0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærer Anders Thorsen holdt online teammøde med sine kolleger tirsdag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolefolk skriver dagbog fra karantæneland: Der er en stor lyst til at hjælpe hinanden. Det er saftsusme da samfundssind i børnehøjde

Skoledanmark er lukket ned, og en ny virkelighed venter. Dette er tredje kapitel i en række dagbøger fra skoleleder Marco Damgaard, skolelærer Anders Thorsen og elev Esther Vyff Petersen fortalt til Politiken Skoleliv.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag 16. marts


LÆREREN: Anders Thorsen, lærer på Bagsværd Kostskole

»I går var jeg vildt irriteret over nedbrudte servere og IT-besvær. I dag har jeg forsøgt mig med mottoet: ’Whatever, det skal sgu nok gå alt sammen.’

Det gjorde det også. Jeg har fået lavet mine screencasts, det er lagt op til eleverne til tiden, og jeg har siddet og vejledt den ene elev efter den anden på Microsoft Teams. Enten som chat eller via videoopkald. Og serverguderne skal vide, at det fungerer. Tak for at lytte til mine bønner.

Anders Thorsen

Hver tirsdag har jeg et teammøde med to fremragende kollegaer, Carsten og Lars, hvor vi deler idéer og udvikler undervisning sammen. I dag var ingen undtagelse, så vi holdt vores møde online. Det var virkelig dejligt at se de dem, men vigtigst af alt: Det var mega fedt at få udvekslet erfaringer og idéer til, hvordan vi bedst muligt formidler undervisningen til eleverne.

Senere talte jeg med en anden kollega, Signe. Jeg har samfundsfag i hendes 10.klasse, som hun har til dansk. Her arbejder de med humor, mens de med mig arbejder med køn og identitet. Og bum, på kort tid havde vi arrangeret en virtuel ekskursion til Drag Banko for klassen. Se, det er sgu da Åben skole, der sparker røv. Jeg glæder mig helt vildt. Mine negle er allerede lakeret, og mit lager af glitter er fundet frem. Mest af alt glæder jeg mig til elevernes reaktioner.

Særligt har jeg været imponeret af Josefine Jack Eiby, Aslak Gottlieb og Anders Schunk og deres sofaskole. Shoutout til jer

Disse er bare små eksempeldråber i det ocean af kreative løsninger på fjernundervisning, som man kan opleve derude i karantæneland. Særligt har jeg været imponeret af Josefine Jack Eiby, Aslak Gottlieb og Anders Schunk og deres sofaskole. Shoutout til jer! Men også de små idéer, som florerer på sociale medier, er vidunderlige at se. Der er virkelig en stor lyst og vilje til at hjælpe hinanden. Det er saftsusme da at udvise samfundssind i børnehøjde. Lad os blive ved med det.«



SKOLELEDEREN: Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København

Marco Damgaard er skoleleder i Tingbjerg i det ydre København

»Igen i dag haft vi haft nul børn i nødpasning. Derfor ændrer vi nødpasningen sådan, at forældrene skal ringe til os, hvis de har brug for at få deres børn passet, så vi kan have så få på arbejde som muligt.

De seneste fem dage har jeg skrevet rigtig mange breve i Aula. I dag var min tanke at lave en video for at give informationen på en lidt mere spiselig måde. Jeg har sendt to videohilsner ud via Aula. Én til børn og forældre, hvor jeg fortalte om nødpasningen. Jeg sagde også, at de skal huske at melde deres børn syge, og at børne skal huske at passe sin hjemmeundervisning.

Jeg har også sendt en videohilsen til medarbejderne. Jeg sagde bl.a., at de skal være mulige at få fat på for forældrene via Aula, så de kan hjælpe, hvis der f.eks. er problemer med unilogin.

Det er gået op for mig som forælder, at hjemmeundervisning er en stor opgave

Jeg har også mine børn hjemme, og det er gået op for mig som forælder, at hjemmeundervisning er en stor opgave. Normalt har vi jo på skolen en skoledag for de små fra klokken 8.00-14.00 med fuldt skema. Det er nok ikke realistisk derhjemme. Der skal også være plads til at spille et spil og gå på legepladsen og væres sammen på en god måde, nu hvor vi har tiden til det.«


ELEVEN: Esther Vyff Petersen, elev på Bohrskolen i Esbjerg

»Så er vi efterhånden godt inde i skolelukningen, og alt går egentlig meget godt med fjernundervisningen. Aula fungerer, og lektierne bliver tilsendt løbende. Alle elever, jeg har snakket med, er blevet mødt med stor tålmodighed fra lærernes side, når der har været problemer med arbejdet.

Danske Skoleelever
Foto: Danske Skoleelever

Esther Vyff er folkeskoleelev i Esbjerg

I dag startede jeg dagen ud med at logge på matematik-fessor, en meget kendt hjemmeside, hvor lærere kan lægge opgaver ind til deres elever. Det viste sig så at rigtig mange lærere har benyttet sig af det her i corona-tiden. Jeg var nemlig nummer 6000 i kø for at få lov til at lave opgaver… så var det heldigt at jeg havde en masse andet at gå i gang med.

Det er lidt mærkeligt at der kun er gået knap to dage af den officielle skolelukning - der er godt nok lang tid til, at skolen starter igen. Man kommer hurtigt til at savne vennerne og strukturen i hverdagen, men alt går heldigvis godt efter omstændigheder. Vi må hellere lytte til myndighederne og blive hjemme så længe som muligt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden