0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte i sidste uge, at landets skoler skal lukke. Her er svar på en række spørgsmål om den historiske skolelukning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løn, friskoler og tabt undervisning: Skolerne lukker ned. Her er, hvad vi ved

Mister frie grundskoler deres tilskud, og kommer der erstatningsundervisning? Få her svar på alle spørgsmålene om skolelukningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nb. Artiklen er opdateret mandag 16. marts 2020.

Landets folkeskoler lukker nu for at mindske spredning af coronavirusset.

Lukningen af skolerne gælder fra mandag 16. marts og foreløbigt to uger frem.

Få her overblikket over, hvad det betyder for skolerne:

Skal fri- og privatskoler også lukke?

De frie grundskoler skal følge de offentlige og lukke skolerne og tilbyde fjernundervisning.

For elever på kostskoler skal det aftales lokalt, hvem der kan tage hjem og hvem der skal blive på skolen, indtil den åbner igen.

Skal efterskoler lukke?

Efterskoler skal følge de offentlige og lukke skolerne og tilbyde fjernundervisning.

Det aftales lokalt, hvilke elever der kan blive på skolen, indtil den åbner igen. Der skal ifølge Undervisningsministeriet tages særligt hensyn til elever, som ikke har familie at tage hjem til, eller som af andre årsager ikke kan tage hjem, herunder udenlandske elever og elever fra Grønland og Færøerne.

Hvad sker der med undervisningen?

Regeringens mål er, at elever skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor de ikke skal møde fysisk op på skolen. Det vil primært blive via fjernundervisning, som skolerne skal »i videst muligt omfang« skal gennemføre.

Vil der blive stillet materiale til rådighed til fjernundervisningen?

En række forlag - heriblandt Clio, Alinea, Matematikfessor og Gyldendal Uddannelse - har stillet deres materiale gratis til rådighed. Få et overblik her.

Kommer der erstatningsundervisning?

Der vil ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse om skolelukningen ikke komme erstatningsundervisning for de tabte undervisningstimer.

Hvad med nødpasning?

Kommunerne etablerer nødpasning, og det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke skoler der skal holde åbent til nødpasning. Kommuner skal følge disse retningslinjer fra regeringen:

  • 0-9-årige børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
  • 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Også her skal forældrene have afsøgt andre pasningsmuligheder samt
  • Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.

Bedsteforældre bør ikke passe børn, hvis de på grund af alder eller helbred er særligt sårbare over for coronavirus.

Hvad med sårbare børn og unge, der har brug for at fortsætte deres skolegang?

For en del sårbare børn og unge er det afgørende, at de kan fortsætte deres skolegang, og ifølge Undervisningsministeriet vil det blive sikret, at de fortsat kan det.

Får lærere stadig løn?

De lærere, der nu sendes hjem i to uger, får løn under fraværet.

Hvad får skolelukningerne af konsekvenser for prøver og test?

Der vil ifølge Undervisningsministeriet blive sikret en løsning, så alle kan få deres eksamen og dermed grundlaget for videre uddannelse eller erhvervsarbejde. Ministeriet skaber pt. et overblik over de test og prøver, der er i gang, eller som meget snart skal afvikles.

Mister frie grundskoler statstilskud, når skolen må lukke på grund af coronavirus?

Statstilskuddet opretholdes, selv om eleverne nu bliver sendt hjem, og skolen er midlertidigt lukket.

Hvad med lovforslaget om de nationale test?

Regeringen er ved at gennemføre ændringer af de nationale test, og Undervisningsministeriet arbejder for, at lovforslaget bliver behandlet i Folketinget. Det er i sidste ende Folketingets afgørelse.

Må man lave legeaftaler?

Børnefamilierne opfordres til at finde på alternativer til skole, SFO og daginstitution. De opfordres til at hjælpes ad, så alle har et sted at blive passet, og at man må gerne forhøre sig om hjælp hos naboer, venner og familie, dog ikke ældre, som på grund af alder eller helbred er særligt sårbare over for coronavirus.

Det er godt at være udendørs. Og man skal holde afstand - minimum en meter - og have god hygiejne.

Du kan finde Undervisningsministeriets information til uddannelsesinstitutioner om coronavirus her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden

    Annonce