Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lizabeth Menzies / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Lizabeth Menzies / AFP / Ritzau Scanpix

En mand fra Roskilde er blevet smittet med Corona-virus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn til coronaramt far har nok ikke smittet skolekammerater

Det er usandsynligt, at børnene til den coronasmittede dansker har smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børnene til den far, som er smittet med coronavirus, har formentlig ikke smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Det fortæller kommunikations- og pressekonsulent Andreas Peder Schultz fra Styrelsen for Patientsikkerhed til sn.dk.

»Vi vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de skulle have smittet nogen på skolen,« siger han.

De to børn går på Hedegårdenes Skole i Roskilde. I øjeblikket er de dog sendt i hjemmekarantæne sammen med deres forældre.

Det skyldes, at faren natten til torsdag blev testet positiv for coronavirus. Han er den første dansker, der er konstateret smittet med virusset.

Den smittede er medarbejder hos TV2. Han havde frem til mandag været på skiferie i det nordlige Italien sammen med sin kone og sin ene søn.

Hverken konen eller sønnen er blevet konstateret smittede. Den anden søn har ikke symptomer og er ikke blevet testet, skriver sn.dk

I en pressemeddelelse oplyser Roskilde Kommune, at man er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om at forebygge spredning af smitten.

»Det forekommer selvfølgelig voldsomt, at der er risiko for smitte i Roskilde. Men det er også vigtigt, at vi husker, at vi selvfølgelig har at gøre med en virus, der smitter meget - men den er ligesom andre vira især farlig for ældre og svage mennesker,« understreger borgmester Tomas Breddam (S).

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at opspore eventuelt andre smittede i Roskilde.

Det er kun tætte kontakter til den smittede, der er i risiko for at være smittet.

En tæt kontakt er som udgangspunkt, hvis man har været i mindre end to meters afstand fra den syge person i mere end 15 minutter.

Men det vil altid være en konkret vurdering ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden