Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ivan Riordan Boll / Ritzau Scanpix
Foto: Ivan Riordan Boll / Ritzau Scanpix

Arkivfoto. Redkordmange elever gør som de unge fra Efterskolen Smededal på billedet her og tager på efterskole.

Rekordhøjt antal elever er begyndt på efterskole i år

Flere og flere unge vælger at gå på efterskole. Igen i år når elevtallet ny rekord med en fremgang på 863 elever i forhold til sidste år.

Nyheder

30.069 unge mennesker sagde efter sommerferien farvel til familien for at gå på en af landets 240 efterskoler. Det er ny rekord i efterskolernes historie. Sidste år startede 29.206 elever på efterskole.

Det viser en optælling fra foreningen Efterskolerne blandt alle landets efterskoler.

De nye tal viser også, at flere vælger at gå på efterskole i 10. klasse. I år går 21.141 elever i 10. klasse mod 19.279 sidste år.

Antal elever på efterskole 2017-2019

Den generelle stigning og ikke mindst udviklingen blandt elever i 10. klasse glæder formand for Efterskolerne Torben Vind.

»Tallene viser, at danske unge ønsker den robusthed og afklaring, som et år på efterskole giver. Det har samfundet også gavn af i en tid, hvor mange unge føler sig pressede af alle de valg, de skal forholde sig,« siger Torben Vind Rasmussen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at en undersøgelse fra konsulentfirmaet Moos-Bjerre & Lange fra 2017 bl.a. viste, at elever fra efterskolens 10. klasse har 16 procent mindre risiko for at afbryde gymnasiet og 11 procent større sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter fem år.

Regionalt er det Sjælland, der har oplevet den største fremgang i elevtallet med 275 elever mere i år. Nemlig 6.022 elever mod sidste års 5.747 elever.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden