0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Landet over sidder de ældste elever derhjemme og modtager fjernundervisning. De risikerer at blive glemt, lyder advarslen. Drengen på billedet har ikke noget med artiklen at gøre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere og elever advarer: De ældste klasser bliver glemt og overladt til sig selv

Bundniveauet for undervisning af de ældste elever er alt for lavt, for mange overlades til sig selv, og forventningerne er mildest talt uklare. Genåbning af skolerne for de yngste har efterladt de ældste i et vakuum, lyder kritikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Genåbningen af skolerne for de yngste elever trækker store veksler på skoler og kommuner, og i nogle tilfælde er konsekvensen, at de ældste bliver både glemt og reelt overladt til sig selv.

Sådan lyder advarslen i dag fra Danske Skoleelever og lærere, Politiken Skoleliv har talt med.

Skolerne har nu i en uge haft tilladelse til at åbne for elever fra 0. - 5. klasse, og for at leve op til Sundhedsstyrelsens afstandskrav bliver alle skolearealer taget i brug, ligesom elever deles op i små hold.

Jeg er frustreret over, at der i forbindelse med genåbningen ikke blev italesat forventninger og krav til resten af skolens elever

For at få kabalen til at gå op, har mange udskolingslærere måttet hjælpe til med genåbningen for de yngste, og det går ud over de ældste, mener blandt andre Nina Lindum Poulsen, som er lærer på Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune.

»Jeg er frustreret over, at der i forbindelse med genåbningen ikke blev italesat forventninger og krav til resten af skolens elever,« siger hun til Politiken Skoleliv.

Nina Lindum Poulsen underviser normalt i 6. og 8. klasse, men bruger nu det meste af sin tid på at undervise i de små klasser i forbindelse med genåbningen.

»Det er utilfredsstillende at føle, at man efterlader de ældste, som måske skal sidde alene derhjemme, fordi forældrene samtidig er taget på arbejde. Vi har i forbindelse med nødundervisningen i forvejen sænket ambitionerne til arbejdet med de ældste, og nu er det sænket yderligere. Den mellemregning har vi glemt,« siger Nina Lindum Poulsen.

Også Lasse Møller, der er udskolingslærer på Enghaveskolen i Gladsaxe, oplever, at de ældste elever bliver overset. Skolen har da også skrevet ud til de ældste elever og forklaret, at de ikke kan forvente, at der fortsat vil være samme tætte kontakt.

»De bliver glemt, fordi jeg er den eneste i vores lærerteam, der stadig er der. Kvaliteten af undervisningen og den feedback, de vil få, bliver af en anden kaliber nu. Desværre,« siger Lasse Møller og tilføjer, at skolen arbejder på højtryk for at finde en løsning.

De bliver glemt, fordi jeg er den eneste i vores team, der stadig er der

Formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen er også stærkt bekymret for, at de ældste elever bliver forsømt.

»Jeg ved ikke om, det er et spørgsmål om prioriteringer i skolen eller kommunerne, men bundlinjen er, at jeg får alt for mange mails om elever, der føler sig overladt til sig selv,« siger Thea Enevoldsen.

Elevernes formand understreger, at hun naturligvis anerkender og respekterer sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Men der er alligevel en grænse for, hvor længe det kan stå på.

»De ældste har fundet sig i rigtig meget nu. Mange elever føler sig svigtet over, at der stadig ikke er en model for, hvordan de ældste elever kan komme lidt tilbage i skole,« siger Thea Enevoldsen.

To-tre timer et par gange om ugen er alt, der skal til

Det er allerede besluttet, at alle afgangseksamener er aflyst. I stedet skal der gives en standpunktskarakter så sent på skoleåret som muligt, som gælder i det samlede regnskab.

Det har til gengæld længe været et åbent spørgsmål, hvornår eleverne igen kan vende tilbage til skolen.

Det er stadig uvist, hvornår det bliver, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde mandag.

Samme aften kunne Politiken fortælle, at både KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Folketingets partier reelt har opgivet, at det bliver på denne side af sommerferien.

Derfor er der altså lige nu en vis sandsynlighed for, at eleverne fra 6. klasse og opefter kan se frem til yderligere to måneder med nødundervisning fra hjemmet.

En nødundervisning, der i mange tilfælde har vist sig som en god erstatning, men i alt for mange tilfælde har udvist et alt for lavt bundniveau. Det viser en række medlemshenvendelser til Danske Skoleelever, fortæller Thea Enevoldsen.

»Der er langt fra top til bund. Vi skal hæve bundniveauet markant og særligt nu, hvor der er udsigt til en lang periode uden fysiske relationer. Eleverne får ikke den samme konsekvente undervisning, som vi gerne vil have, og som vi er berettiget til,« siger formanden for Danske Skoleelever.

Hun har en række konkrete forslag til, hvordan det kan løses.

»Skolerne er ikke befolket hele dagen. Udskolingseleverne kunne møde op klokken 12, 14 eller 15. Aftenskole er også et tiltag, vi byder velkomment. Det er alt sammen initiativer, der kunne kompensere for kvalitetsforskellene i nødundervisningen. Det vil også give fællesskabet tilbage, som mange elever savner. To-tre timer et par gange om ugen er alt, hvad der skal til,« siger Thea Enevoldsen.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden