0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Sundhed står langt over hensynet til elevernes læring eller mangel på samme, hvad angår spørgsmålet om genåbning af skolerne, sagde ministeren fredag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rosenkrantz-Theil varsler forhandlinger om at give mere frihed til folkeskolen: Styringen er gået for vidt

Undervisningsministeren kommenterer nu på det frihedsforsøg, som SF foreslog i starten af måneden. Hun vil gerne give mere frihed til folkeskolen, men det starter ved, at man fjerner nogle af de elementer, der stjæler tid, mener hun.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SF’s Jacob Mark foreslog i starten af august, at man giver mere frihed til folkeskolen.

Ifølge ordføreren skal folkeskolen selv kunne vælge timetal og bestemme fagrække, der skal ikke være minimumstimetal i dansk, matematik og historie, obligatoriske elevplaner skal afskaffes, og det samme skal uddannelsesparathedsvurderinger og nationale test.

Det er det, som SF’s undervisningordfører kadlte for ’frie folkeskoler’.

På et digitalt pressemøde slår undervisningsministeren nu fast, at hun ser muligheder i den dagsorden, og hun vil starte med at se på fælles mål, elevplanerne og kvalitetsrapporterne.

»Frihed i folkeskolen står på dagsordenen, når jeg indkalder til folkeskoleforligskredsmøde om lidt. Der er lagt en masse styremekanismer ud over folkeskoleområdet de seneste årtier, som har kørt længe, men ikke har givet et positivt resultat,« siger hun til Politiken Skoleliv.

Ministeren mener, at der stadig er for mange skoleelever, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne. Hun siger, at det viser, at styringsmekanismerne ikke har hjulpet skolen efter hensigten.

»Så inden vi kommer med 27 nye tiltag til, hvordan vi løser det problem, så kan vi starte med at afskaffe nogle af dem, der ikke virker. Det handler blandt andet om fælles mål, kvalitetsrapporterne og elevplanerne. Det tager rigtig meget tid fra os, men også fra lærerne,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken Skoleliv.

Hun understreger, at man kan bruge den tid til at gøre skolen bedre.

»Så vi skal i forligskredsen først og fremmest kigge på de redskaber, der er der lige nu.«

En rådgivningsgruppe, der har gransket elevplanerne, foreslog i forsommeren at erstatte planerne med et nyt system, der tager mindre tid fra lærerne. Elevplanen blev indført i 2006 og blev senest ændret i 2014.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden