0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forældre vil fjerne skrammer eller eksem på skolefotos

»»Vi oplever, at forældrene bliver mere pertentlige over deres børn,« lyder det fra ansat i fotofirma.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere forældre vil have deres børns skolefotos redigeret.

Det skriver DR, der har talt med flere skole- og institutionsfotografer, som beretter om opkald fra forældre, som vil have retoucheret deres børns billeder.

En af dem er Edyta Sørensen, der tager billeder af børn i vuggestuer og børnehaver i København og omegn.

»Jeg redigerer hele tiden. Nogle forældre kan jeg overbevise om at lade være med at ændre for meget, men nogle forældre vil absolut have, at det skal ligne et maleri,« siger fotograf Edyta Sørensen fra Iperspektiv til DR.

Hun oplever, at omtrent halvdelen af alle forældre vil have ændret et eller andet ved deres børns billede.

Edyta Sørensen fortæller dog, at hun prøver at få forældrene til at vælge den naturlige løsning, fordi hun ikke mener, at retouchering er nødvendig.

Væk med savlpletter og skrammer

Ifølge DR nævner skolefotograferne, at forældre tit og ofte vil have fjernet en savlplet fra et barns trøje, sår og eksem i ansigtet, skrammer og plastrer og pletter på mindre børn.

En gang imellem skal børnenes tænder gøres hvidere og blandt de sjældne tilfælde spørger forældre om, at buttede børn skal gøres slankere.

Også i firmaet Gauss Foto oplever de tendensen.

Lene Jensen, der arbejder med administration og har daglig kontakt til forældrene, fortæller, at de oplever en stigende efterspørgsel fra forældre om at få fjernet 'fejl' på børnenes billeder.

Der ringer forældre ind hver eneste dag, lyder det.

»Vi oplever, at forældrene bliver mere pertentlige over deres børn. Forældre vil oftere have bumser, sår og plastre fjernet. Så jeg synes, forældrene bliver mere og mere krævende,« siger hun til DR.

»Men vi prøver at skrue lidt ned for det. Det er jo skolefotos. Hvis de vil have et perfekt Hollywood-billede, så kan de komme ned i studiet.«

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden