0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seksualundervisning har været obligatorisk i 50 år. På nogle kristne friskoler bruger man et læremateriale, der ifølge to organisationer er diskriminerende over for homoseksuelle.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seksualundervisning: Kristne friskoler bruger læremateriale, der sidestiller homoseksualitet med vold og incest

Foreningen Kristne Friskoler anbefaler sine medlemmer, at man benytter læringsportalen Adamogeva.dk i seksualundervisningen. Sex og Samfund kalder portalen ’grænseoverskridende’ og diskriminerende mod homoseksuelle. Lærematerialet skal suppleres med andet materiale, siger redaktør på Adamogeva.dk.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når skemaet viser seksualundervisning, benytter flere kristne friskoler et læremateriale, der blandt andet beskriver homoseksualitet som unaturligt og nogle steder sidestiller homoseksualitet med incest og vold.

Lærematerialet hedder Adamogeva.dk og drives af Indre Mission. Det består af en række artikler, der beskriver forskellige aspekter inden for sundhed og seksualitet. Det indeholder også en brevkasse, hvor spørgsmål fra børn og unge bliver besvaret.

En artikel i lærematerialet handler om, hvorvidt det er i orden at onanere. I artiklen, der er skrevet af en præst, lyder det:

»Personligt kan jeg ikke se noget syndigt i den lystne fantasi, der vel at mærke er ’naturlig’ af natur (dvs. hverken handler om orgier, homoseksualitet, incest eller vold!) og ikke handler om konkrete kvinder eller mænd.«

Et andet sted står der, at det »ikke behøver at være et større problem at være kristen med homoseksuelle følelser end at være kristen med andre problemstillinger, som for eksempel afhængighed af alkohol eller spil.«

Adamogeva.dk er opført på den for nyligt reviderede læseplan for seksualundervisning, som Foreningen Kristne Friskoler har lavet til sine medlemmer, og det møder kritik fra Sex og Samfund, der er udbyder af det mest anvendte læremateriale i seksualundervisningen.

»Direkte diskrimination«

Sex og Samfund kalder det ’problematisk’, at skoler bruger lærematerialet fra Adamogeva.dk.

»I eksemplet, hvor man sidestiller homoseksualitet med grove forseelser, ser man tydeligt, at man har et materiale, der klart forkynder, hvad der er rigtigt og forkert, ja, nærmest ulovliggør seksuelle orienteringer og præferencer. Det er tilbageskuende og ganske problematisk,« siger Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund.

Hun anerkender, at man sagtens kan lave læremateriale med et kristent udgangspunkt, der kan bruges til seksualundervisning. Alligevel synes hun, at Adamogeva.dk er et grelt eksempel.

En insisteren på, at et heteroseksuelt parforhold er det eneste rigtige, det er direkte diskrimination

»Det er forkert, fordi man tidligt installerer en enorm skam over børn og unges egne tanker, identitet og lyst. Det har den effekt, at de vil bære skammen gennem livet, og det kan få den konsekvens, at børn og unge, der falder uden for normerne, i høj grad mistrives. Og i dag må man sige, at en insisteren på at et heteroseksuelt parforhold er det eneste rigtige, det er direkte diskrimination,« mener hun.

Sex og Samfund bakkes op af Amnesty Danmarks programleder for køn, kvinder og LGBTI-rettigheder, Helle Jacobsen.

Hun understreger, at hun ikke kender til alle artiklerne på Adamogeva.dk, men har læst en af de artikler, der behandler homoseksuelle fantasier.

Både skolelærere, ledere og myndigheder bør sikre, at den slags materiale ikke bliver brugt i undervisning

»Det står jo slet ikke mål med det, seksualundervisning skal. Hverken i forhold til vores myndigheders målsætning for undervisningen eller vores internationale forpligtelser om, at vi skal modarbejde homofobi,« siger hun.

Hun mener, at der bør gribes ind.

»Den her artikel ligestiller homoseksualitet med vold. Så på den måde er der i hvert fald homofobiske aspekter, der er rigtig problematiske. Både skolelærere, ledere og myndigheder bør sikre, at den slags materiale ikke bliver brugt i undervisning,« siger Helle Jacobsen.

»Vores udgangspunkt er kristent«

Det er ikke første gang, at kristne læremidler bliver genstand for debat. I foråret 2019 udgav en sammenslutning af kristne foreninger og forbund lærematerialet ’Jeg er køn’, der blev kritiseret af nogle og lovprist af andre. Adamogeva.dk var i øvrigt en af de foreninger, der stod bag udgivelsen.

Adamogeva.dks redaktør, Vibeke Sode Hjorth, siger, at man »glædeligt står ved,« at man har et andet udgangspunkt end mange andre lærematerialer.

»Det er vores overbevisning, at vi med udgangspunkt i den kristne etik kan tilbyde et holdbart alternativ til seksualundervisningen,« siger hun.

Der er flere steder, hvor der står, at homoseksualitet er unaturligt. Er det ikke en gammeldags opfattelse?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi melder åbent ud omkring, at vi har et kristent menneskesyn og tager udgangspunkt i vejledningen fra Biblen. Vi er jo ikke videnskabsfornægtende. Vi råder også de unge til mange af de samme ting, som Sex og Samfund gør – at bruge prævention, hvis man skal have sex, og beskytte sig mod kønssygdomme ved at bruge kondom,« siger hun.

Der står i en artikel, at man ikke må tænke unaturlige tanker, når man tilfredsstiller sig selv. Forfatteren nævner incest, vold og homoseksualitet som eksempler. Hvordan tror du, man har det, hvis man som homoseksuel læser det?

Objektivt set er der jo en biologisk forskel på mænd og kvinder. Så i den forstand er homoseksualitet jo unaturligt


»Forfatteren skriver naturlig i gåseøjne. Objektivt set er der jo en biologisk forskel på mænd og kvinder. Så i den forstand er homoseksualitet jo unaturligt. Det betyder bare, at det ikke er det normale. Men jeg kan da godt se, at man kan slå sig på den formulering.«

Hvis man selv føler sig tiltrukket af drenge, og man sidder i en klasse og læser, at homoseksualitet er unaturligt, tror du så ikke, man bliver fyldt med skam?

»Jo, det tror jeg. Men det kan man også i så mange andre sammenhænge. Så må man jo tale om, hvorfor man har de følelser, og hvad man kan gøre ved det,« siger Vibeke Sode Hjorth.

Hun anerkender, at Adamogeva.dks materiale »aldrig kan stå alene«.

»Men det kan Sex og Samfunds heller ikke, når de taler om, at man bare skal prøve det hele af. Grundlaget fra vores side er at møde mennesker der, hvor de er, og både udfordre og rådgive dem« siger hun.

Elever skal udvikle egen identitet

I år er det 50 år siden, at seksualundervisningen blev obligatorisk i folkeskolen. Ifølge de Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) skal eleverne »beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet«.

Men ifølge Sex og Samfund lever man ikke op til den beskrivelse, hvis man benytter det kristne læremateriale.

Lene Stavngaard mener, at det bliver endnu sværere at håndtere for et barn, hvis man er en del af en friskole og et kristent fællesskab, »hvor man ikke lever op til fællesskabets forventninger.«

Som kristen friskole har man ret til at efterleve nogle værdier i undervisningen, som nogle måske ikke mener, at man kan finde i jeres materiale. Hvorfor er det ikke i orden?

»Vi får ofte selv skudt i skoene, at vi er for ensidige i vores læringsmaterialer, men vores seksualundervisning er lavet efter de fælles mål og retningslinjer, som Undervisningsministeriet har sat op. Vi præsenterer børn og unge for normer og mangfoldighed, og lægger op til at unge selv skal have et rum for at reflektere over seksualitet. Det gør det her materiale ikke,« siger Lene Stavngaard.

»Vores store dilemma«

Da Foreningen af Kristne Friskoler opdaterede sin læseplan for 2020, var der flere steder henvisninger til Adamogeva.dk. Adspurgt hvorfor foreningen anbefaler brugen af Adamogeva.dk, siger sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen: »Fordi vi er kristne friskoler.«

»Friskoleloven giver os jo ret til at drive friskoler i henhold til det grundlag, vi ønsker. Vi har arbejdet meget med SSF-faget i Foreningen af Kristne Friskoler, og derfor siger vi, at vi har nogle holdninger til kønsidentitet, sex og det som faget rummer, som ikke er mainstream. De holdninger flugter ikke på alle punkter med Sex og Samfunds materiale, derfor har vi lavet vores egen læseplan,« siger han.

Risikerer I ikke at skubbe nogle elever fra jer, hvis de er homoseksuelle, eller hvis de slet ikke ser et problem i homoseksualitet, og så sidder i en time og læser, at homoseksualitet er unaturligt?

»Det er jo vores store dilemma. Men omvendt kan man sige, at der også kunne sidde en i en folkeskoleklasse og tænke, ’vi er drenge og piger, hvorfor skal vi vælge vores eget køn?’. Vi er da helt bevidst om, at vi har en stor forpligtelse som kristne friskoler overfor elever, som tænker anderledes end skolens grundholdninger, men det fratager os ikke retten til at sige, hvad vi mener er sandt,« siger Hans Jørgen Hansen.

Når man på Adamogeva.dk sidestiller homosekualitet med ting, der er kriminelle, så er det vel ikke sandt?

»Nej, og jeg vil sige, at det jo er et eksempel på, at sådan nogle materialer skal bruges af en lærer, der kan præsentere det på en ordentlig og respektfuld måde. Vi skal ikke kriminalisere folks følelser, og det er slet ikke mit indtryk, at Adamogeva.dk bliver brugt til det,« siger sekretariatslederen.

Den seneste opgørelse over kristne friskoler viser, at der er 34 skoler med i alt 7624 elever fordelt over hele landet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden