0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dalhoff Casper/Ritzau Scanpix
Foto: Dalhoff Casper/Ritzau Scanpix

Efterskoler kan måske snart genåbne. Men der er nok lang tid til, at scener som denne igen udspiller sig

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterskolerne vil gerne åbne, men: Corona vil forandre efterskoler for altid

Formanden for foreningen Efterskolerne glæder sig over, at et flertal i Folketinget vil genåbne efterskolerne. Men han tror ikke, at hverdagen bliver den samme som før coronasmitten. Nærværet, tætheden og kropsligheden bliver forandret, siger han.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er en lang række grupper i samfundet, der tripper for at blive lukket ud som led i den gradvise genåbning af Danmark.

Men det er nok ikke for meget at sige, at få er så ærgerrige som landets efterskoleelever, der i disse dage venter på afklaring om, hvornår de kan vende tilbage. Og står det til et flertal i Folketinget, skal de ikke vente meget længere.

Problemet er, at livet på en efterskole ikke stemmer overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Elever spiser ved de samme borde og sover ofte tæt på et lille værelse. Læg dertil, at mange efterskoler har særligt fokus på sport, musik eller andre fag, der gør det svært at holde afstand.

Det rejser spørgsmålet: Kan man genåbne en skoleform, hvor nærhed er så centralt?

Ja, mener formanden for foreningen Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen. Men ovenstående er nogle af årsagerne til, at hverdagen på efterskolerne bliver anderledes, end man har været vant til.

»Ingen skal tro, at det bliver det samme at være på efterskole, som det var før 11. marts. Virkeligheden er en anden, og det bliver den også for efterskolerne. Muligvis også efter 11. august,« siger han med henvisning til næste skoleår.

»Vi går et andet samfund i møde. Det billede, vi alle har af efterskoler, det bliver forandret i fremtiden. Det må efterskolerne indrette sig på.«

En forestående genåbning

Onsdag blev dagen, hvor et flertal i Folketinget erklærede, at efterskoler bør prioriteres, når regeringen overvejer næste skridt i genåbningen.

Og spørger man Torben Vind Rasmussen, er der ingen tvivl om, at efterskolerne snart kan byde velkommen tilbage. Først lægger han dog vægt på, at der skal udarbejdes nogle retningslinjer for, hvordan eleverne skal opføre sig, og skolerne skal indrettes.

»Vi er klar til, at vi kommer på forhandlingsbordet. Vi kan først sige, om vi er klar, når vi kender de krav, der ligger for efterskolerne. Men vi er i den grad klar til at give os i kast. Vi savner også, at vi får lov at tage det samfundsansvar på os: At vi hjælper med at genåbne Danmark,« siger han.

SF’s Jacob Mark sagde i forbindelse med forhandlingerne om en genåbning, at efterskolerne »har sendt klare signaler om, at de er klar til en genåbning«. Men hvordan genåbningen skal se ud, står stadig uklart.

»Det kan vi give bud på, men vi forestiller os først, at sundhedsmyndighederne har brug for at vide, hvordan efterskoler er skruet sammen. Vi skal ikke påvirke deres sundhedsfaglige anbefalinger, men vi kan beskrive en efterskolehverdag for dem. Det er vi klar til,« siger Torben Vind Rasmussen.

Så vidt han ved, er der ikke nogen, der nogensinde har vurderet smittetrykket på efterskoler.

»Vi har presset på for, at man politisk vil tage fat i at få vurderet smittetrykket, så vi kan give et bud på, hvordan vi starter op igen,« siger formanden.

Kan man forestille sig en efterskolehverdag, hvor de nuværende retningslinjer bliver overholdt?

»Nej, det vil være anderledes. Og det bliver et arbejde at udarbejde retningslinjer til vores skoler. Sundhedsmyndigheder kan ikke kigge til Tyskland eller USA og se på, hvordan man gør der, for efterskoler er et dansk fænomen,« siger Vind Rasmussen.

Han påpeger, at man måske kan trække på nogle erfaringer fra kostskoler i England, selv om det er noget helt andet.

En ny hverdag for efterskoler

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i starten af måneden, at verden er forandret.

»Verden bliver ikke den samme som før corona,« lød det mere præcist fra den danske regeringsleder. Og Torben Vind Rasmussen deler i hvert fald i nogen grad den opfattelse. Han er derfor i tvivl om, hvordan fremtidens efterskoler ser ud.

»Jeg er spændt på, hvordan den kropslighed, tæthed og det nærvær, som mange efterskoleelever har et billede af, udfolder sig på den anden side af corona,« siger han.

Efterskolernes formand forudser, at man vil se de enkelte skoler tage forskellige tiltag for at forhøje standarderne for hygiejne.

»Man kan forestille sig, at man i højere grad vil dele bostederne og mødestederne op, så der ikke er tyve mennesker på et tomandsværelse, men man i stedet er i opholdsstuer. Det er et eksempel. Jeg kan bare sige, at vi betræder nogle nye stier nu, og morgendagen ser ikke ud, som den gjorde i går. Vi vil bare gerne i gang med at lære at vænne os til det.«

Han vil ikke komme med anbefalinger til, hvad myndighedernes retningslinjer skal indeholde.

»Man kan forestille sig, at der bliver transportforbud i 14 dage, hvor man holder eleverne på skolerne. Der kan også komme krav til, at der for eksempel deler nogle elever op, så man holder smittespredningen inde,« siger han og understreger, at det kun er løse bud.

»Jeg vil ikke gå længere ind i det, for det er myndighedernes vurdering. Men man skal ikke forestille sig, at det bliver som før 11. marts. Det vil være et fatamorgana.«

Forventer I, at I kan tilfredsstille de elever, der skal tilbage på værelserne og se deres kammerater lige om lidt?

»Vi bliver nødt til at lave en ramme, som efterskolerne kan se sig selv i. Nogle vil sige, at det ikke er sådan, det skal være at gå på efterskole, men alternativet er, at eleverne fik sommerferie 11. marts. Og det synes vi ikke er holdbart.

Millionhjælp til efterskoler

For nogle uger siden fik efterskolerne en indsprøjtning fra et flertal i Folketinget, der sendte en hjælpepakke afsted til de trængte efterskoler.

Corona havde betydet, at skolerne var begyndt at få henvendelser fra deres banker, og frygten for, at forældre ville trække eleverne ud af skolerne for at spare penge, nagede.

Men det er ikke af økonomiske årsager, at foreningen Efterskolerne ønsker en genåbning.

»Hjælpepakken har fået forældrene til at falde til ro. De får nu næsten en fuld kompensation for deres forældrebetaling, og skolerne har fået vished for, at hvis der sker elevfald, så får de kompensation. Så det er ikke et økonomisk hensyn, når jeg siger, at vi gerne vil åbne. Det er et elevmæssigt hensyn,« siger han.

Hvad fremtiden bringer for efterskolerne, er der ingen, der ved. Men der er gode og dårlige udfald, mener Torben Vind Rasmussen.

»Det jeg frygter mest er, at nogen tænker, at der ikke er plads til efterskoler i det samfund. Det er jeg i så fald uenig i. Vi må indrette efterskoler, så vi overholder de sundhedsmæssige krav. For efterskoleformen er både samfundsmæssigt, dannelsesmæssigt og trivselsmæssigt noget, der er behov for.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden