0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Mette Frederiksen (S) har tordnet mod »overbetalingen« af de frie skoler. Nu skrotter regeringen sit forslag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: S-angreb på friskolernes økonomi var den fødte tabersag

Socialdemokratiet har talt om »overbetaling« og forgyldte skoler. Lige meget har det hjulpet. Forslaget om at skære i de frie skolers økonomi var dødsdømt fra begyndelsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fleste socialdemokrater kan nok huske sagen om betalingsringen, der voldte dem så store problemer sidst, de sad i regering. Den blev opfundet som en miljømæssig og trafikpolitisk vindersag, og som ny statsminister lovede Helle Thorning-Schmidt, at den ville blive gennemført. Men modstanden voksede, og der kom aldrig en god løsning. Hverken i morgen eller nogen anden dag.

På mange måder minder betalingsringen om sagen om friskolernes økonomi. At ville tage fra privatskolerne og give til folkeskolen var - ligesom betalingsringen - ideologisk set en tanke, der vakte genklang hos mange socialdemokratiske vælgere.

Men der kom aldrig en god løsning, og nu har regeringen endegyldigt opgivet forslaget, som har været foragtet på tværs af det politiske spektrum.

Fra begyndelsen har Socialdemokratiet stået alene med idéen, og det har været en lang og ensom kamp med tæsk fra både opposition og støttepartier.

Skarp konflikt fra starten

Da Mette Frederiksen i 2017 lancerede forslaget i Politiken Skoleliv, var det med argumentet om, at privatskolerne blev »overbetalt«. Socialdemokraterne ville derfor sænke tilskuddet - den såkaldte koblingsprocent - fra 76 til 71 procent og i stedet bruge pengene på et læse-, skrive- og regneløft i folkeskolens mindste klasser.

Siden luftede S-formanden, at pengene kunne være med til at finansiere VLAK-regeringens ghettoplan, men i det tilfælde kom bl.a. Landsbyggefonden til undsætning.

Under valgkampen i forsommeren handlede det pludselig om friskolerne. Væk var den ideologiske snak om forgyldte privatskoler, derimod talte S om friskolerne, der skulle holde for, så folkeskolen kunne blive styrket.

Men hele rød blok afviste forslaget, som blev et centralt tema i statsministerduellerne og ikke mindst en vindersag for Venstre, som var i gemmerne og fandt den ene mere afsidesliggende friskole frem efter den anden, som alle stod i skudlinjen, hvis socialdemokraternes ønske blev opfyldt.

På den måde fik Venstre iscenesat sig selv om landsbyernes ven, mens socialdemokraterne mere og mere tog form af friskolernes fjende.

Undervejs i valgkampen kunne S godt fornemme en møgsag under opsejling, og partiet trak let i nødbremsen ved at frede frie skoler i landområder. Præcis hvem og hvordan stod ikke helt klart.

Kovending

Forslaget blev først konkretiseret, da regeringen fremlagde sit finanslovforslag i begyndelsen af oktober. Det indeholdt som noget nyt en  ’redningspulje’ på 75 millioner kroner, der skulle smøres ud over de mest trængte frie skoler. Hvem og hvordan stod stadig ikke helt klart.

I mellemtiden er ønsket om et læse- skrive og regneløft i folkeskolen betalt direkte af penge fra fri- og privatskolerne ikke til at finde nogen steder i finanslovsforslaget. I stedet har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbnet for, at pengene skulle bruges til at finansiere en afskaffelse af omprioriteringsbidraget, og det har flere af støttepartierne kritiseret.

Tilbage står, at regeringen nu har indset, at den ikke kommer igennem med at skære i tilskuddet til de frie skoler, og kovendingen kommer efter massivt pres fra Folketingets øvrige partier.

»Man kunne nærmest ikke finde nogen, som var for det,« sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun skulle forklare, hvorfor betalingsringen blev skrottet.

Det samme kunne man næsten sige om besparelserne på de frie skoler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden