0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christensen, Ritzau / Scanpix
Foto: Niels Christensen, Ritzau / Scanpix

Knap hver fjerde elev ville ikke tage 10. klasse, hvis de kunne vælge om. Det er for mange, mener Venstre, som vil rykke 10. klasse over på erhvervsskolerne. (Arkivfoto)

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny EVA-rapport: Hver fjerde elev fortryder 10. klasse

Selv om 10. klasse løfter fagligheden hos især de svage elever, fortryder knap en fjerdedel af eleverne det ekstra skoleår, viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Partier vil genoplive debatten om, hvad der skal ske med 10. klasse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange 10. klasseelever mener ikke, at de får nok ud af det valgfri sidste år af grundskolen.

I en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) svarer 23 procent af eleverne i de såkaldt ordinære 10. klasser – dvs. primært de kommunale tilbud og ikke efterskolerne – at de ikke ville vælge 10. klasse igen, hvis de fik valget.

En række elever oplever ikke, at tilbuddet er fagligt godt nok, siger chefkonsulent Mia Uth Madsen fra EVA.

»De mere utilfredse elever fortæller om et tilbud, hvor de ikke oplever et inkluderende læringsmiljø med gode relationer til lærere, hvor de ikke oplever, at undervisning er tilpasset deres faglige niveau, og hvor skoledagen ikke opleves varieret. Det tyder på, at tilbuddet – for disse elever – ikke er godt nok,« siger hun.

Rapporten viser dog samtidig, at over halvdelen af eleverne oplever et fagligt løft i 10. klasse, særligt de svageste, ligesom 63 procent af eleverne bliver mere afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse.

Ifølge Henning Rasmussen, der er formand for Landsforeningen af 10. klasseskoler, kan det være vanskeligt at løfte skoletrætte elever i løbet af et enkelt skoleår.

»Hvis de i forvejen kommer med en skolemæthed, kan det godt være svært at finde motivationen, selv om hverdagen er mere varieret, mere inkluderende og mere differentieret, end de har været vant til,« siger han.

Hos KL erkender formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen (S), at 10. klasse kan forbedres flere steder.

»F.eks. kan vi se nærmere på vejledningsdelen, hvor noget kan tyde på, at vi skal have flere elever igennem et praktikophold, da det er en hjælp til deres overvejelser om videre uddannelse og arbejde,« siger han, der også er borgmester i Herlev.

Venstre: Alt for mange er utilfredse

Landets 10. klasser har været kastebold i skoledebatten gennem flere år, men hidtil har politikerne ikke kunnet blive enige om, hvad der skal ske med grundskolens tilvalgsår.

I 2018 foreslog Venstre – mens partiet sad i regering – at flytte de kommunale 10. klasser over på erhvervsskolerne.

Den nye rapport fra EVA viser, at der er »alt for mange«, som sidder tilbage med oplevelsen af, at de skulle have brugt deres tid på noget andet, mener Venstres undervisningsordfører og tidligere undervisningsminister, Ellen Trane-Nørby.

»Det understreger, at vi igen skal have diskussionen om, hvad 10. klasse skal være. I Venstre mener vi, at 10. klasse skal være starten på ungdomsuddannelserne i stedet for en afslutning på grundskolen. Det var derfor, vi foreslog at få 10. klasserne koblet op på et ungdomsuddannelsesmiljø,« siger hun.

Også Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener, at 10. klasserne »skal pege videre til noget konkret«.

»I Dansk Folkeparti synes vi, at det vil være en fin ide, hvis 10. klasse har en tættere tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Det ligner, at der mangler noget tilknytning, når en fjerdedel siger, at de ville have valgt noget andet.«

Ekspertgruppe på vej

Kort tid efter, at Venstre i 2018 foreslog at lægge 10. klasserne over på erhvervsskolerne, tilsluttede Mette Frederiksen (S) sig ideen, da hun talte til årsmødet for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.

»Det synspunkt vil jeg selv gerne kæmpe for,« sagde S-formanden, før hun blev statsminister.

Politiken Skoleliv har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ikke ønsket at stille op.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, kalder Venstres forslag »et skridt i den rigtige retning«, men der er brug for at sætte tidligere ind i folkeskolen, understreger han. Ordføreren hæfter sig ved, at størstedelen af eleverne i EVA's undersøgelse er tilfredse.

»Man skal huske, at tre fjerdedele har været glade for det. Men indtil vi har en 10. klasse, som alle elever oplever, at de får noget ud af, skal vi ikke læne os tilbage og være tilfredse,« siger han.

I foråret 2019 nedsatte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan erhvervsrette 10. klasse. Ifølge ministeriet er gruppen fortsat aktiv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden