0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Undervisningsministeren har fået superkræfter. Spørgsmålet er dog, om hun vil bruge dem. Ifølge ministeren selv er det først hvis det bidende nødvendigt, at hun vil tvinge prøvefrie skoler til at uddele karakterer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rosenkrantz-Theil kan tvinge prøvefrie skoler til at give karakterer: »Det bryder vores grundlovsikrede ret til at drive friskoler«

Den nye nødlov giver undervisningsministeren magt til at tvinge skoler til at uddele standpunktskarakterer, hvis skolelukningen skulle blive forlænget. Det ville være et direkte brud på friskoletanken, mener en skoleleder på en prøvefri skole. Dansk Friskoleforening stemmer i og appellerer til, at ministeren undlader at bruge sin nyvundne magt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På platdansk kunne man måske sige, at undervisningsministeren har fået superkræfter.

Da Folketinget torsdag vedtog nødloven på skoleområdet, tildelte det samtidig den siddende undervisningsminister en magt, der er uden fortilfælde i dansk skolepolitik.

Ministeren kan nu egenhændigt ændre eller fravige en række regler uden at spørge Folketinget om lov. For eksempel kan hun aflyse eksamener og bestemme, at skolerne skal ophøje standpunktskarakterer til at tælle som eksamenskarakterer i stedet.

Og i det tilfælde, hvor coronakrisen rækker så langt ind i skoleåret, at eksaminerne bliver aflyst, kan ministeren bestemme, at uddannelser skal give standpunktskarakterer, hvis de ikke gør det i forvejen.

Det vil i så fald ramme landets 35 prøvefrie skoler, der, som navnet antyder, har baseret hele sit fundament på, at man ikke skal dele karakterer ud.

Og hos Dansk Friskoleforening mener formand Peter Bendix Petersen, at det vil være »en meget uheldig drejning«, hvis skolerne bliver tvunget til at forlade deres principper.

En af årsagerne er, at tanken om de prøvefrie skoler er fast forankret i friskolernes dna.

»At være prøvefri skole er en stolt tradition, der var hele udgangspunktet for friskolebevægelsen,« siger han.

»Jeg synes ærlig talt, at ministeren skal vise friskolerne tillid. Hun burde sige, at hun stoler på, at vi kan vurdere elevernes parathed til de videregående uddannelser, som vi plejer. Også i den her særlige situation,« siger han.

Fra tanke til handling

Der er noget om snakken, når Peter Bendix Petersen siger, at de prøvefrie skoler er en vigtig del af friskoletanken.

Et af de centrale elementer i de grundtvig-koldske friskoler, der opstod i midten af 1800-tallet, var fraværet af prøver og eksamener. Kold og Grundtvig mente, at undervisningen skulle rette sig mod elevernes »iboende muligheder«.

Derfor blev der ikke på forhånd udstukket en retning for undervisningen, der i stedet skulle tage udgangspunkt i den enkelte elev.

I dag lever tanken altså videre, selv om størstedelen af landets friskoler i dag ikke er imod karakterer. Men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser tilsyneladende ikke et problem i at lade lærerne på de prøvefrie skoler bedømme deres elever med en karakter.

»De prøvefrie skoler har lang erfaring med at udarbejde vurderinger af elevernes faglige niveau med henblik på optagelse på en gymnasial uddannelse,« skrev ministeren i sidste uge i et svar til De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado.

»Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de prøvefri fri- og privatskoler har tilstrækkelige kompetencer og erfaringer til at kunne foretage denne vurdering i en ekstraordinær situation,« fortsatte ministeren.

Den køber Peter Bendix Petersen bare ikke. Han mener ikke, at det er et hensyn til lærerne, der bør stå i vejen for, at skolerne uddeler karakterer.

»Det handler jo om eleverne. Og det handler om forældrene, der har valgt, at deres børn skal gå på en prøvefri skole. Lærerne skal nok kunne fyre et tal af.«

Hvad er egentlig problemet i, at en elev får en karakter? De skal alligevel på gymnasiet, hvor karakterer er hverdag.

»Når man går i grundskolen, så går man i grundskolen. Der er ingen grund til at skubbe alting nedad. Det er en uskik, at man altid skal forberede sig til det næste. Forældrene har valgt de her skoler, fordi de vil gøre op med karakterræs i grundskolen. Så kan man tænke på karakterer, når man går på gymnasiet,« siger han.

Fortrøstningsfuld minister

Scenariet, hvor skolerne bliver tvunget til at dele karakterer ud til sine elever, er ikke urealistisk. Egentlig kræver det ikke meget mere, end at den nuværende situation, hvor skolerne er lukket ned, fortsætter i så lang tid, at eksaminerne må aflyses.

Undervisningsministeren har dog i flere svar til Folketingets Undervisningsudvalg gjort det meget klart, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt skolerne skal pålægges at give karakterer.

»Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning herom. Den konkrete model vil afhænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil kun gennemføre absolut nødvendige afvigelser fra de nuværende optagelsesbestemmelser,« skrev ministeren tirsdag til SF’s Jacob Mark.

En af de skoleledere, der kan stå i en situation, hvor eleverne skal have karakterer, er Helle Jørgensen fra Middelfart Friskole.

Hun er enig med ministeren i, at lærerne på de prøvefrie skoler har kompetencerne til at dele karakterer ud. Men det er ikke pointen, mener hun. I stedet peger hun på det principielle brud på, at skoler har ret til at drive deres egen pædagogik.

»Selvfølgelig kender vi vores elever godt nok til at give dem karakterer. Det er slet ikke et problem. Men det er et problem, hvis vi ikke kan få lov at drive skole, som vi altid har gjort. Det er et principielt problem, for så gør ministeren op med vores grundlovssikrede ret til at drive friskole ud fra de principper, vi sætter pris på,« siger hun.

Ifølge skolelederen vil eleverne, men også forældrene, der har børn på hendes skole, blive skuffet, hvis deres børn skal forlade skolen med karakterer.

»De forældre har blandt andet valgt den her skole, fordi deres børn skulle fritages for det præstationspres. De ser læring på den måde, som vi gør. Så de vil jo føle, at det var et brud på hele forløbet, hvis vi skal til at rangliste eleverne og give dem karakterer.«

Hun opfordrer Pernille Rosenkrantz-Theil til at se tiden an længst muligt, og finde en anden løsning, hvis det bliver nødvendigt at forlænge skolelukningerne flere uger frem.

»Jeg synes, det er nærliggende, at ministeren lytter til, hvad vi mener, er den bedste løsning,« siger hun.

Og hvad er den bedste løsning så ifølge dig?

»Vi kan sagtens lave udtalelser på eleverne, som gymnasierne vil kunne bruge til at vurdere, om en elev skal optages. For vi har et indgående kendtskab til vores elever som mennesker og elever. Det vil være en bedre løsning,« siger hun.

Indtil videre løber skolelukningerne til 30. marts, men det er de færreste, der tror, at perioden ikke bliver forlænget. I sidste uge sagde Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, at han ikke tror, at eleverne er tilbage i skole i marts.

»Jeg vil tvivle på det, hvis jeg skal være helt ærlig,« sagde Brostrøm i tv–programmet ’Lippert’ på TV 2 News.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden