0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix

Børn fra sårbare familier betaler prisen for skolelukningen. Derfor skal skolerne ringe til dem hver dag, opfordrer undervisningsministeren.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister til skoler: I skal ringe dagligt til udsatte familier

Det er børn fra sårbare familier, der betaler prisen for lukningen, og lærere og pædagoger har det bedste blik for, hvem det omhandler. Derfor bør de ringe til dem hver dag, mener ministeren. Det gør en række skoler dog allerede.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er alt for få, der bruger nødpasning, når vi sammenligner med, hvor mange familier, vi ved, er socialt udsatte.«

Sådan sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Politiken torsdag.

Ministeren mindes nemlig tydeligt lærerlockouten i 2013, og hvordan det sled allermest på de udsatte børn. Og med den erfaring frisk i erindringen er hun meget bekymret over, at det kun er 0,6 procent af eleverne, der har taget imod tilbuddet om nødpasning.

Derfor opfordrer hun nu lærere og pædagoger til dagligt at ringe til de mest udsatte familier. Det er nemlig dem, som har det bedste blik for, hvem de sårbare børn er, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Børn, der ikke kommer fra en ressourcestærk familie, er i risiko for dels slet ikke at lære noget, når de hele tiden er derhjemme og at komme i mistrivsel

I Randers Kommune følger de allerede den opfordring.

Onsdag mødtes forvaltningen sammen med den lokale lærerforening, Bupl og Skolelederforeningen og iværksatte et initiativ for at tage særligt hånd om børn fra sårbare familier, fortæller skolechef Jesper Kousholt.

»Vi aftalte, at skolelederne nu har et ansvar for at sikrer sig, at medarbejderne tager kontakt til de mest udsatte familier,« siger skolechefen.

I Randers opdeler de kommunens elever i farvekategorier, rød, gul og grøn.

»Rød indikerer, at det er børn fra familier, der har brug for mest mulig støtte og opbakning, de gule en anelse mere stabile og nogle gange de lidt oversete, og så er der de grønne, som vi vurderer kommer fra en mere stabil baggrund,« fortæller Jesper Kousholt.

De røde familier var kommunen allerede meget opmærksom på, men aftalen betyder, at de gule nu også skal tildeles større bevågenhed.

Men om det bliver et opkald hver dag, som ministeren efterlyser, vil Jesper Kousholt lade være op til de ansatte.

»Om der er behov for et opkald hver dag, hver anden dag eller sågar flere gange om dagen, vil jeg lade de superdygtige medarbejdere vurdere. Vi har allerede eksempler på, hvordan ansatte har ringet flere gange til en elev for at holde vedkommende i gang. Der har jeg tillid til, at de håndterer det langt mere kvalificeret, end jeg vil kunne,« siger skolechefen.

Her tilstræbes der dagligt telefonisk kontakt

På Katrinebjergskolen i Aarhus bliver der også taget særligt hånd om elever fra sårbare hjem.

Her har skolen i forvejen besluttet, at lærerne dagligt skal have kontakt med klasserne for at bevare det sociale liv. Skolen har desuden otte specialklasser og otte NEST-klasser. Klasserne udgør tilsammen 80 elever, hvoraf cirka 60 er specialelever.

Sidstnævnte får ekstra bevågenhed fra de ansatte.

»Her tilstræbes der dagligt telefonisk kontakt med hjemmet,« siger skoleleder Christian Hyltoft Hellum.

På Søndervangskolen i Viby ved Aarhus, hvor Rani Hørlyck er skoleleder, tages der også særligt hensyn til de udsatte børn, fortæller hun i et interview med Politiken Skoleliv torsdag.

»Fra dag ét har jeg dog været bekymret for de udsatte børn. Meget bekymret. De ligger mig meget nær,« fortæller Rani Hørlyck og beretter om tæt kontakt med kommunens familiekoordinator, familieafdeling, dagtilbudsleder og fritids- og ungdomsskoleleder.

»Vi skal være helt sikre på, hvem der tager teten på familierne,« siger hun.

Siden skolerne lukkede har Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København, ført dagbog i Politiken Skoleliv. Også han beretter om en særlig bekymring og indsats over for sårbare elever.

»Vi har stadig fokus på de udsatte børn. Vi er i dialog med dem alle sammen, og jeg vil tro, at vi med flere af dem kan fortsætte, som vi gør nu, hvor vi samarbejder med Socialforvaltningen og ressourcecentret. Men der kan også være nogle, hvor vi er så bekymrede, at vi skal overveje nødundervisning eller andre tiltag,« skrev Marco Damgaard i dagbogen onsdag.

Jo længere desto værre

Skolerne er foreløbigt lukket til og med påskeferien, mens der fortsat tilbydes nødpasning til dem, der har behov. Udsatte børn er omfattet af bekendtgørelsen om nødpasning, på linje med børn af forældre, der »varetager samfundskritiske funktioner«.

Skolelukningen løber dermed foreløbigt op i 29 dage, hvor lærerlockouten i 2013 varede 25 dage.

Derfor drages der i øjeblikket en del sammenligninger, selvom det i sagens natur er to meget forskellige situationer. Men hvad angår de udsatte børn betyder mængden af tabte skoledage noget, siger Børns Vilkår.

Vi er udmærket klar over, at det for nogle børn kan være vigtigere at komme i dagtilbud end at være derhjemme

»Børn, der ikke kommer fra en ressourcestærk familie, er i risiko for dels slet ikke at lære noget, når de hele tiden er derhjemme og at komme i mistrivsel. Jo længere tid det står på, jo større ved vi, at konsekvenserne vil være,« siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår til Politiken.

Børns vilkår gætter på, at det omfatter fem procent af alle børn frem til og med 3. klasse.

Kun 1.255 skolebørn er i øjeblikket i nødpasning, viser de seneste tal fra KL. Det tal finder altså både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Børns Vilkår foruroligende lavt, når vi ved, hvor mange børn der lever i sårbare hjem.

Forklaringen på det forholdsvis lave tyl skyldes, at forældre har fundet alternativ pasning, siger Jacob Bundsgaard (S) til Politiken. KL-formanden forsikrer, at der er et særligt fokus på de udsatte børn.

»Vi er udmærket klar over, at det for nogle børn kan være vigtigere at komme i dagtilbud end at være derhjemme. Det er der fokus på,« siger Jacob Bundgaard til Politiken og tilføjer, at KL har en forventning om, at tallene vil stige. Præcist hvor meget, kan han ikke sige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden