enighed om.

»Jeg var selv på vej ud af det spor. Jeg mente, at der var racister, der ville slå mig ihjel, og jeg havde omgang med kriminalitetstruede drenge,« fortæller Jamil Farah Mehdi.

Mange professionelle mener, at man skal adskille sit professionelle jeg og sit personlige jeg, men det er jeg ikke enig i

Hans forældre kom til Danmark på flugt fra krig i Libanon. Selv er han født her og opvokset i Aalborg og Vestjylland. Efter at have rodet lidt rundt i uddannelsessystemet, fik han en læreplads i BR og arbejdede derefter i fagforeningen HK i syv år.

Som ungdomskonsulent var det egentlig hans opgave at undervise unge i den danske model, men de var altid mest interesserede i at høre om hans personlige baggrund. Det fik Jamil Farah Mehdi til at udforske, hvad de personlige beretninger kan, og under sin barsel gik han i gang med at bygge en foredragsvirksomhed op og fik siden en pulje penge til at etablere Mind Mover.

»Mange professionelle mener, at man skal adskille sit professionelle jeg og sit personlige jeg, men det er jeg ikke enig i. Jeg mener, at vi skylder børn og unge at give dem en forståelse af, hvem vi er, og hvilken situation vi selv står i. Ellers har de ikke noget at forholde sig til,« siger han.

I auditoriet har Mind Mover-teamet for alvor fanget elevernes opmærksomhed.

»Husk at trykke på stopknappen, når I ser sådan nogle videoer,« siger Jamil Farah Mehdi indtrængende, uden at det kommer til at lyde formanende.

Pointen er, forklarer han, at eleverne selv er ansvarlige for, hvordan de tager imod den type budskaber, som for eksempel rapperen står for.

»I har selv et ansvar. Det er negative ting, der kommer ind i jeres sind. Tro mig, jeg har selv været der.«

Få øjnene op for muligheder

Afdelingsleder Karina Kjersgaard enig med Jamil Farah Mehdi i, at lærere og pædagoger med fordel kan bruge deres personlige erfaringer mere aktivt, når de vil skabe relationer til de udsatte elever.

»Det er noget af det, Mind Mover kan lykkes med, fordi de fra dag ét involverer sig selv. Når de tør skubbe sig selv ud over kanten, vil der også være flere elever, som går med,« siger hun.

Mind Mover skal køre dialogsessioner på skolen i løbet af hele efteråret, og Karina Kjersgaards mål er, at eleverne dels lærer at tøjle nogle af deres impulser og dels bliver i stand til at stille sig selv spørgsmålet, om der er noget, de kan gøre for at forbedre deres fremtidsudsigter.

»Vi håber på, at de unge får et billede af de valgmuligheder, de rent faktisk har.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden