0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det skal være forældre, der bestemmer, hvornår børn starter i skole, mener Nye Borgerlige.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye Borgerlige sender forslag i Folketingssalen: Partier skal stemme om at give ret til sen skolestart

Torsdag stemmer Folketingets partier om, hvorvidt forældre skal have retten til at udskyde børns skolestart. Regeringen har tidligere lovet at se på reglerne, der har betydet, at færre end nogensinde før får lov at starte i skole et år senere end planlagt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken Skoleliv kunne i efteråret fortælle, at kun 6,2 procent af eleverne i indeværende skoleår fik lov til at starte senere i skole. Det er den laveste andel nogensinde, selv om erfaringerne ved at give nogle børn et ekstra år i børnehaven er gode.

Regeringen har tidligere varslet ændringer, og nu tryktester Nye Borgerlige regeringens vilje, når et beslutningsforslag efter planen skal behandles i Folketinget torsdag.

Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår fremsætter et lovforslag om at udskyde tidspunktet for skolestart med et år, så børn som udgangspunkt skal begynde i skole i august måned i det kalenderår, hvor de fylder 7 år.

Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, mener, at det store fald i andelen af børn, som får udskudt deres skolestart, viser, at der skal gribes ind.

»Faldet er ikke udtryk for, at flere børn er klar tidligt. Jeg frygter, at flere kommuner spekulerer i det økonomisk. Det giver ingen mening at børn tvinges i skole, inden de er klar,« siger hun.

KL’s Thomas Gyldal har i øvrigt flere gange tidligere forsvaret kommunernes prioriteter og afvist, at de ser skolestarten som en spareøvelse.

Lovændring førte til fald

Folkeskoleloven fortæller, at børn skal begynde i skole det år, de fylder seks. Hvis et barn ikke er skoleklar, skal man bede om at få starten udskudt.

Andelen, der får udskudt skolestarten, er faldet væsentligt og kontinuerligt, siden Folketinget ændrede reglerne i 2009, hvor 13,4 procent af de nystartede skoleelever havde haft et ekstra år i børnehaven. Andelen er altså mere end halveret fra 2009 til seneste skolestart i sommeren 2019.

Årsagen, til at så få får udskudt deres skolestart, er, at det i dag er skoleledelse eller kommunalbestyrelse, der skal bestemme, om et barn ikke er klar til at starte i skole. Før lå den beslutning hos pædagoger og forældrene, og det skal den igen, mener Mette Thiesen.

»Det har store konsekvenser for de børn, der oplever en dårlig skolestart. Derfor skal vi sikre, at alle børn har de bedste muligheder for at få en god skolestart. Nogle børn er skoleklar, når de er fem år – andre seks og syv år. Det er forældrene, der kan vurdere, om barnet er klar til skole. Derfor skal beslutningen ligge hos dem.«

Regeringens løfte

Da Socialdemokratiet dannede regering nævnte partiet, at de vil gøre det nemmere at få udsat skolestarten.

»En ny regering ønsker blandt andet ... at give bedre muligheder for senere skolestart,« står der i det famøse forståelsespapir, som regeringen indgik med SF, Radikale og Enhedslisten for cirka et år siden.

Også De Konservatives Mai Mercado har tidligere erklæret sig parat til at kigge på reglerne, hvis de kan laves om med respekt for det kommunale selvstyre.

Tænketanken DEA udgav i foråret 2019 en rapport om sen skolestart, hvor den oplistede resultater fra danske studier, der viser, at børn med sen skolestart har færre udfordringer med hyperaktivitet og opnår bedre resultater ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden