Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Undersøgelse: Kun et ud af ti elevråd har valgt en undervisningsmiljørepræsentant

Danske Skoleelever og Skole og forældre har sammen undersøgt, hvor mange elevråd, der har valgt en undervisningsmiljørepræsentant.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny undersøgelse, som Danske Skoleelever har foretaget i samarbejde med Skole og Forældre, viser, at kun 15 procent af elevrådene er klar over, at de har ret til at vælge en undervisningsmiljørepræsentant, der skal deltage i skolens arbejde med undervisningsmiljøet.

Undersøgelsen er foretaget blandt 204 elevråd på folkeskoler rundt i landet.

Samtidig er det kun en ud af ti elevråd, der har valgt en undervisningsmiljørepræsentant. Det sker, selv om det er beskrevet i lovgivningen, at elevråd har ret til at få valgt en sådan repræsentant.

»Med de problemer, der eksempelvis er med indeklimaet på mange skoler, er det helt utilfredsstillende, at så få elevråd udnytter de rettigheder, som findes i loven. Elevrådene skal vælge nogle flere undervisningsmiljørepræsentanter i den kommende tid,« siger Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever, i en pressemeddelelse.

Efter Skole og Forældres opfattelse er det især skolens ledelse, der har ansvaret for, at eleverne ikke bliver inddraget i arbejdet med skolens undervisningsmiljø.

»Det nytter ikke at tale om demokrati med eleverne i timerne, hvis man ikke inddrager eleverne. Her er en oplagt mulighed for at styrke de demokratiske værdier i praksis,« siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre i en pressemeddelelse.

Det er første gang, det er blevet undersøgt, i hvilket omfang der faktisk bliver valgt elever til posten som elevernes undervisningsmiljørepræsentant. Selvom resultatet er skuffende, viser undersøgelsen også, at godt en tredjedel af elevrådene er blevet inddraget i den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden