Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

De frie grundskolers økonomi er igen et hedt debatemne. Her er vi på Ørestad Friskole.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flertal tegner sig uden om regeringen: LA vil tvinge S til at fastholde koblingsprocenten

Der skal være ro om koblingsprocenten, mener Liberal Alliance, der nu stiller et beslutningsforslag, som både Radikale og Enhedslisten forholder sig positivt til.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den såkaldte koblingsprocent for de frie grundskoler har været i mere eller mindre konstant bevægelse de seneste ti år. Siden 2010 er den blevet hævet eller sænket hvert år pånær ét. Men det skal være slut nu, mener Liberal Alliance.

Partiet stiller nu et beslutningsforslag, som bliver mødt med positive toner fra Socialdemokratiets parlamentariske grundlag.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fastholde koblingsprocenten på det nuværende niveau på 76 procent for samtlige fri- og privatskoler i Danmark.

Undervisningsordfører Henrik Dahl (LA) forventer, at der er opbakning til forslaget.

»Koblingsprocenten har fundet et fornuftigt leje. SF og Radikale plejer at være partier, der går ind for det frie skolevalg, og derfor har vi jo chancen for at sætte en stopper for Socialdemokratiet, der vil true en række friskoler på livet,« siger han.

Henrik Dahl hentyder til, at de frie grundskolers økonomi har været i skudlinjen. Formand for Friskolerne har i hvert fald tidligere sagt, at .

»Hvis man i morgen sætter procenten ned til 71, og det skal være sådan fremadrettet, så er der nok 100 skoler, der lukker inden ret længe,« lød det blandt andet fra formand for Friskolerne Peter Bendix Pedersen i januar.

De 100 skoler var i øvrigt kun et skøn, måtte friskoleformanden senere præcisere.

Opbakning blandt ordførere

Spørger man rundt på Christiansborg, lyder der positive toner over for Liberal Alliances forslag.

Ikke mindst i Radikale Venstre, hvor skoleordfører Marianne Jelved »sagtens kan se en situation, hvor Radikale Venstre stemmer ja« til forslaget. Hvis Radikale stemmer ja, vil der være et flertal bag, såfremt DF, V, LA og K som forventet stemmer for. Partierne hævede selv koblingsprocenten til det nuværende niveau i 2018.

»Jeg kan i hvert fald sige, at vi støtter at fastholde koblingsprocenten på 76 procent. Folketinget har jo lige lovgivet om det, da Merete Riisager var minister. Jeg sagde dengang fra talerstolen, at vi var tilhængere af, at den blev liggende, og det ville være utroværdigt at mene noget andet nu,« siger Jelved.

»Nu er koblingsprocenten på et niveau, hvor vi kan se, at forældrene, der søger de frie grundskoler til deres børn, består af en blandet del af den danske befolkning,« siger hun.

Også i Enhedslisten er der positiv stemning over for indholdet i forslaget, også selv om ordfører Jakob Sølvhøj ikke vil lægge sig fast på en linje, før forslaget bliver fremlagt.

I hvert fald siger ordføreren, at Enhedslistens ønske er, at man ikke sænker koblingsprocenten.

»Vi har tidligere stemt imod at sænke den fra 75 til 71, så vores tilgang er, at der ikke er nogen grund til at sænke koblingsprocenten,« siger han.

Hos SF er tonen til gengæld en anden. Undervisningsordfører Jacob Mark vil stemme imod.

»Skolerne har brug for at vide, hvor mange penge de har at drive skole for. Det skal ikke svinge fra år til år. Men alle skoler skal ikke have samme tilskud. Der er stor forskel på, om fri- og privatskoler løfter et socialt ansvar, og det skal afspejle sig i, hvor mange penge de får. De skoler, der løfter et stort socialt ansvar, skal have mere i tilskud end dem, der ikke gør,« skriver han i en mail til Politiken Skoleliv.

Socialdemokratisk vægelsind

Hvis et beslutningsforslag vedtages, bliver det ikke direkte til lov. Men ministeren på det pågældende område vil efter de almindelige parlamentariske regler være forpligtet til at udmønte beslutningen.

Det betyder, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal forholde sig til, at et flertal i Folketinget ikke ønsker at nedsætte koblingsprocenten.

Socialdemokraternes forslag om at sænke koblingsprocenten fik en sløj modtagelse i løbet af foråret, og under valgkampen udviklede emnet sig til en varm kartoffel.

Venstre tordnede mod Mette Frederiksen og advarede om, at en sænkelse af koblingsprocenten ville føre til skolelukninger landet over. Og presset steg, i og med at langt størstedelen af landets frie grundskoler, som kortet her viser, ligger i en kommune, hvor borgmesterkæden hænger om halsen på en socialdemokrat.

Til sidst ændrede Socialdemokratiet sit forslag til, at friskoler, der ligger i områder, hvor der ikke umiddelbart er en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner, skal skånes for den socialdemokratiske sparekniv.

Socialdemokratiet har imidlertid stadig ikke et konkret forslag til, hvad der skal defineres som yderkommuner. Partiet har dog sagt, at det vil læne sig op af de definitioner, der tæller, når der årligt udbetales særlige tilskud til uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.

Formand for Friskolerne Peter Bendix Pedersen har i månedsvis været kritisk over for socialdemokraternes politik over for de frie grundskoler. Han er glad for, at Liberal Alliance har stillet beslutningsforslaget.

»Jeg kan se på friskolernes økonomi, at de vil blive klemt, hvis man sænker koblingsprocenten. Især de små skoler i landdistrikterne kører med underskud, og de vil blive hårdt ramt. De ville få  svært ved at drive skole, og nogle af dem ville lukke, hvis det nuværende niveau blev sænket.«

Friskolernes formand siger dog, at han er klar til at se på, om nogle bestemte friskoler skal have mere end andre, som socialdemokraterne har overvejet. Så længe koblingsprocenten ikke sænkes.

»Måske skal posen med penge fordeles anderledes, men hvis størrelsen på posen er den samme, så kan vi opretholde det nuværende niveau på skolerne. Jeg kunne godt forestille mig, at nogle skoler skulle belønnes for at løfte en social opgave, for eksempel inklusionen, det kan jeg ikke afvise,« siger formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden