0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Lærerværelse på Nyboder Skole.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ressourcestærke lærere underviser de mest ressourcestærke børn

Nyt studie afdækker hidtil ukendt ulighed i den danske folkeskole.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når skolerne starter i dag, så er det generelt de mest ressourcestærke lærere, der tager imod de mest ressourcestærke elever.

Omvendt er der flere fagligt svage lærere, som underviser på skoler med mange børn fra ressourcesvage hjem.

Denne store og hidtil ukendte ulighed i folkeskolen fremgår af et nyt studie fra Rockwoll Fonden, skriver Dagbladet Information.

Seniorforsker og medforfatter til studiet, Rasmus Landersø, siger, at uligheden i lærersammensætningen risikerer at gå ud over de fagligt svageste elever:

»Den direkte konsekvens er, at på første skoledag i dag, så er der forskel på den kvalitet, som børnene møder. Det er ikke bare forskelle, der er drevet af, hvem et barn kommer til at gå i klasse med, men også hvilke lærere de får,« siger Rasmus Landersø til Information. »Det er forskelle, som i virkeligheden er til fordel for dem, der har flest ressourcer. Så dem, der har meget i forvejen, er dem, der bliver løftet mest,« siger han.

Ulighed på lærerværelset

Det er kendt viden at folkeskolerne er opdelt, så børn i høj grad går i skole sammen med andre børn med samme sociale baggrunde som dem selv. Nu viser det sig altså, at det ikke kun er i klasseværelserne, men også i lærerværelserne, at der er ulighed.

Forskerne har delt skolerne op efter lærernes baggrund målt i blandt andet deres karakterer på seminariet og gymnasiet samt deres erfaring og stabilitet i ansættelsen.

Og på de 25 procent af skolerne, som har den stærkeste lærerbaggrund, har hele 85 procent af eleverne forældre med en videregående uddannelse. På de 25 procent af skolerne, som har den svageste lærerbaggrund, er det kun 40 procent af børnene, der har forældre med en videregående uddannelse.

Professor i pædagogik på Aarhus Universitet, Per Fibæk Laursen, kalder forskernes konklusion både overraskende og bekymrende:

»Det er overraskende, fordi vi hidtil har antaget, at alle skoler og lærere er nogenlunde lige gode. Nok har CEPOS lavet lister over de bedste skoler, men vi har ikke haft det her mønster fra udlandet med gode skoler til de rigeste og mest privilegerede børn og dårlige skoler til de fattigste børn. Så det her er bekymrende, for det tyder på, at vi også i Danmark ser en tendens i den retning.«

Selvom de statistiske data ikke til fulde er dækkende for lærernes kompetencer, mener Per Fibæk Laursen, det er rimeligt at antage, at der er en vis sammenhæng mellem lærernes uddannelsesmæssige præstationer og deres færdigheder som lærere.

»Man kan ikke med sikkerhed sige, at det her er de dårligste lærere, men der er stor sandsynlighed for, at det her i hvert fald viser, at de fagligst svageste lærere, bliver ansat på skoler med flest fagligt svage elever, og det skal vi passe på med,« siger professoren.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal peger på, at det kan være svært for nogle skoler at rekruttere lærere med de højeste kvalifikationer.

»Skoler med mange fagligt svage elever har ofte et dårligt ry i pressen, ligesom skolernes geografiske placering i forstæder eller udkantsområder kan have betydning for, hvor mange der søger jobbet,« siger Claus Hjortdal.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden