Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det lærte vi af lockouten i 2013: Jo længere det varer, jo værre

Skolelukningen bliver nu den længste i Danmark nogensinde. Det vil gå hårdest ud over udsatte børn. Ungdommens Røde Kors laver skolehjælp til udsatte elever, men har svært ved at finde dem.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver dag kostede. Sådan lyder det fra eksperter og skolepsykologer om lockouten i 2013. Konsekvensen især for de udsatte elever af lukkede skoler bliver større dag for dag. ​

»Vi ved fra alle undersøgelser, at lærere og pædagoger er de mest betydningsfulde faktorer for, hvad elever lærer. Det gælder alle elever, men gælder særligt de sårbare elever,« siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA.

Kommuner og skoleledere skal sikre, at der er tid til at ringe til de 2 til 3 udsatte elever per klasse, som det drejer sig om

Lockouten i 2013 lukkede landets skoler i 25 dage. Skolelukningen på grund af corona er foreløbig sat til at vare godt en måned og bliver dermed den længste i danmarkshistorien.

Andreas Rasch-Christensen siger, at den aktuelle lukning af skoler og uddannelser adskiller sig fra situationen i 2013, fordi lærerne arbejder hjemmefra, og fordi der gøres et stort stykke arbejde for at holde kontakten til eleverne.

»Men der er en klar parallel fra dengang til nu. Det går værst ud over de svageste elever, og jo længere lukningen varer, jo værre bliver det. Det gør det, fordi relationen mellem lærere og elever er så afgørende. Her er det de udfordrede elever, der bliver mest klemt, når undervisningen bliver virtuel,« siger han og peger på, at fjernundervisning desuden øger forskellen mellem eleverne, fordi den er afhængig af opbakningen i hjemmet.

Janne Hedegaard Hansen er centerchef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn, der er professionshøjskolernes samlende forskningsforum inden for området udsatte børn og unge. Hun siger, at den nuværende lukning har det tilfælles med lockouten i 2013, at de udsatte børns trivsel er truet, når skolen lukker, og jo længere det varer, jo værre bliver det.

»Det er dybt bekymrende, at de sårbare børn er overladt så længe til sig selv. De kan jo ikke få hjælp til undervisningen, og deres faglige tab bliver større end for de andre elever,« siger hun.

Hjælp til udsatte

Ungdommens Røde Kors driver cirka 50 lektiecafeer, hvor frivillige hjælper sårbare skoleelever. Cafeerne er lukkede på grund af coronakrisen. Men de frivillige står klar til at hjælpe, hvis de ellers kan finde eleverne.

Vi har de frivillige og kan også få det til fungere digitalt. Men den store udfordring er at få fat i de sårbare børn, som nu sidder sidder hjemme

»Vi har de frivillige og kan også få det til at fungere digitalt. Men den store udfordring er at få fat i de sårbare børn, som nu sidder sidder hjemme,« siger Troels Boldt Rømer, der er landsforperson for Ungdommens Røde Kors. Han opfordrer derfor skoler til at fortælle elever om muligheden for hjælp.

Troels Boldt Rømer var formand for Danske Skoleelever før lærerlockouten i 2013 og siger, at den sociale slagside er det problem, som vil overskygge alle andre problemer dengang og nu.

»Der var dengang et socialt oprydningsarbejde, fordi lærere og pædagoger står for stort set alle underretninger. Dertil kommer, at der bliver et stort spænd mellem, hvad elever fra hjem med overskud lærer, og hvad sårbare elever lærer,« siger han.

Der er ikke forsket i de sociale konsekvenser af lockouten i 2013. Men Troels Boldt Rømer peger på, at det for elever, der ikke deltager i fjernundervisningen, svarer til det tab, der sker med elevers matematikfærdigheder hen over en sommerferie.

»Der ser du også et stort gab mellem elever, der deltager i sommerskole eller stimuleres af forældren, og så elever, som ikke bliver det. Det gab bliver større, jo længere lukningen varer,« siger han.

Minister: Grib knoglen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lærerlockouten i klar erindring.

»Netop fordi jeg husker, hvordan de udsatte børn led mest under lockouten, er jeg glad for, at vi i bekendtgørelsen har undtaget børn med særlige behov og formulerer det at være udsat meget bredt,« siger hun og henviser til, at der efter lockouten i 2013 var en stribe eksempler på familier, hvor det lige gik, når skolen var åbnet.

»Men når så skolen er lukket, og børnene er hjemme, så knækker filmen,« siger hun og peger på, at hun derfor er meget bekymret over, at nødpasning ikke bliver brugt i større omfang end i dag.

»Det er alt for få, der bruger nødpasning, når vi sammenligner med, hvor mange familier, vi ved, er socialt udsatte,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Derfor opfordrer ministeren til, at lærere og pædagoger dagligt ringer til de udsatte familier.

»For lærere og pædagoger har et godt blik for de sårbare børn og ved, hvem de skal ringe til,« siger hun

Hvordan skal lærere få tid til det, når de også skal fjernundervise og sørge for egne børn i hjemmet?

»Det er den væsentligste del af deres arbejde. Kommuner og skoleledere skal sikre, at der er tid til at ringe til de 2 til 3 udsatte elever per klasse, som det drejer sig om,« siger hun og understreger, at opfordringen ikke skal opfattes som en kritik af lærerne.

»Lærerne knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at løfte undervisningsopgaven, selv om de ikke er uddannet til fjernundervisning. Det skal de have et kæmpe klap på skulderen for,« siger hun og erkender, at der trods alle bestræbelser vil være et hul, der skal lukkes i fællesskab, når hverdagen efter coronavirussen vender tilbage. Ligesom der også var efter lockouten i 2013.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden