0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Claus Hjortdal tror på, at der kan komme nogle gode opdagelser ud af de mange skolelukninger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjortdal tror på, at vi kan lære af coronakrisen: Skolen er ændret for altid, og det skal vi udnytte

Skolelukningerne er et utilsigtet masseeksperiment, som kaster lærere, elever, forældre og skoleledere ud i at tænke nye løsninger. Og erfaringerne vil udvikle skolen, hvis vi lader dem, mener Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De historiske skolelukninger er ikke bare et ondsindet symptom på en pandemi, der har sat hele verden på den anden ende. Det er også en mulighed, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Lige nu kæmper lærere over hele landet med at få nødundervisningen til at fungere. Skolelederne prøver at vænne sig til en helt ny hverdag, hvor kontakten til personale er forsvundet, og eleverne ser ind i den nærmeste fremtid med uvished. Men alle de ting til trods, så er der en mulighed for at udvikle skolen til det bedre.

Vi er i den spæde start af det her, men vi kan se, at der opstår nytænkning rundt omkring på skolerne

»Vi er i den spæde start af det her, men vi kan se, at der opstår nytænkning rundt omkring på skolerne. Lærerne begynder at tænke ud af boksen, og vi begynder at gøre os nogle erfaringer, som vi kan tage med videre, når alt det her forhåbentlig snart er drevet over,« siger Claus Hjortdal.

Dagen, hvor skolerne igen kan ringe eleverne ind, er dog ikke lige om hjørnet. Mandag blev som bekendt dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede lukningen af skoler til 13. april.

Et nyt undervisningsrum

Men hvad er det, Claus Hjortdal har set, der får ham til at være optimist på skolens vegne?

Først og fremmest er det de kreative løsninger, der opstår, når alt kastes op i luften. Når en meteor slår det hele ud af kurs. For sådan bliver det, mener Hjortdal.

»Man kan forestille sig, at vi opdager helt nye måder at differentiere eller variere undervisningen på. Vi skal huske at være nysgerrige på det og lade os blive draget af det her, for skolen bliver aldrig den samme, og det skal vi udnytte til vores fordel,« siger skoleledernes formand.

Skolerne er allerede godt på vej, mener han, blandt andet i kraft af at lærerne genopfinder deres undervisning hjemme fra skrivebordet. Den såkaldte nødundervisning.

»Vi er jo velsignet med det ord: nødundervisning. Vi gør det af nød, så vi er ikke underlagt en masse krav. Det er jo en mulighed for at lave noget, der er helt unikt. Derfor vil vi se en masse eksperimenter med en masse undervisningsformer, som jeg tror og håber bliver godt for skolen.«

Hjortdal giver et eksempel: Lærerne tænker måske mere på at udnytte det sted, hvor børnene er. På den måde kan de lave et mere personligt og inkluderende forløb for børnene, hvor de er.

»Jeg hørte om en billedkunstlærer, der sendte sine elever rundt i huset for at finde den ting, de bedst kunne lide. Så skulle de tage et billede af den og prøve at beskrive den. De skulle også tage billeder af deres yndlingsfarve og prøve at beskrive, hvornår den var pænest. Det er jo at inddrage børnenes hjem og hverdag på en helt anden måde. Det aktiverer dem ud fra deres eget hverdagsliv. Det er undervisning, der sætter sig i børnenes sted. Det, tror jeg, kan blive en øjenåbner,« siger Hjortdal.

Også for lærerne er det en gevinst, mener han, for de bliver hevet ud af de konforme rammer i det lokale, de underviser i til daglig.

»Normalt tænker man måske på, hvor meget papir og farvelade, man har i billedkunstlokalet på skolen, før man beslutter, hvad man skal lave med det. Men her er der et eksempel, som jeg tror, at mange lærere vil spekulere over. Måske man fremover til tider skal lave noget derhjemme, der er nærværende for eleverne.«

Et nyt samarbejde mellem skole og hjem

Når skolen ikke længere er den centrale arena, sker der noget med relationerne. Og selv om skolen selvfølgelig skal være den centrale arena igen, når coronavirussen er nedkæmpet, kan man ifølge Hjortdal tage nogle af de teknologiske snuptagsløsninger med videre i skole-hjemsamarbejdet.

Vi har i mange år vidst, at man kunne mødes digitalt, men der skulle måske sådan en ekstrem situation til, før det slog igennem

»Vi har i mange år vidst, at man kunne mødes digitalt, men der skulle måske sådan en ekstrem situation til, før det slog igennem. Nu er der så mange lærere, der har deltaget i den digitale kommunikation med forældrene i stedet for at mødes fysisk. Det kan tilføje en ny dimension til skole-hjemsamarbejdet, hvis det bliver så meget lettere at mødes.«

Og måske er det heller ikke så dårligt, at forældrene ved særsyn har set, hvordan deres børn optager læring, mener Hjortdal.

»Når forældrene har børnene hjemme og skal undervise dem, får de måske øjnene op for, at der er noget, man kan samarbejde med skolen om. Måske opdager man, at barnet ikke er så god til at koncentrere sig. Jeg tror, at man er mere opmærksom på at få et godt samarbejde op at køre med skolen, hvis man med egne øjne har set problemet.«

Nemmere at inkludere syge elever

Står det til Skolelederforeningens formand, bliver de næste ugers skolelukninger gennembruddet for at tilbyde sygeundervisning via skærm eller en telefonforbindelse.

Mulighederne for at være til stede i et klasseværelse eller ligefrem deltage i gruppearbejde er store, mener Hjortdal.

»Det ligner, at det ikke er så svært at lave sygeundervisning med børn, der er langtidsfraværende. Nu gør vi os i hvert fald nogle erfaringer. Lige nu åbner man klasseværelset op på en anden måde, end man nogensinde har gjort før,« siger han.

Hvornår skolerne åbner igen, vides ikke med sikkerhed. Den 13. april er således en foreløbig dato, der kan blive rykket endnu længere ud mod sommerferien.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden