0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

De frie skolers årsresultat varierer fra -7.000.000 kroner til 5.000.000 kroner, viser en gennemgang af 541 regnskaber. (Arkivfoto).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere fripladser og nye bygninger: Sådan bruger frie skoler overskuddet

De frie skoler kom ud af det seneste regnskabsår med 300 millioner kroner i overskud. Men bag tallene ligger der både skoler med røde og sorte tal. Skoleliv har gennemgået 541 regnskaber og spurgt en række skoleledere ind til deres bundlinje.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er frie skoler her i landet, der får »decideret overbetaling«, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sådan fik hun i hvert fald formuleret sig i begyndelsen af oktober, mens hun henviste til tal fra ministeriet, der viste, at landets frie grundskoler i 2018 akkumulerer næsten 300 millioner i overskud. Det er en seksdobling på fire år.

Formuleringen affødte vrede blandt landets friskoleledere og bestyrelser. Nogle kaldte det respektløst, mens andre satte spørgsmålstegn ved, om ministeren har forstand på driften af en fri grundskole.

Vi skal have en bygning, der er fremtidssikret de næste 20 år, og vi skal udvikle undervisningen. Det koster

Flere påpeger, at det er rettidig omhu at sigte mod et overskud i tilfælde af, at taget falder sammen. Andre mener, at man lægger mere til side i usikre tider, som når regeringen eksempelvis varsler besparelser i tilskuddet til de frie skoler.

Politiken Skoleliv er derfor dykket ned i tallene.

Vi har set på 541 frie skolers regnskaber for 2018. Vi har set på variationerne, gennemsnittet, andelen af skoler med negativt årsresultat og talt med både velpolstrede og tilsyneladende udmagrede friskoler. Vi har talt med statsautoriserede revisorer og undersøgt, hvad der kan betegnes som en sund økonomi.

Svaret er teknisk, politisk og langt fra entydigt.

Vi har derfor talt med både fagfolk og skolefolk, og vi har spurgt ministeren, hvilken målestok hun benytter sig af, når hun siger, at visse skoler får »decideret overbetaling«.

Stort spænd i skolernes økonomi

Lad os begynde med nogle nedslagspunkter i undersøgelsen. I vores søgemaskine kan du finde årets resultat og overskudsgrad for 541 af landets frie grundskoler. Det er de to tal, der bliver til henholdsvist et overskud på 300 millioner kroner og en gennemsnitlig overskudsgrad på 3,4 procent.

Men bag tallene ligger der store variationer:

Årets resultat svinger fra -7.000.000 kroner til 5.000.000 kroner. Overskudsgraden svinger fra -27 procent til 17 procent. Der er 94 skoler, der kom ud af regnskabsåret med negative tal på bundlinjen, 191 skoler havde mindre end to procent i overskudsgrad, mens resten lå på to procent eller højere.

Vi har en omsætning på godt 34 millioner normalt, og vi forsøger at hensætte omkring en million

Med knap 5.000.000 kroner på bundlinjen kom privatskolen Randers Realskole ud af regnskabsåret i 2018 med landets højeste beløb målt i absolutte tal.

Randers Realskole er derfor sandsynligvis en af de skoler, regeringen mener er overbetalte. Men skoleleder Hans Myhrmann mener, at man bliver nødt til at anskue en skole med 1300 elever som en virksomhed, der skal sigte mod et overskud.

»Vi skal sørge for gode arbejdsforhold for vores ansatte, vi skal have en bygning, der er fremtidssikret de næste 20 år, og vi skal udvikle undervisningen. Det koster,« siger Hans Myhrmann til Politiken Skoleliv.

Det fremgår desuden af Friskoleloven, at overskud ikke må trækkes ud af frie grundskoler. Så på Randers Realskole går en del af overskuddet til at lave et større fripladstilskud til de forældre, der har svært ved at betale for deres børns skolegang.

»Det er nemlig vigtigt for os, at alle børn kan deltage i alle aktiviteter. Hvis vi fik et lavere overskud, så ville det jo betyde, at der ville være færre ressourcer til den del. For undervisningen kommer i første række,« forklarer Hans Myhrmann.

Overskud til nybyggeri

Kun 700 meter fra Randers Realskole ligger Forberedelsesskolen, en noget mindre fri grundskole med omkring 300 elever, der har landets største overskudsgrad på 17 procent.

Skoleleder Berit Steen Thomassen forklarer, at skolens høje overskudsgrad skyldes, at skolen sparer op til at få nye bygninger. For få år siden besluttede skolen nemlig at udvide de fysiske rammer og lave et ekstra spor i udskolingen.

Berit Steen Thomassen mener ikke, at hendes skole er overbetalt. Hun lægger vægt på, at Forberedelsesskolen ikke koster »meget mere end at have et barn i folkeskolen og sfo.«

Hvis de satte koblingsprocenten ned til 71 procent, vil det koste os en million om året

Hvis koblingsprocenten bliver sat ned, frygter hun dog, at skolen må sætte forældrebetalingen op.

»Det kan blive nødvendigt at få flere indtægter ind, men det ville vi være meget kede af. Vi er sådan en skole, man gerne skulle have råd til at gå i.«

Med så stor en overskudsgrad vil nogle nok mene, at I kunne leve med en lavere koblingsprocent?

»Hvis de satte koblingsprocenten ned til 71 procent, vil det koste os en million om året. Det vil betyde, at vores budget for vores tilbygninger ikke vil slå til. Vi er jo i gang, og vi har planlagt efter de elever, vi har, og hvad koblingsprocenten cirka er,« siger hun.

Kristen friskole med underskud

I den anden ende af skalaen finder vi den kristne friskole Johannesskolen i Hillerød.

Johannesskolen kom ud af 2018 med røde tal på bundlinjen. Med mere end 3.000.000 kroner i underskud og en overskudsgrad på -10 procent kan skolen næppe beskyldes for at være en overbetalt friskole.

Det store underskud på skolen i Hillerød skyldes, at de netop har fået renoveret nedslidte faglokaler, forklarer skoleleder Thomas Pedersen.

»Vi har en omsætning på godt 34 millioner normalt, og vi forsøger at hensætte omkring en million, som vi så kan bruge til renovering og investering årligt. Normalt vil vi gerne have et overskud på omkring 5 procent, men det kan vi ikke,« siger Thomas Pedersen til Politiken Skoleliv.

Han gør opmærksom på, at friskolerne fungerer på markedsvilkår og for eksempel skal betale moms for renovationsarbejdet. Og så skal man lægge til, at der kommer uforudsete udgifter, mener Thomas Pedersen.

»Vi kan for eksempel blive udfordret, hvis der pludselig skal ekstra bemanding på en klasse, der oplever problemer.«

Pernille Rosenkrantz-Theil har som bekendt sagt, at hun vil lave en ’redningspulje’ på 75 millioner kroner, der skal gå til de frie skoler, der er presset på økonomien. Men Thomas Pedersen ved ikke, om han skal forvente, at hans skole kan se frem til hjælp, hvis den skulle komme i økonomisk klemme.

»Vi kender jo ikke ministerens kriterier. Vi bruger seks årsværk på børn med særlige behov. Så hvis det bliver et kriterie, at man skal løfte børn med vanskeligheder, står vi godt. Men hvis der skal deles ud til de tyndt befolkede områder, står vi ikke godt. For der er folkeskoler nok i Hillerød.«

Tilskuddet, der skrumpede

Da Socialdemokratiet sidst sad i regeringen, var tilskuddet til de frie grundskoler på 71 procent, og det er det niveau, som regeringen nu atter vil tilbage til efter VLAK-regeringen satte tilskuddet - koblingsprocenten - op til sine nuværende 76 procent.

I 2014 var koblingsprocenten på 71 procent, og dengang var de frie skolers overskud ikke knap 300 millioner, men nærmere 70 millioner kroner. Den gennemsnitlige overskudsgrad var ikke 3,4 procent, men 0,1 procent.

Det er ikke nemt at svare på, hvad der er mest forsvarligt, når man ser på hele friskolesektoren. Men flere statsautoriserede revisorer, Politiken Skoleliv har talt med, fortæller, at det samlede overskud gerne skal være positivt. Det vidner nemlig om en sektor, der kan betale sin gæld og kan investere.

Der er mange mellemregninger, og ét tal kan ikke alene afgøre, hvorvidt friskolernes økonomi er sund, men statsautoriseret revisor Klaus Grønbæk Jakobsen fra BDO Revision vurderer, at overskudsgraden gerne skal være positiv over en årrække, og gerne på mindst to procent.

Med revisorbrillerne på kan du altså både argumentere for, at 3,4 procent er i den høje ende, men også at 0,1 procent er alt for lavt.

Det er dog i lige så høj grad et politisk spørgsmål.

Og til det svarer Pernille Rosenkrantz-Theil, at det altid vil bero på en konkret vurdering. Der kan være gode grunde til, at en fri grundskole har opbygget et stort overskud. Men hun understreger samtidig, at overskuddet på 300 millioner er for stort, når der på samme tid har været nedskæringer i den offentlige sektor.

Derfor vurderer hun nu, at tiden er inde til, at de frie grundskoler betaler noget tilbage.

»Vi har jo eksempelvis besluttet at afskaffe omprioriteringsbidraget i uddannelsessektoren, og de penge skal findes et sted. Der, synes jeg, at det er helt rimeligt at finde midlerne i privat- og friskolesektoren, der har seksdoblet sit overskud. Der er i hvert fald ikke smalhals her,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Du kan læse hele interviewet med undervisningsministeren her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: