Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Undersøgelse: Skolerne bliver mere opdelt efter indkomst

I de seneste 10 år er der blevet færre og færre skoler, hvor eleverne kommer fra forskellige indkomstlag. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sandsynligheden for, at smedens søn vil dele klasseværelse med direktørens datter, er blevet markant mindre.

Det slår en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fast, skriver Fagbladet 3F.

Rapporten viser, at antallet af skoler, hvor børn af velstillede familier og børn af fattige familier mødes, er faldet fra 40 procent til 28 procent i perioden 2007 til 2017. I stedet flytter forældre i stigende grad deres børn over mod skoler, hvor forældrene har en tilsvarende indkomst.

»I Danmark er vi kendt for at have høj social mobilitet, og den kan kun opretholdes, hvis folkeskolen har en blandet elevsammensætning. Folkeskolen er hele forudsætningen for et mere lige samfund. Men desværre viser tallene, at vi er på gal kurs,« siger Lars Andersen, der er direktør for AE, til Fagbladet 3F.

Nedskæringer og forringelser

Det er særligt i de fattige yderkommuner, at andelen af blandede skoler er faldende.

En væsentlig del af forklaringen er, at især ressourcestærke forældre er blevet langt mere bevidste om, hvilken skole de vælger til deres børn.

»Skolerne i de fattige kommuner har oplevet mange, mærkbare nedskæringer og forringelser. Derfor ser vi også en stigende tendens til, at velstillede familier tager deres børn ud af folkeskolen og i stedet placerer dem i en privatskole,« fortæller professor fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Niels Egelund til Fagbladet 3F.

Han fortæller, at det er blevet mere normalt, at velstillede familier fravælger skoler, hvis de har mange ressourcesvage børn eller en høj andel af to-sprogede elever.

Ifølge Niels Egelund kan den stigende polarisering blive et problem for de ressourcesvage børn.

»Ressourcestærke børn giver et samlet, fagligt løft til hele klassen. De bliver en form for foregangseksempler. Derfor svækkes de svage elevers uddannelseschancer betragteligt, hvis der ikke er nogle fagligt stærke elever at støtte sig til,« siger Niels Egelund.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden