Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pernille Rosenkrantz-Theil præsenterer en ny politisk aftale om de nationale test i Undervisningsministeriet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undervisningsministeriet: Skolelederen bør bestemme, om testene skal gennemføres

Mens kommunerne mandag efterlyste flere informationer om, hvem der skulle tage stilling til, om de nationale test skal gennemføres, satte ministeren sidste hånd på den nye lovtekst. Lovens intention bliver, at skolelederen skal bestemme, om skolen skal deltage i de nationale test i år.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For størstedelen af skolerne i landet, vil det blive frivilligt, om man vil gennemføre de nationale test i år. Men hvem skal træffe den beslutning? Det har flere kommuner mandag efterlyst svar på.

Politiken Skoleliv har fået indsigt i det, der sandsynligvis bliver lovteksten, og her fremgår det, at skolelederen som udgangspunkt bestemmer, om en skole i år skal deltage i de nationale test. Det viser et svar, som Undervisningsministeriet har sendt til Politiken Skoleliv.

Der er dog et men. Selv om regeringen inden for få dage vil fremsætte et lovforslag om de nationale test, vil folkeskoleloven stadig indeholde en passage, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen at trumfe intentionen med den nye lov.

Med andre ord: Lovens ånd bliver, at skolelederen skal tage beslutningen. Men kommunerne kan i teorien overtrumfe skolelederens beslutning.

»Det er fastslået, at skolelederen kan beslutte ikke at afholde nationale test i skoleåret 2019/2020, og at det er skolelederen, der beslutter, om resultaterne fra nationale test skal indgå på lige fod med andre test mv., fx ved skole-hjem-samtaler,« skriver ministeriet i et svar til Politiken Skoleliv.

Men videre i svaret oplyser ministeriet altså, at der er et men.

»Det skal dog nævnes, at kommunalbestyrelsen som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed (jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt.) kan træffe beslutning om, at en eller flere skoler i kommunen skal afholde nationale test. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede til at føre denne beslutning ud i livet på skolerne.«

Kommuner savner information

Svaret kommer, efter at flere kommuner over for Politiken Skoleliv har kritiseret, at de intet har hørt fra Undervisningsministeriet, efter at aftalen om de nationale test blev forhandlet hjem fredag.

Tilmeldingen til de nationale test åbnede nemlig mandag, men kommunerne aner ikke, om det er kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen eller skolerne selv, der skal træffe beslutning om, hvorvidt testene skal gennemføres.

I løbet af mandag har Politiken Skoleliv talt med en række kommuner, der alle var uvidende om det kommende forløb.

I Aarhus Kommune har man arbejdet ud fra en vurdering af, at byrådet ikke kan bestemme, om skolerne skal gennemføre eller droppe de nationale test.

Derfor har rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) sendt et brev til skolerne i kommunen, hvor han opfordrer til, at testene droppes for de skoler, der har muligheden for det.

»Vi har intet hørt fra ministeriet, og tilmeldingen er nu åbnet. Jeg kunne ønske mig noget klarhed over, hvilke skoler, der skal tage testene,« siger Thomas Medom (SF).

Som en del af aftalen om de nationale test blev det besluttet, at det skulle være obligatorisk at deltage i de nationale test, hvis man er blandt de 20 procent dårligst præsterende skoler i dansk og matematik. Derudover skal en endnu uvist procentdel tilfældigt udvælges og deltage i testene.

Men ifølge Thomas Medom har Aarhus Kommune ikke en opgørelse liggende, der viser, om kommunen har skoler, der præsterer blandt de 20 procent dårligste.

»Jeg synes, vi burde have hørt noget fra ministeriet. De burde havde skrevet til os, hvem der er de 20 procent dårligste skoler, der skal gennemføre testene alligevel. Og hvem der skal bestemme, om skolerne skal fritages for testene. Der er skoleskemaer, der skal hænge sammen, så vi har brug for et svar,« siger Thomas Medom.

Samme toner lød fra Gribskov Kommune, der sidste år søgte om dispensation til at blive helt fritaget for de nationale test. Det fortæller Natasha Stenbo Enetoft (V), der er formand for Børn, Idræt og Familieudvalget.

»Vi har ikke hørt noget som helst fra Undervisningsministeriet. Men jeg kan sige, at jeg ikke kommer til at stemme for, at vi trækker flere af de her test ned over hovedet på skolerne. Så hvis beslutningen ligger hos os, vil jeg sige, at det skal stoppe nu,« siger hun.

Politisk makværk

I Odense mener rådmand Susanne Crawley Larsen (R), at det er politisk makværk, at testene skal gennemføres, selv om de er blevet erklæret utroværdige og står til at blive ændret.

»Man kan kun betegne det her som makværk, når et stort flertal af partier er enige om, at testene ikke virker. Det er uretfærdigt, at de mest udfordrede børn skal udsættes for de test,« siger hun.

Heller ikke hendes kommune har hørt noget om, hvordan man skal tolke den nye politiske aftale om de nationale test. Men Odense tolket den politiske aftale lige som Aarhus:

»Umiddelbart tolker vi det sådan, at det er den enkelte skoleleder, der bestemmer. Men jeg vil ikke opfordre mine skoleledere til at gennemføre dem,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

  1. DET NATURFAGLIGE SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN - AARHUS

    Kurset vil omhandle følgende aktuelle naturfaglige udfordringer: Hvordan styrker og udvikler man …

    Læs Mere
  2. HUL IGENNEM MED JESPER WUNG-SUNG

    Mød Trine May og Jesper Wung-Sung til et kursus om det nye læremiddel, Hul igennem, til undervisn…

    Læs Mere
  3. KOM OG LÆS - KØBENHAVN

    Kom er læs er et nyt læsesystem til 0.-2. klasse, der fokuserer på en legende tilgang til menings…

    Læs Mere
  4. SKRIVESITUATIONER PÅ MELLEMTRINNET - KOLDING

    SkriveSituationer er et nyt læremiddel til mellemtrinnet, som lægger op til en skriveundervisning…

    Læs Mere
  5. Vi ses onsdag den 22. og torsdag den 23. april 2020 i Musikhuset & Aarhus Congress Center

    Skolemessen præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag.

    Læs Mere
  6. SKRIVESKUD 3-5

    Vi kan ikke forvente, at vores eleverne bliver kompetente skrivere, før vi giver dem værktøjer ti…

    Læs Mere
  7. Kom og læs - HADERSLEV

    På kurset viser vi, hvordan Kom og Læs lægger op til daglig læsning og skrivning i børnehaveklass…

    Læs Mere
  8. Konfliktforståelse

    Vi sætter fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge, som ofte k…

    Læs Mere
  9. Metodekursus

    På dette kursus retter vi fokus mod, hvorfor vi skal introducere metoder, hvilke metoder og hvord…

    Læs Mere
  10. Livsduelighed

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  11. Belastning og autisme

    På dette kursus retter vi fokus på de reaktionsformer, som børn og unge autismespektrumforstyrrel…

    Læs Mere
  12. Piger med autisme

    Jeg indleder med at perspektivere den grundlæggende forståelse af autismen, fordi det er vigtigt …

    Læs Mere
  13. Skolevægring

    Få viden om og forståelse for barnets kognitive forudsætninger. Kurset giver deltagerne indsigt i…

    Læs Mere
  14. Værdibaseret ledelse

    Ønsker du at styrke din organisation og dit ledelsesmæssige handlerum i forhold til organisatione…

    Læs Mere
  15. Grundkursus i autisme

    Børn og unge med ASF er forskellige og har hver især deres unikke personlighed, styrker og udford…

    Læs Mere
  16. Ekstra opmærksomhed på forældresamarbejdet

    Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det a…

    Læs Mere
  17. Basal tillid

    Det er af afgørende betydning for mennesker, at vi er i stand til at føle tillid til vores omgive…

    Læs Mere
  18. Autisme og ADHD

    Kurset handler om, hvordan børn, der både har autisme og ADHD kan støttes og forstås bedst muligt…

    Læs Mere

Forsiden