Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) sloges partierne bag regeringens nye finanslovsaftale som løver under forhandlingerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Rød finanslov sendte vigtigt signal til skolen - men der blev ikke plads til centrale punkter

Folkeskolen fik flere lunser på finansloven. Skoleliv gennemgår her de vigtigste punkter – også dem, der ikke kom med.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen havde givet sig selv en bunden opgave op til dette års finanslovsforhandlinger.

Den ville gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Eller i hvert fald gå et stykke af vejen. Bredt rundt om i uddannelsesdanmark vil reaktionen på finanslovsaftalen, der blev serveret til aftenkaffen mandag, da også være, at den er et skridt i den rigtige retning. »Et vigtigt signal«, som formændene for både lærerne og skolelederne udtrykker det. Det er sådan noget, man siger, når man gerne vil anerkende intentionen uden at være vildt imponeret over udførelsen.

Lad os se nærmere på tallene. Partierne vil i første omgang tilføre folkeskolen 275 millioner kroner i 2020. Det beløb skal efterfølgende stige hvert år og vil i 2023 nå op på godt 800 millioner kroner. Penge, som regeringen gerne ser gå til flere lærere. KL-næstformand Martin Damm har dog allerede understreget, at kommunerne selv skal bestemme, hvad de bruges til.

Desuden venter der et løft til den understøttende undervisning på 193,2 millioner kroner årligt fra 2020. Det er reminiscenserne af en aftale fra januar i år, hvor partierne i folkeskoleforligskredsen blev enige om at justere folkeskolereformen og øge kvaliteten i den understøttende undervisning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Nysgerrig?

Denne artikel er for Skolelivs abonnenter. Hvis du gerne vil læse flere artikler på Skoleliv, kan du få et godt tilbud til dig eller din arbejdsplads her

Få et tilbud

Forsiden