Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Det er vigtigt at læse i bøger, påpeger den første store udgave af ePIRLS, der tester elevers færdigheder i at læse online.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manden bag ny online PIRLS-test: Skoler fokuserer for meget på digitale læremidler

Danske elever læser signifikant bedre online end på papir. Men det er en farlig vej at gå ned ad, når skolerne langsomt udfaser papiret, siger Jan Mejding, der står bag den store internationale læserapport ePIRLS, hvis resultater bliver fremlagt senere i dag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Laptops, tablets, smartphones. Skærmene har indtaget skolen og hjemmet, og det er ikke en positiv udvikling, når det handler om læsning.

For de elektroniske tekster kan ikke erstatte papiret. Og derfor er det helt centralt, at skoler og forældre ikke dropper aviser, bøger og blade, men i stedet kombinerer brugen af skærme og papir.

Sådan lyder en af de centrale konklusioner fra forsker og lektor emeritus Jan Mejding, en af mændene bag den ventede undersøgelse ePIRLS, den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn klarer sig i læsning digitalt. I Danmark er det elever i 4. klasse, der er blevet testet.

Resultaterne bliver i dag fremlagt på Danmarks Pædagogiske Universitet af Mejding selv, der har lavet den danske udgave af undersøgelsen sammen med forsker Katja Neubert.

Danskeres gode forudsætninger

Mejding og Neubert har gjort både positive og bekymrende fund i deres rapport.

På den positive side kan man nævne, at de danske ti-årige har nogle af de bedste forudsætninger i verden for at arbejde med elektroniske tekster både i skolen og derhjemme. Skolerne har købt massivt ind, når det kommer til teknologi, og 99 procent af eleverne har adgang til internettet derhjemme.

Og de danske elever klarer sig faktisk også bedre i læsning online end på papir. Hvor de danske børn i gennemsnit scorede 548 i PIRLS er scoren 558 i ePIRLS. Det lyder ikke af meget, men forskellen er signifikant, siger Jan Mejding.

»Jeg tror, at det skyldes motivation. Når børn er interesserede i noget, så lærer de det bedre. Når vi har været ude og gennemføre de her test, har vi set, at nogle elever, særligt drenge, synes, det er rigtig spændende. Sandsynligvis ville nogle af dem falde fra, hvis det var på papir.«

De danske elever placerer sig på en femteplads ud af 14 lande bag Singapore, Norge, Irland og også en my bag Sverige.

Men, for der er et men: Jan Mejding mener, at bøgerne stadig har en vigtig rolle at spille i skolen.

»Det er lidt bekymrende, at der ligger så meget fokus på onlinetekster i skolen. Vi ser jo, at elever ned til de mindste klasser bliver præsenteret for digitale læremidler og tekster på skærm,« siger han.

Udfordringen er ifølge Jan Mejding, at man ikke lærer at fordybe sig, hvis man kun læser online. Den store forskel mellem at læse på papir og online er nemlig, at onlinetekster er kortere, og at man lettere bliver afbrudt i sin læsning.

»Det er vigtigt, at man kan koncentrere sig i længere tid, og det lærer man nemmere på papir. På skærmen sker der altid noget et andet sted, f.eks. på Facebook. Det bliver en mere spredt og afbrudt læsning, og dermed heller ikke en lige så god opbygning af den kognitive færdighed,« siger han.

Derfor er det også vigtigt, at man holder fast i bøgerne i skolen.

»Skolerne må aldrig nøjes med digitale læremidler, hvis de vil have, at eleverne bliver rigtig gode læsere.«

Færre glade læsere

Selv om det er en afgørende færdighed, at man kan fordybe sig, hvis man skal lære at læse på papir, er det ikke sådan, at skærmen er en fjende, siger Mejding. Det vigtige er, at man får læst både online og på print.

I nogle tilfælde kan det endda være en fordel, at man får placeret sine børn foran en computer.

Det viser sig, at et moderat tidsforbrug på computeren dagligt for de danske drenge er forbundet med bedre læseresultater. De drenge, der bruger mellem en og to timer om dagen, klarer sig bedre i onlinelæsning end de drenge, der bruger under 30 minutter.

Det kan der være en god grund til, mener Jan Mejding.

»Hvis man selv lærer at producere tekst på computeren, så lærer man at være mere koncentreret. Det med at gå fra at være passiv modtager til at være aktivt producerende har også en positiv indvirkning. Så det er godt at kunne bruge computere,« siger han.

Som læser kommer man dog til et punkt, hvor man ikke kan blive en bedre læser ved at læse online, fortæller Mejding.

»På et tidspunkt skal du lære fordybelsen, hvis du skal gå fra at være en læser til at blive en rigtig god læser. Der er bøgerne og papiret den eneste metode.«

Forældre som forbilleder

Årsagen til, at elever bedre kan lide at læse online, skal findes i skolen, men også i hjemmet.

I Danmark scorer elever, der kommer fra hjem med flere end 200 bøger, 74 point mere end elever, der kommer fra hjem med mindre end ti bøger.

Her er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet, om det ikke også siger noget om social baggrund, hvis elever bor i et hjem med mere end 200 bøger. Og det kan der være noget om, står der i ePIRLS-rapporten.

Men effekten af at se sine forældre læse er altså også stor, siger Jan Mejding.

»Når vi snakker forældre, så er det vigtigt, at de ved, at man skal vise sine børn, at man læser i avis, blade, bøger og ikke kun på smartphone eller tablet. Ellers vælger børnene bøgerne fra, og det gør dem til dårligere læsere,« siger han og understreger, at forskningen viser, at man kan døje med dårlige læsekundskaber gennem hele uddannelsessystemet.

I dag bliver en gymnasielærer mødt med et ramaskrig, hvis de beder eleverne læse en bog på 100 sider på 14 dage

Faktisk ser man allerede i dag resultaterne af, at de danske børn og unge læser kortere tekster, og at de læser mere online end tidligere.

»I dag bliver en gymnasielærer mødt med et ramaskrig, hvis de beder eleverne læse en bog på 100 sider på 14 dage. Det kan eleverne ikke overskue, fordi de ikke er vant til det. Hvis de havde været vant til at læse flere bøger, kunne de klare det på en eftermiddag,« siger Jan Mejding.

2.506 danske 4.-klasseelever deltog i ePIRLS. Resultaterne fremlægges tirsdag klokken 10 på DPU.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden