0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen / Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen / Ritzau Scanpix

Regeringen dropper ønsket om at sænke tilskuddet til de frie skoler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen opgiver besparelser på de frie skoler

I 2017 præsenterede Mette Frederiksen forslaget om at sænke tilskuddet til de frie skoler. I to år har de stædigt holdt fast trods massiv modstand, men nu opgiver regeringen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen opgiver nu endeligt ønsket om at sænke tilskuddet til de frie grundskoler.

Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News.

»Jeg må bare konstatere, at der ikke er opbakning til vores forslag blandt de partier, som vi forhandler med. Derfor kommer forslaget ikke til at være en del af forhandlingerne fra nu af,« siger finansministeren til nyhedskanalen.

Regeringen har trukket ønsket om sænke tilskuddet til de frie skoler - den såkaldte koblingsprocent - fra de nuværende 76 til 71 procent efter mandagens finanslovforhandlinger.

Socialdemokratiets formand og nu statsminister Mette Frederiksen præsenterede første gang forslaget om at sænke tilskuddet her i Politiken Skoleliv tilbage i 2017.

Siden har det været en lang og ensom kamp for Socialdemokratiet, der særligt lige op til, under og efter valget har måtte tage mange tæsk fra både støttepartier og opposition.

Det har længe stået klart, at Socialdemokratiet har stået fuldkommen alene med ønsket om at sænke tilskuddet, og det kommer derfor næppe som en overraskelse for de fleste, at regeringen nu opgiver.

Blev vindersag for oppositionen

Tilskuddet til de frie grundskoler har ligget nogenlunde stabilt på 75 procent, hvis man ser på udviklingen siden 1992, hvor koblingsprocenten blev introduceret.

Men sidst Socialdemokratiet sad i regeringen blev tilskuddet sænket fra 75 til 71 procent, som er det niveau, regeringen indtil i dag havde håbet, vi kunne vende tilbage til.

VLAK-regeringen hævede dog tilskuddet til rekordhøje 76 procent i løbet af seneste regeringsperiode med Merete Riisager (LA) som undervisningsminister.

Tilskuddet har de seneste 10 år gennemgået samme rutsjebanetur som Socialdemokratiet.

Allerede i april stod det klart, at hele rød blok afviste det socialdemokratiske ønske. Siden blev der udskrevet valg, hvor de frie skolers økonomi blev en centralt emne i statsministerduellerne og ikke mindst en vindersag for Venstre.

Efter mange tæsk fik S-forslaget midt under valgkampen den tilføjelse, at frie skoler i landområderne skulle friholdes besparelserne. Det forslag blev først konkretiseret, da regeringen fremlagde sit finanslovforslag i begyndelsen af oktober, som for alvor pustede liv i debatten igen.

Forslaget indeholdte som noget nyt en ’redningspulje’ på 75 millioner kroner. Det er hele det forslag, regeringen nu har skrinlagt.

Folkeskolen, der blev glemt

Besparelserne ville være cirka 300 millioner kroner om året, hvis tilskuddet blev sænket fra 76 til 71 procent. Det svarer nogenlunde til det samlede årsresultat, landets mere end 500 frie skoler kom ud af regnskabsåret 2018 med.

Det er det overskud, der fik regeringen til at tale om »decideret overbetaling«.

I 2017 sagde Mette Frederiksen, at de midler istedet skulle bruges »direkte« på at styrke folkeskolen. Elever i de mindste klasser skulle have styrket læse- og regnefærdighederne. Daværende undervisningsordfører Annette Lind gentog det ønske i april: »koblingsprocenten er historisk høj, og de penge vil vi hellere bruge på folkeskolen«.

Men siden har ønsket om læse- og regneløfte i de mindste klasser i folkeskolen ikke været at finde nogle steder. I stedet talte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu om, at midlerne blandt andet skulle bruges til at finansiere en afskaffelse af omprioriteringsbidraget, hvilket flere af støttepartierne har kritiseret i Politiken Skoleliv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden