0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Når Herning Kommune udskiller elever til en særlig afdeling af Herningsholmsskolen, er det ulovlig forskelsbehandling, vurderer ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontroversielt skoletiltag: Institut for Menneskerettigheder anklager Herning for lovbrud

Opdelingen af tosprogede elever på en skole i Herning fører til ulovlig forskelsbehandling, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Nu skal Ligebehandlingsnævnet se på sagen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er tale om ulovlig forskelsbehandling, når Herning Kommune har splittet en skole op alene for at flytte tosprogede elever over på en afdeling for dem selv.

Sådan lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder, som nu har indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet.

13. august i år blev der efter beslutning fra byrådet i Herning åbnet en ny afdeling af Herningsholmskolen i området Holtbjerg, der er at finde på listen over udsatte boligområder. På den nye skoleafdeling begyndte 64 elever. Af dem er 63 tosprogede.

Problemet er, at børnene kommer til at opleve, at de bliver behandlet forskelligt på grund af deres etnicitet, og de bliver også stillet ringere

Den manøvre er ifølge Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, ulovlig forskelsbehandling på grund af etnicitet.

»Vi vurderer, at kommunen helt bevidst har skabt en afdeling med en meget høj andel af børn med minoritetsbaggrund, og den form for udskillelse af børn udgør forskelsbehandling,« siger Maria Ventegodt til Politiken Skoleliv.

Der er afsat fire millioner kroner årligt over de næste fire år til ekstra faglige og sociale indsatser på den nye skoleafdeling, men de ekstra ressourcer ændrer ikke ved, at fordelingen af elever er i strid med ligebehandlingsloven, understreger Maria Ventegodt.

»Problemet er, at børnene kommer til at opleve, at de bliver behandlet forskelligt på grund af deres etnicitet, og de bliver også stillet ringere,« siger ligebehandlingschefen.

»Kontroversiel beslutning«

Mens resten af landets kommuner forsøger at sprede børn med anden etnisk baggrund end dansk, er Herning gået i den stik modsatte retning. I efteråret 2018 besluttede et flertal i byrådet at ændre skoledistriktet for Herningsholmskolen og oprette en ny afdeling i Holtbjerg. Her skulle både gå nye 0.-klasseselever og elever fra eksisterende klasser på Herningsholmskolen.

Begrundelsen var, at Herningsholmskolen de seneste år havde oplevet »en markant vækst« i antallet af tosprogede elever, og at et stigende antal forældre angiveligt valgte skolen fra.

Derfor var kommunen nødt til at »redde Herningsholmskolen«, så den stadig var »attraktiv for etnisk danske forældre«, som Hernings borgmester, Lars Krarup (V), sagde til Herning Folkeblad.

Den hidtil usete politiske øvelse har skabt stor debat, og da Politiken Skoleliv i juni besøgte Herningsholmskolen, kaldte skoleleder Lone Krog det for »en meget kontroversiel beslutning«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Lars Krarup, men hans partifælle Dorte West, der er formand for Børne- og Familieudvalget i Herning, afviser, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling.

»Vi er ikke enige i den vurdering, og derfor afventer vi nu, hvordan Ligebehandlingsnævnet ser på sagen,« siger Dorte West.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden