Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
P

10 citater, der definerede Riisagers ministertid

Selv om Merete Riisager kun var minister i lidt over en halv valgperiode, har hun været en af de mest omdiskuterede skikkelser i dansk skolepolitik. Vi har samlet 10 citater, der hver især fortæller en historie om Danmarks første undervisningsminister fra Liberal Alliance.

1. »Du har ikke været folkeskolereformens største fortaler«

Dilemmaet stod klart fra Merete Riisagers første dag i Undervisningsministeriets gule bygninger: Hvordan skulle en af de mest vokale modstandere af folkeskolereformen klare opgaven med at stå på mål for selv samme reform?

Den daværende departementschef i ministeriet, Jesper Fisker, lagde heller ikke skjul på, at den dengang nye minister var blevet placeret i en prekær rolle.

Merete Riisager smiler under overdragelsen af ministerposten. Departementschef Jesper Fisker taler i forgrunden.

»Du har ikke været folkeskolereformens største fortaler, men du er nu ansvarlig for den reform, som du sammen med alle os andre og uddannelsesverdenen skal få til at fungere,« bemærkede Fisker.

Riisager selv lagde vægt på, at hun ikke kom med en revolution i baglommen. Alligevel startede hun en værdikamp om indholdet i skolen, forkortede skoledagen, gjorde de fælles læringsmål frivillige og satte gang i en lang række forsøg. Revolutionen blev aldrig fuldført, men brudstykker af den liberale ministers dagsorden fandt vej til både avisernes forsider og de politiske aftaler, hvilket fører os til næste citat.

2. »Vi gjorde det, der var muligt«

Der var brede smil hos undervisningsministeren, da hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens justeringer af folkeskolereformen i september. Udspillets titel var da også som taget ud af Riisagers noter: »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed.«

Aftrykkene fra den markante undervisningsminister var klare i regeringens udspil. Der skulle være færre faglige bindinger i undervisninigen, der skulle flere fagtimer ind i skemaet – især i naturfagene, som Riisager kæmpede en hård kamp for under hele sin ministertid.

  • Merete Riisager svarer på spørgsmål, efter at forligskredsen har nået en aftale om justeringer af folkeskolereformen.

Sidst, men bestemt ikke mindst, skulle der laves et storstilet forsøg med en helt ny skolemodel, den selvstyrende skole, som skulle blande friheden til at drive skolen på sin egen måde fra de frie grundskoler med det sociale ansvar fra folkeskolen. Og så skulle de selvstyrende skoler i øvrigt også være gratis. Et frihedsbrev til folkeskolen, mente nogle. En udhulning af hele skolesystemet, mente andre.

Men udspillet blev udhulet gennem forhandlingerne. Først trak Dansk Folkeparti støtten til de selvstyrende skoler, som de ellers først havde nikket til. Dernæst fulgte et langt forløb med forhandlinger, der gik i hårdknude.

Resultatet blev en aftale i januar, der var blevet amputeret. Regeringen havde lagt op til at reducere markant i den understøttende undervisning og veksle det til 480 ekstra fagtimer fordelt over en elevs samlede skolegang. Timerne skulle især tildeles naturfag, mente Riisager. Men aftalen skrumpede antallet af ekstra fagtimer til 90, og de blev fordelt på fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Også opgøret med de længere skoledage var afblæst. Aftalen forkortede skoledagen, men kun direkte for eleverne i indskolingen. Regeringen foreslog ellers at afkorte skoledagen direkte for alle elever.

Ministeren måtte erkende, at regeringen ikke kunne komme igennem med nogle af de største opgør med folkeskolereformen.

»Vi er endt med en anden løsning, end vi lagde ud med, men det er en god løsning. Vi gjorde det, der var muligt. Borgerne har sendt det signal til os, at skoledagen var for lang. Det var opgaven, at vi skulle forkorte skoledagen og tilføre fagtimer, og det er lykkedes,« sagde hun efter aftalen kom i hus efter et langstrakt forløb, der leder os til næste nedslag i Riisagers ministertid.

3. »Merete Riisager har opført sig dybt uprofessionelt.«

Både politiske modstandere og medspillere har været kritiske over for Merete Riisagers tid for bordenden. En af de hårdeste kritikere har været den socialdemokratiske ordfører Annette Lind, der også var hård i filten mod ministeren under forhandlingerne om justeringer af folkeskolen.

Merete Riisager gjorde sig ofte upopulær hos sin forligskreds. Her ses hun under et af sine mange samråd.

»Merete Riisager har opført sig dybt uprofessionelt. Der er gået mere end en måned nu, uden at vi er kommet ét eneste skridt nærmere en aftale,« sagde Lind til Berlingske under de kuldsejlede forhandlinger om en justering af folkeskolereformen. Forhandlingerne blev rykket til Finansministeriet, hvor Venstres finansminister, Kristian Jensen, sad for bordenden.

Det satte ifølge Socialdemokratiets ordfører skub i forhandlingerne, der endte med at sætte folkeskolereformen i den retning, som Riisager ønskede, men i en langt mindre grad end der var lagt op til.

Også regeringskollegaerne i Venstre og Konservative har været kritiske over for Merete Riisager. Og det endda i pressen, hvilket må siges at være utraditionelt. Både Venstres Anni Matthiesen og Konservatives Brigitte Jerkel har således ved flere lejligheder kritiseret ministeren.

Alligevel har Merete Riisager formået at navigere i de politiske forhandlinger, som flere gange har set ud til at være stødt endegyldigt på grund. Eller som Skolelivs redaktør, Naja Dandanell, skrev, efter aftalen om justering af folkeskolen var landet.

»Tilbage står, at Riisager, der som bekendt ikke genopstiller ved valget, har fået sat ideologisk aftryk og markeret sin kamp for større frihedsgrader til skolerne - en opbakning, som særligt lærerne tidligere har kvitteret for. Men ved forhandlingsbordet kneb det med at omsætte frihedsdagordenen til resultater.«

4. »Merete Riisager er i fagkredse den mest afholdte og respekterede undervisningsminister i nyere tid«

Det er imidlertid ikke alle, der har følt, at Liberal Alliances undervisningsminister har været en kæp i hjulet på skolepolitikken. Faktisk er Riisager blevet omfavnet af lærere og sektorfolk i en grad, som er tilfaldet meget få ministre før hende.

Professor Lene Tanggaard var en af en række sektorfolk, der kom Riisager til undsætning i en kronik i Politiken

Da kritikken af Riisagers evner som minister var stærkest i sommeren 2018, tog syv sektorfolk til genmæle på ministerens vegne. I en kronik i Politiken var prominente navne som Lene Tanggaard og Peter Kemp medunderskrivere, og de roste ministeren til skyerne - blandt andet med følgende passage: »Merete Riisager er i fagkredse den mest afholdte og mest respekterede undervisningsminister i nyere tid.«

Også Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, har rost ministeren i en lang række tilfælde. Blandt andet i Politiken Skoleliv, hvor han har sagt følgende:

»Jeg tror ikke, at de fleste lærere stemmer på Liberal Alliance. Alligevel så har Merete jo bredt blandt lærerne en forholdsvis høj stjerne. Det er, fordi hun har respekt for lærernes professionalisme.«

5. »Der er ingen tvivl om, at jeg er mere borgerlig end den gennemsnitlige borgerlige undervisningsminister«

At Merete Riisager har slået sit navn fast som værdikriger og fortaler for en borgerlig skolepolitik, er nok gået de færrestes næse forbi.

Hun har markeret sig som bannerfører for klassiske borgerlige værdier som øget frihed og et større fokus på dannelse og faglighed – og hun har skabt sig både fjender og tilhængere undervejs. Blandt andet slog Riisager fra sig, da hun indledte et ideologisk opgør med sine borgerlige forgængere på posten.

Ministeren beskyldte sine borgerlige kollegaer for at have ligget under for rød uddannelsespolitik i årtier. Det var ikke lykkedes de borgerlige at sætte en dagsorden, der var tydelig nok til at nå ud i klasselokalerne, og derfor skulle uddannelsespolitikken styres i en mere borgerlig retning, lod Riisager forstå.

»Der er ingen tvivl om, at jeg er mere borgerlig end den gennemsnitlige borgerlige undervisningsminister. Jeg er mere blå, end mange måske har været. Det er der ingen grund til at stikke under stolen,« sagde Riisager i et interview med Politiken Skoleliv.

Blandt andre Venstres Bertel Haarder stod for skud, og han skød også tilbage mod Riisager. »Jeg tør godt holde mine år op mod hendes, uden at jeg behøver at være flov,« sagde Venstre-nestoren blandt andet.

Riisager lagde sig ud med en række tidligere undervisningsministre, da hun proklamerede, at hendes borgerlige forgængere ikke havde ført borgerlig uddannelsespolitik. Her ses to forhenværende undervisningsministre for Venstre, Bertel Haarder og Tina Nedergaard.

Det ideologiske, borgerlige oprør fra Riisagers stol har også ført til Riisagers meget omtalte proklamering: At det var en fejl at gøre op med den sorte skole, fordi det medførte et dannelsestab i skolen.

6. »Vi får mere frihed ud i klasselokalerne«

Helt fra starten af Riisagers embedsperiode brændte der tydeligvis en ild for at give »frihed tilbage til lærerne«, som hun selv udtrykte det.

Ønsket blev også til politik, da folkeskolens forligskreds på Riisagers initiativ lempede en lang række af de fælles mål, så de ikke længere var obligatoriske. Det var en stor politisk sejr for Riisager, der medførte stor ros fra især lærerstanden.

»Det er en glædens dag, for vi får mere frihed ud i klasselokalerne, og vi får god undervisning,« sagde ministeren blandt andet. I samme ombæring lagde Riisager vægt på, at der skal være større frihed for lærerne i brugen af de såkaldte læringsplatforme.

Og kort inden hun forlod posten, fik ministeren også søsat et frihedsforsøg. 75 folkeskoler får nemlig på forsøgsbasis friere tøjler fra statslige bindinger. Ministeriet opfordrede ved samme lejlighed kommuner til at løsne op for kommunale bindinger for de folkeskoler, der ønsker at være med i forsøget.

Anders Bondo Christensen har rost Riisager for at introducere et »paradigmeskifte« i skolepolitik, selv om man endnu ikke er »i mål«.

  • Anders Bondo Christensen, formanden for Danmarks Lærerforening, har ofte rost Merete Riisager for sin kamp for at øge lærernes frihedsgrader

»Det er ikke så svært at få lavet politiske aftaler om at regulere. Det er meget sværere at mødes om at deregulere,« sagde Merete Riisager ved den lejlighed.

7. »Jeg er snart tilbøjelig til at kalde Merete Riisager for forsøgsministeren«

Et andet mærkat, der har klistret til Merete Riisagers tid som minister, er titlen »forsøgsministeren«.

Siden hun trådte til i slutningen af 2016, har ministeren stået bag en række markante forsøg. Det gælder blandt andet forsøg med kortere skoledage og lempede krav for en række folkeskoler i forhold til folkeskolereformens krav.

Det var Riisagers smag for forsøg, der fik SF's Jacob Mark til at give hende det ikke så flatterende prædikat.

»Jeg er snart tilbøjelig til at kalde Merete Riisager for forsøgsministeren. Hver gang, hun ikke kan få et flertal for nogle af sine mange idéer, så starter hun et forsøg. Og problemet er, at det skaber usikkerhed i skolevæsnet hver gang,« sagde han til Jyllands-Posten.

Siden har en optælling vist, at Socialdemokratiets Christine Antorini, der sad som undervisningsminister i forrige periode, gennemførte lige så mange forsøg, som Riisager har gjort i indeværende periode. Begge stod for seks forsøg. Antorini sad dog på posten knap halvandet år længere end Riisager.

8. »Jeg vil ikke acceptere vold mod lærere og pædagoger i skolen«

Riisager var under hele sit ministervirke kontant i tonen, når det kommer til vold mod lærere.

»Jeg vil ikke acceptere vold mod lærere og pædagoger i skolen,« skrev hun på Facebook i 2017.

Den liberale minister forsøgte året efter at få øremærket 30 millioner kroner til indsatsen mod vold. Det skete, efter at flere medier havde beskrevet, hvordan en lang række lærere havde oplevet vold mod sig i skoletiden. Pengene skulle bruges til en taskforce og på bedre at forstå stigningen i volden på skolerne.

Sammen med Anders Bondo Christensen talte Riisager dunder mod de tilfælde af vold, som blev beskrevet i medierne. Men da satspuljemidlerne skulle uddeles, var Riisagers tiltag forsvundet. Det fik igen ministeren til tasterne på Facebook.

»Hvem vil beskytte lærere, pædagoger og elever mod vold i klasselokalet? Centrum-venstre vil ikke,« skrev hun.

Et udsagn, der modtog massiv kritik fra ministerens politiske modstandere og tilsyneladende endnu en gang forsurede forholdet mellem Riisager og hendes forligskreds.

Riisager fik i stedet Undervisningsministeriet til at udarbejde en vejledning, der skal hjælpe skolerne med at forebygge og håndtere vold og trusler.

9. »Vi vil ramme alle skoler, der ikke kan levere skoler på et demokratisk grundlag«

Folketinget har i den seneste valgperiode skærpet tilsynet med frie grundskoler, og det har ført til en række lukninger af muslimske skoler.

Både Nord-Vest Privatskole og Iqra Privatskole i København, Al-Salam Skolen på Fyn og Lykkeskolen i Aarhus har været nødsaget til at lade klokken ringe ud for sidste gang, efter at de har mistet deres støtte som følge af tilsynet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Her har Riisager med stålsatte øjne ført an i et togt mod de skoler, der ikke efterlever de demokratiske krav. Og hun har haft en sag, hvor forligskredsen har bakket hende op.

»Vi vil ramme alle skoler, der ikke kan levere skoler på et demokratisk grundlag. Man skal f.eks. acceptere, at de verdslige love står over de religiøse love. Man skal acceptere frihedsrettigheder, trosfrihed, ytringsfrihed og ligestilling,« sagde Merete Riisager til Jyllands-Posten.

10. »Jeg mener ikke, vi har en præstationskultur i Danmark. Jeg mener, vi har en perfekthedskultur«

Da Børnerådet i maj 2018 kom med en undersøgelse, der viste, at hvert femte barn i 8. klasse føler, at de er presset ofte eller hele tiden, gik undervisningsministeren straks ind i debatten.

»Jeg mener ikke, vi har en præstationskultur i Danmark. Jeg mener, vi har en perfekthedskultur,« var budskabet fra Riisager, efter at en række debattører, organisationer og politikere ellers havde givet eksaminer og karakterer skylden.

Riisager pegede i stedet på forældregenerationen som den store synder. Et synspunkt der, karakteristisk for hele Riisagers ministertid, mødte både opbakning og modstand.

»Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, end det var for 20 eller 50 år siden. Der har altid været prøver og karakterer i skolen. Men perfekthedskulturen i dag gør, at de voksne stiller mange store krav til børn og unge om at klare sig godt hver gang – og ikke altid lærer dem at klare det uperfekte. At livet også er, at man nogle gange klarer sig dårligt.«

Merete Riisager blev udnævnt som undervisningsminister i november 2016. Hun genopstiller ikke til Folketinget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce