0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet er mandag aften blevet enige om finansloven for næste år.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanslov lover penge og flere lærere til folkeskolen

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er »kisteglad« for, at folkeskolen med et økonomisk løft bliver »mere solid«. Radikale, SF og Enhedslisten kæmpede for et løft på én milliard årligt, men det bliver ikke indfriet. Bedre muligheder for senere skolestart er heller ikke en del af aftalen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag aften er regeringen nået til enighed om en finanslov med støttepartierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Af aftaleteksten fremgår det, at folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Millionerne skal deles ud baseret på kommunernes elevtal.

Desuden fremgår det, at kommunerne skal have mulighed for at ansætte flere lærere allerede fra næste år.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over resultatet af de langstrakte forhandlinger, der begyndte i oktober. På Twitter lægger hun vægt på muligheden for, at der kommer flere lærere i folkeskolen.

I en kort video siger ministeren desuden, at hun er »kisteglad« for resultatet.

Stærkere understøttende undervisning

Med Merete Riisager som undervisningsminister blev folkeskolens forligskreds i januar enig om en række justeringer af folkeskolen.

Partierne i forligskredsen blev enige om at afsætte 193,2 millioner kroner årligt fra 2020 til at finansiere et kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

I forlængelse af aftalen afsætter regeringen og støttepartierne nu de 193,2 millioner kroner årligt fra næste år og frem.

Det betyder ifølge beregningerne i aftaleteksten, at folkeskolen samlet set får tilført 468,2 millioner kroner i 2020, 593,2 millioner kroner i 2021, 743,2 millioner kroner i 2022 og 1.000,2 millioner kroner i 2023.

Partier ønskede årlig milliard

Inden forhandlingerne gik Radikale, SF og Enhedslisten sammen og stillede forslag om at løfte folkeskolen med en milliard kroner årligt. Det indfrier den nye aftale ikke.

Pengene skulle ifølge partierne føre til, at der kunne ansættes flere lærere, sagde Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, dengang.

Men den årlige ekstra milliard skulle gives til samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, det såkaldte ’Ny Start’.

»De (KL og DLF) er nødt til at få noget at arbejde med i form af ressourcer og penge, så lærerne kan få mere tid. Derfor skal de vide, at når de er færdige med en aftale, kommer der én milliard om året til folkeskolen. Men det er en forudsætning, at der kommer en ny start for folkeskolen, hvis pengene skal følge med,« sagde finansordføreren dengang til Politiken.

Forslaget om én milliard kroner om året til lærerne startede som Radikale Venstres centrale krav til den kommende aftale for kommunernes økonomi samt finansloven for 2020.

Ingen indsats for skolestart

Da regeringen udarbejdede sit forståelsespapir med Radikale, SF og Enhedslisten, blev der blandt andet lagt vægt på, at det skulle være lettere at få udsat skolestarten for sit barn.

Politiken Skoleliv kunne i november fortælle, at kun 6,2 procent af de elever, der havde første skoledag i august, havde haft et ekstra år i børnehaven. Det er den laveste andel, som Styrelsen for It og Læring nogensinde har registreret.

Andelen, der får udskudt skolestarten, er faldet markant, siden Folketinget i 2009 skærpede reglerne. Dengang havde 13,4 procent af de nystartede skoleelever haft et ekstra år i børnehaven. Med andre ord er andelen blevet mere end halveret fra 2009 til i år.

Tallene fik Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, til at sige, at han vil tage initiativ til at snakke med de andre partier om skolestarten i løbet af den nærmeste fremtid. Det blev imidlertid ikke under finanslovsforhandlingerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden