Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningPengene flyder fra fonde og ind i folkeskolen som aldrig før. Men det er ikke et problem i sig selv, mener prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen, der flere gange selv har været involveret i projekter med fonde. »Gode, meningsfulde projekter,« som han siger.
For fondene gør ifølge ham et nobelt stykke arbejde. Alligevel skal vi være på vagt, for det kan have ganske slemme følger, hvis fondene får for meget magt i skolevæsnet.
»Hvis ikke vi passer på, så får vi en reduceret skole, en dårligere skole. Fondsmidlerne bestemmer i større grad den måde, vi skal holde skole på. Både på skolens indhold og form. Det skal man tage alvorligt,« siger han.
Han var under Folkemødet tidligere på sommeren vært ved en debat om netop fondenes indflydelse. For Alexander von Oettingen er det nemlig vigtigt, at vi får taget en demokratisk samtale om, hvad fondene kan bidrage med. Og hvad der kan blive konsekvensen, hvis fondene får frit spil i skoleverdenen.
Nysgerrig?
Denne artikel er for Skolelivs abonnenter. Hvis du gerne vil læse flere artikler på Skoleliv, kan du få et godt tilbud til dig eller din arbejdsplads her
Få et tilbudAllerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar